Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugthuskultur - Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jorden, er den ved Podningen opelskede
Sidegren traadt i den oprindelige Stammes Sted.
Grene. De fra Stammen udgaaende Organer er
Grene af første Orden, de fra disse udgaaende er
Grene af anden Orden o. s. v. (Frugtgrenene lades
her ude af Betragtning). Stamme og Grene
kaldes Frugttræets Stillads, der skal give Plads
til og bære Frugtgrenene. Stilladset hos f. Eks. en
regelret Pyramide bestaar kun af Grene af første
Orden; her er Forgreningen meget simplificeret,
hvilket i og for sig skulde synes økonomisk.
Trægren er undertiden Udtryk for
Stilladsgren. Ledegrene er de yderste Grene, der
tjener til videre Udvikling af Stilladset, til
Forlængelse af de enkelte Partier. Kvist er
Benævnelsen paa Skuddet efter Løvfald og indtil
Løvspring. Her kan altsaa være Tale om
Ledekvist og Sidekvist samt Hovedkvist
og Bikvist; det sidste Udtryk anvendes om en
fra selve Kvisten udgaaende Sidekvist. Skud
er det af Bladknoppen i Sommerens Løb udviklede
Organ, og det benævnes saaledes indtil Løvfaldet,
da Kvisttilstanden indtræder. Biskud er de
oaa Skuddet samme Sommer udviklede Sideskud.
Vanskud er overfrodige Skud, der fremkommer
paa ældre Grene, ofte i Bøjninger eller efter stærk
Beskæring og da navnlig omkring Saaret, begge
Steder paa Grund af rigelig Tilstrømning af Saft.
I Almindelighed er Vanskud (»Saftrøvere«)
ubelejlige og fjernes derfor ved Fremkomsten eller
senest næste Vinter ved Dødsnit. Under visse
Forhold kan de imidlertid tages i Brug. Man kan
saaledes ved Hjælp af dem udfylde aabne Partier,
og man kan skære tilbage til dem ved Foryngelse
af ældre Træer, i hvilket sidste Tilfælde de straks
vil lede Saften og danne Grundlaget for den ny
Krone.
Knopper er Bladknopper og Blomsterknopper.
Bladknopper er Endeknop og Sideknopper.
Endeknoppen, der i øvrigt ogsaa fremkommer i et
Bladhjørne, er gunstigst stillet for Saftløbet.
Sideknopperne er des kraftigere, jo nærmere de sidder
Endeknoppen, uagtet de her siddende er de sidst
dannede; Bladene har nemlig her været størst og
følgelig kunnet paavirke de i deres Bladhjørner
siddende Knopper. Jo mere vandret Kvisten er stillet,
des mindre er imidlertid Forskellen. Det hele har
sin Forklaring i, at Saften er mest tilbøjelig til at
gaa opad i lodret Retning. Naar man vedblivende
holder et Skud nedadbøjet med Spidsen, vil Bladene
med deres Knopper udvikles kraftigst paa det
Parti, der befinder sig højest. De nederste, de nede
i Knopskælregionen værende Knopper, er meget
svagt udviklede, da de ikke, saaledes som de
andre Knopper, har Blade til at meddele sig Næring.
Man kalder dem Sovende Knopper.
Udtrykket er betegnende, thi de vedbliver at leve i
en Række Aar uden at komme til Udvikling. De
vokser vel Aar for Aar og vedbliver at holde sig
paa Overfladen; hvis de ikke voksede, vilde de
nemlig blive overvoksede af Barken. Man kan
ved Tilbageskæring af Grenen tvinge disse
Knopper til at bryde ved Hjælp af den Saftstrømning,
der da vil finde Sted. — Biknopper er
Benævnelsen fortrinsvis paa de (i Reglen 2) smaa
Knopper, der, især hos Blomme og Pære, sidder
ved Grunden af en Bladknop eller en Bikvist. —
Blomsterknopper er ved deres butte Form
let kendelige fra Bladknopper, men de er i øvrigt
forskellige hos de forskellige Frugttræarter og
Sorter. De er hos Æble og Pære blandede, d. v. s.,
der udfolder sig nogle Blade samtidig med
Blomsterstanden; undtagelsesvis udvikles der længere
Skud. Blomsterknopperne fremkommer hos
Kærnefrugttræerne normalt paa Dværggrenene, naar
disse har opnaaet en vis Alder, der beror paa
Udviklingen af den Knop, hvorfra Dværggrenen har
sit Udspring. Kærnefrugterne udvikler
undtagelsesvis, Stenfrugterne derimod normalt,
Blomsterknopper- paa de langledede Skud foruden paa
Dværggrene. Som Blomsterknopper eller Frugtknopper
betegnes ikke alene de Knopper, der giver Blomst
næste Foraar, men ogsaa de — langt mindre
karakteristiske — som udvikler et meget forkortet
Skud, der i Løbet af Sommeren vil afslutte sin
Vækst med en Blomsterknop, altsaa en Dværggren.
Den Hurtighed, hvormed der udvikles
Blomsterknopper, afhænger af Træets Vækst; jo kraftigere
denne er, des langsommere udvikles Knopperne.
Frugtgrene, Frugtsporer, Buketgrene o. s. v.
udgør Frugttræets Besætning og omtales under
de forskellige Frugtarter.
J. J.
Frugttræformers Tildannelse og senere
Beskæring. Frugttræerne dyrkes i I) naturlig Størrelse
og Form, II) naturlig Form i indskrænket
Størrelse (Dværgtræer) og III) kunstige Former. Der
skal her forudskikkes den Bemærkning, at naar
der som Udgangspunkt tales om en enaarig
Forædling eller Stamme, saa kan denne dog godt
være toaarig; hvis den enaarige Stamme nemlig
ikke er saa høj og tyk, som nødvendig til navnlig
stammede Krontræer, bør den staa urørt et Aar.
En lidt for kort, men ellers sund Stamme vil da i
de fleste Tilfælde blive tjenlig. Hvis
Endeknoppen dør bort eller giver et svagt Skud, saa
vælges til Forlængelse det kraftigste af de Skud, der
udvikler sig umiddelbart nedenfor, saaledes som
omtalt for højstammede Træer.
Naturlig Størrelse og Form. Træet
faar Lov til at udvikle sig til sin fulde Størrelse
og i den Form, der er ejendommelig for det, selv
om den er uregelmæssig. Den Beskæring, der
foretages, dels i Planteskolen, dels i Løbet af de første
Aar efter Henplantningen paa det endelige
Voksested, gaar kun ud paa at grundlægge den for
hver Sort bedst egnede Form. Senere bestaar
Behandlingen alene i Udtynding af for tæt eller
uheldigt siddende Grene. Ved Behandling i Tide
undgaar man at tilføje Træet store Saar, hvilket
man vilde blive nødt til, naar man senere skulde
foretage Udtynding i for tætte Kroner. De Træer,
som tildannes og dyrkes paa denne Maade, kan
henføres til 2 Hovedformer, der benævnes:
Stammede Krontræer og Pyramidetræer.
— a. Stammede Krontræer. Den
kraftige, enaarige Stamme skæres om Foraaret
tilbage til 1 m, idet man som oftest alene bruger
halvstammede Træer. Af de øverste blandt
de Skud, der udvikler sig i Løbet af første
Sommer efter Beskæringen, vælges, naar de er c.
20 cm lange, 5-6, som er kraftige og sidder
ligeligt fordelte, og disse bliver da Grundlaget for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
