- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
308

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for lang Kogningstid taber Frugten i Udseende og
i aromatisk Smag, den maa heller ikke koges i
Jærngryde eller i en Gryde med revnet Emaille,
da Frugtsyren har Tilbøjelighed til at indgaa
Forbindelse med Jærn og danne Jærnforbindelser, der
kan ødelægge Frugtsmagen og farve Frugten mørk.
Kogning af Frugt foregaar bedst i Dampgryde eller
i Vandbad. Krydderier og andre Bestanddele, der
kan forrykke Frugtens karakteristiske Smag,
undgaas saa vidt muligt ved Tilberedningen. Ved at
blande forskellige Frugter sammen, opnaas ofte god
Virkning, ligeledes ved at blande søde og sure
Frugter. Som Kompot er Frugt særlig
hensigtsmæssig, bruges som saadan til Dessert, Mellemret
eller spist til Smørrebrød. Skal dertil ikke jævnes,
men tilsættes rigeligt Vand og saa meget Sukker,
at Frugtsmagen bliver fremtrædende. Tarveligt
Sukker forsimpler Frugtsmagen. Spises med Ske
af smaa Skaale eller Tallerkener. Kompot koges
udmærket i en tætlukket Lerskaal i Ovnen. Bløde
Frugter, Jordbær og Ribs f. Eks., giver den fineste
Kompot ved blot at neddrysses med Sukker — c.
100 g til 500 g Frugt — saa længe, at Frugten
har saftet sig og er gennenitrængt af Sukkeret. Af
en Blanding af forskellige neddryssede Frugter,
som f. Eks. Ribs, Hindbær, Brombær, ituskaarne
Blommer, Melon, Æbler, Pærer, Vindruer, syltede
Kvæder, Paradisæbler, serveret stærkt afkølet eller
paa Is, faas en overordentlig velsmagende Kompot.
Kogt Frugt, bl. a. i Form af jævnet Kompot, spist
sammen med Grød, kogt i Vand, afgiver et
særdeles letfordøjeligt Maaltid, praktisk som Morgen-
eller Frokostret. Ogsaa som Marmelade eller
Frugtsmør (se d. A.), brugt til Paalæg eller som Smør
paa Brød, er Frugt hensigtsmæssig. Frugt er som
Følge af sin forfriskende Smag og Aroma et af
vore bedste Nydelsesmidler, virker læskende paa
Grund af sit store Vandindhold og mindsker
Trangen til stærke Drikke. Bør anvendes af diætetiske
og økonomiske Grunde daglig, helst ved hvert
Maaltid.
M. L.

Frugts kemiske Sammensætning. (Efter König).
% fri Syre.% Sukker.% andre
kvælstoffri Stoffer.
% kvælstovholdige
Stoffer.
% Cellulose.% Aske.% Vand.
Æble0.67.75.40.42.00.383.6
Pære0.18.23.60.44.30.383.1
Blomme1.13.65.10.44.30.684.9
Abrikos0.84.76.80.55.20.881.2
Kirsebær0.710.21.50.66.00.780.3
Jordbær0.76.31.11.12.30.887.7
Ribs1.66.41.40.54.60.784.8
Hindbær1.04.01.90.55.90.586.2
Brombær0.94.42.00.55.20.586.5
Stikkelsbær1.47.01.40.53.50.485.8


Næringsstofferne i Frugt findes hovedsagelig som
Drue- og Frugtsukker, der er de lettest fordøjelige
af alle Sukkerarter. Frugt — især umoden —
indeholder desuden en Del andre Kulhydrater,
deriblandt det gelédannende Pektinstof, som særlig
fremkommer i umodne Stikkelsbær og Æbler, men
ogsaa i større Mængde i modne Ribs og Solbær,
hvorfor disse Frugter fortrinsvis bruges til
Fremstilling af Gelé (se d. A.). De forskellige
Frugtsorter er desuden rige paa Syrer. De oftest
forekommende Syrer er Citron- og Æblesyre, men der
findes ogsaa Vinsyre i enkelte Frugter, f. Eks. i
Vindruer og Hyldebær, og Garvesyre i Blaabær.
Citronsyre findes sammen med Æblesyre i
Stikkelsbær, Ribs, Solbær, Hindbær og Jordbær. Derimod
indeholder Kærne- og Stenfrugt nærmest Æblesyre.
De fri Syrer, flygtige Olier og sammensatte Ætere
giver Frugten dens ejendommelige Smag og
Vellugt. De kvælstof holdige Stoffer i Frugt betyder
som Næringsstoffer ikke meget. Ved Opvarmning
koagulerer Æggehvidestofferne og kommer ved
Kogning frem som »Skum«. Frugtens kemiske
Sammensætning er meget varierende.
Efterhaanden som Frugten udvikles og modnes, stiger
Sukkermængdeu, hvorimod Stivelse- og Syreindholdet
formindskes.
M. L.

Frugtskimmel se Kærnefrugtskimmel
og Stenirugtskimmel.

Frugtskrællemaskiner se
Konserveringsmaskiner.

Frugtsmør se Frugtmos.

Frugt og Grønsagers Tørring se Tørring af
F.
og G.

Frugttræbladhveps (Eriocampoides limacina Retz.)
fruktbladstekeln (s.) er et ikke sjældent
Skadedyr paa Pære og Kirsebær; forekommer desuden
paa Hvidtjørn, Seljerøn, Æble m. m. Larven, som
bliver c. 9 mm lang, er gul, men dækket af et
kulsort, glinsende Slim, hvorved den ligner en lille
Snegl. Den afgnaver Overhuden og underliggende
løse Væv paa Bladene, saa at disse bliver
skeletterede. Dens egentlige Skade indtræffer paa
Eftersommeren, og et Angreb kan da blive saa stærkt,
at Træet hurtigt fælder sine Blade, hvilket
naturligvis indvirker skadeligt paa Skuddenes
Modning. Bekæmpes ved Arseniksnrøjtning.
A. T.

illustration placeholder
Frugttræbladhveps (forstørret) og et Blad

med Larver.


Frugttræers Beskæring se Beskæring samt
Frugttræformers Tildannelse og
senere Beskæring
.

Frugttræets forskellige Organer. Stammen
er Hovedaksen. Hos Træer, der er forædlede ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free