- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
311

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stabben, der fjernes næste Foraar. Til
Forlængelsesskud vælges, saa vidt muligt, et, der udspringer
fra den Side, der er modsat den, hvorfra forrige
Aarsskud udgik. Sideskud knibes. — Til Sorter,
der ikke let vil udvikle Højstammer, benyttes et
Mellemled. Til Æbletræer forædles saaledes først
med f. Eks. Sorten Pippin Newton, hvori saa
den paagældende Sort forædles i Stammehøjde.
b) Pyramidetræer. Pyramideformen, der
egentlig er en Kegle, egner sig i særlig Grad for
en hel Del Pæresorter og nogle Blommesorter, der
af Naturen har en pyramideformet Vækst.
Stammen fortsættes helt igennem Træet og er i hele sin
Længde, med passende Mellemrum til alle Sider,
besat med Grene, der aftager regelmæssigt i
Længde opefter. Paa den kraftige, enaarige
Stamme vælges c. 50 cm fra Jorden den Knop, der
skal give den nederste Gren; derfra tælles 8-10
Knopper op, og af den 8., 9. eller 10. Knop
vælges til Forlængelse den, der sidder lige over
Grundstammen, altsaa modsat den Side paa denne,
hvorfra Forædlingen udspringer, og over denne Knop
skærer man. For saadanne Sorters Vedkommende,
der er utilbøjelige til at give oprette Skud, skæres
ikke lige over den valgte øverste Knop — her
foretages kun et kileformet Indsnit — men 15-20
cm højere, og til denne
Stab, paa hvilken
Knopperne skæres ud, bliver
Skuddet næste Sommer
bundet. Ved næste
Foraarsbeskæring fjernes
Stabben med et rent Snit
over
Forlængelseskvistens Udspring. (Hvis den
paagældende enaarige
Stamme i passende Højde
har udviklet Bikviste,
der er meget kraftige,
kan 5 af disse beholdes,
og Træet behandles da
som toaarigt. Det
forudsættes, at Topkvisten
er lang og kraftig nok.
Er Bikvistene ikke
tilstrækkeligt kraftige,
beskæres de ikke, og er
de af uens Udvikling,
skæres de meget kraftige
tilbage, medens de svage
lades urørte og desuden
muligvis fremhjælpes
ved Indsnit. Se
Beskæring af Frugttræer III B
2. I Tilfælde, hvor der
findes dels Bikviste, dels
Knopper, skæres
Kvistene ind paa Biknopperne;
disse fremhjælper man
da ved at foretage
Indsnit over dem. Træer,
paa hvilke Bikvistene skæres bort, maa helst
behandles meget tidligt om Foraaret, fordi de da
giver kraftigere Skud; naar man iagttager dette, kan
man dristigere skære svage Kviste ind paa
Biknopperne og fra disse fremtvinge meget kraftige Skud.
Der er dog i saa Henseende nogen Forskel hos de
forskellige Sorter). I Sommerens Løb vælges 5
Sideskud, som sidder passende fordelte, de øvrige
fjernes, naar de er 20 cm lange. Er der Forskel paa
Skuddene, beholdes de kraftigste forneden, de mindst
kraftige foroven; der beholdes dog ingen nedenfor
den til Stamme beregnede Højde. Bliver et eller
andet Skud for kraftigt i Forhold til de andre,
knibes det, naar det er blevet betydeligt længere,
end det efter Beskæring næste Foraar skal være.
Andet Foraar maales fra den øverste Sidekvist c. 60
cm, og af de øverste Knopper vælges til at give
Topskud den, der sidder modsat den, hvorover man
skar i Fjor. Sidekvistene skæres i Forhold til
deres Plads og Kraft. Er de, som de skal være,
hvilket vil sige, at de alle er kraftige og naar op i
omtrent samme Højde med deres Spids, skæres den
nederste tilbage til c. 2/3, den øverste til c. 1/3 af
den oprindelige Længde; de mellemliggende
skæres i Forhold hertil. De beskaarne Sidekviste vil
da naa op i omtrent lige Højde. Man skærer saa
vidt muligt over en udadvendende Knop. Er der
Forskel paa Kvistene, skæres de svage lidet eller
slet ikke samt fremhjælpes ved Længdesnit (se
»Beskæring af Frugttræer« III B 3), medens de, der
er for kraftige, skæres forholdsvis stærkt tilbage
(Fig. 2 A). Saafremt alle Sidekvistene er for svage
— den nederste ikke 50 cm lang og forholdsvis
tynd — og de derfor ikke tør anses for egnede til
at kunne vinde med, beskæres de ikke, kun

illustration placeholder
Fig 2 A.

2aarigt Pæretræ (A. W. Moltke)

til Pyramide. Om Foraaret

skæres ved a, b, c, d, e, f.

Skuddene, der skal danne

næste Sæt Grene, skal udvikles

paa Stykket g-d. Hvis man vil

afsætte Stab til Opbinding af

Topskuddet, skærer man, ikke

ved d, men ved h; paa

Stykket d-h skæres saa Knopperne

ud.


illustration placeholder
Fig. 2 B. 4aarigt Dværgpæretræ, Pyramide.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free