- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
303

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naas et godt Resultat. Trækar og andre
Træredskaber maa først behandles med Kalkvand eller
Sodalud, og derefter skoides omhyggeligt.
Frugten maa ikke komme i Berøring med Jærn; der
maa bruges forniklede Knive og godt emaillerede
Kogekar.
H. K.

Frugtmølle se
Konserveringsmaskiner.

Frugtopbevaring. Med Hensyn til Frugtens rette
Opbevaring har vi her hjemme meget at lære. Det
beviser den ringe Mængde og ikke særlig smukke
danske Frugt, som kommer paa Markedet efter
Nytaar, og den store Mængde alt andet end
appetitlige Frugt, som falbydes i Frugtsæsonen. Dette
kan ændres, naar en bedre Forstaaelse af
Opbevaringen og dens Rentabilitet vinder mere
Udbredelse i Frugtavler- og -handelskredse.
Opbevaringens Betydning med Hensyn til Aflastning af
Markedet i Højsæsonen og bedre Priser senere hen,
turde det være overflødigt at gøre Rede for. Al
Frugt kan opbevares kortere eller længere Tid,
blot saavel Frugten som de Forhold,
hvorunder den opbevares, er i
absolut Orden. Er ikke begge Faktorer
i den bedste Orden, kan man kun
vente sig Tab. Jo længere man
ønsker at opbevare Frugten, des mere
Opmærksomhed og Omhu maa der
vises den i alle Forhold, lige fra den
er skabt til den gaar ud fra Lageret,
og des bedre maa Lagerrummet svare
til alle Krav. Frugt, som
ønskes opbevaret i længere
Tid, maa være fejlfri
,
medens selvfølgelig ogsaa Frugt, som
paa en eller anden Maade er
beskadiget, kan gemmes i nogen Tid, blot
der passes opmærksomt paa. For hver
Sort og Sortering vil der være en
Grænse, udover hvilken det ikke
betaler sig at opbevare den. Denne
Grænse bestemmes af Sortens og det
omhandlede Partis Holdbarhed, samt
af Markedsforholdene. Begge Dele gælder det
derfor om at kende og være à jour med.

Af Forhold vedrørende Frugten,
som har Betydning for dens Holdbarhed, skal
anføres: 1. Den hygiejniske Behandling,
Sprøjtning etc. Frugten maa være fri for
Sygdomsangreb (Skurv, Monilia) og
Insektbeskadigelser (»Ormehuller« og lign.), thi disse er fortrinlige
Arnesteder for Forraadnelsesorganismerne.
Skurvpletter vil altid mugne i fugtige Lagerrum og
derefter raadne. — 2. Frugtens
Behandling under Plukning og Transport
.
Mekaniske Beskadigelser er lige saa farlige som
de under 1 nævnte, selv nok saa usynlige Saar,
frembragt af Negle, knækkede Stilke, ved Stød
eller lign., bliver under Lagringen farlige som
Infektionssteder. — 3. Plukning paa det
rette Tidspunkt
(se under »Frugthøst«).
Frugten bliver ikke mere holdbar ved at plukkes
for tidligt; men værre er det at plukke for sent,
thi ved Plukningen standser dens Udvikling helt
og alt koncentreres om at modne Frugten. —
4. Frugtens Behandling mellem
Plukningen og Lagringen
. Den maa straks
bringes til et køligt Sted og holdes køligt.
Svedning bør ikke finde Sted, da den fremmer
Modningsprocesserne, og Frugten er efter Svedningen
mere ømtaalig for ublid Behandling. Findes Snavs,
Rester af Sprøjtevædske eller lign., som skal
aftørres, maa det ske straks. — 5.
Klimaforholdene under Frugtens Udvikling.
Efter en varm, tør Sommer bliver Frugtens
Holdbarhed mindre end efter en kølig og fugtig. —
6. Træernes Alder, Grundstamme,
Kultur o. s. v. Frugt fra ældre, mere »modne«
Træer holder sig bedre end Frugt fra overfrodige
unge Træer; der kan være Ugers Forskel i
Holdbarheden. Dværgtræer modner Frugten tidligere
end Vildstammetræer, og den holder sig kortere.
Træer i god Kultur og vel gødede, særlig med
Fosforsyregødning vil ikke alene udvikle Frugten
bedre, men ogsaa tidligere end Træer, der sulter
og tørster, f. Eks. i Græsjord.

Den anden Hovedfaktor at tage i
Betragtning er
Opbevaringsrummet. Dette maa, for at kunne kaldes
fuldkomment, kunne holdes paa en lav og ensartet
Temperatur
. De fleste Frugtarter opbevares
bedst ved en Temperatur, der ligger lige over
Frysepunktet (0-3-4 Grader). Saavel Vægge som Loft
og Gulv bør være saaledes isolerede, at ydre
Temperatursvingninger faar saa ringe Indflydelse
paa Rummets Temperatur som muligt. Denne
Isolation kan udføres paa forskellig Maade: enten
ved at der i en hul Mur, som godt kan støbes,
eller paa Murens indvendige Side anbringes et Lag
af et godt isolerende Materiale, saasom
Korksmuld, Kokessmuld, som begge Dele kan faas
presset eller støbt i Plader, Risskaller, Savsmuld,
Tørvestrøelse eller lign. tørt findelt Materiale. Døre,
Lemme og Ventiler bør ligeledes være gjort
isolerende og maa passe meget nøje i Karmene.
Skal der være Vinduer i Rummet, bør de være
dobbelte eller tredobbelte, helst ikke til at aabne,
— for Tæthedens Skyld —, og der maa være saa
faa som muligt. De bør, naar der ikke arbejdes i
Rummet, være tildækkede, da Frugten
opbevares bedst i Mørke
, — Livsfunktionerne
er langsommere og Vægttabet mindre end i Lyset.

illustration placeholder
Lagerrum med løse Kasser i Stabler.

Under Loftet ses Kølerør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free