Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Topkvisten skæres da stærkt tilbage. Er Sidekvistene
normale, men Topkvisten for svag til sin
Bestemmelse, skæres den sidste ikke, medens Sidekvistene
skæres stærkt tilbage. Her bliver altsaa heller ikke
da lagt noget nyt Grensæt til. Toppen skal blot
forlænge sig og blive kraftig, for først næste
Foraar at blive skaaren tilbage. I Løbet af anden
Sommer vælges ligesom i den forrige 5 passende
fordelte Skud, Sideskuddene paa de fjorgamle Grene
knibes. Pyramiden (der i øvrigt udplantes som
2-, 3- eller 4-aarig) er nu 3-aarig. Den behandles
fremdeles som anført; ved fortsat Beskæring lader
man dog Sidegrenene efterhaanden forgrene sig
efter egen Drift, d. v. s. mere og mere, efterhaanden
som Omkredsen bliver større, og der bliver mere
Plads. Ledekvistene skæres hvert Foraar ned til
2/3 à 1/3 af deres oprindelige Længde — kortere
og kortere opefter —, indtil man efterhaanden helt
ophører med Beskæring og kun sørger for, at Træets
Grene ikke kommer til at sidde for tæt. — Ved
Tildannelsen gælder det om, at de nederste Grene
fra Begyndelsen af er tilstrækkeligt lange og
kraftige; er dette ikke Tilfældet, vil de Aar for Aar
svækkes mere og mere.
Naturlig Form i indskrænket
Størrelse. Alm. Dværgtræer. Den enaarige
Stamme skæres c. 50 cm over Forædlingsstedet.
Senere tildannes Kronen som Pyramide eller som
Kronen paa et stammet Træ, idet man i nogle Aar
om Foraaret skærer Ledekvistene tilbage til ca.
2/3 af deres Længde; de øverste Kviste i
Pyramiderne skæres dog noget mere tilbage. I øvrigt
indvirker man ikke i synderlig Grad paa Kronens
Form, men lader den blive den for hver enkelt
Sort naturligt egnede: Aaben, rund, pyramidal
(ofte afbrudt) samt buskformet, som er en for
adskillige Blomme- og nogle Æblesorter ret egnet
Dværgform.
Efter Udplantningen af naturligt
formede Træer paa det fremtidige
Voksested, kan følgende Beskæring anbefales: 1) Træer
paa Vildstamme, Æbletræer og de
fleste Pæretræer. Første Foraar, efter at
Træet er plantet, d. v. s. samtidig med eller kort
efter Plantningen, naar denne finder Sted om
Foraaret, behandles Kronen saaledes: De Kviste, der
skal danne Grundlaget for Kronen, skæres ikke
egentlig tilbage, kun hvis en eller anden af dem
er forholdsvis lang og kraftig, studses den noget.
Hvis alle Kvistene er meget lange, kan det —
især hvor Jorden er udsat for at blive tør —
ligeledes tilraades at studse dem lidt, f. Eks.
skære 10-15 cm bort af 60 cm lange eller
længere Kviste. Er der flere større Kviste end
nødvendigt, fjernes de ved Grunden (dette bør nu
være sket i Tide i Planteskolen). I den første
Sommer maa Træet ikke udvikle Frugt. Det
følgende Foraar skæres Krongrenene tilbage til 30
à 20 cm Længde; der maa i alle Tilfælde skæres
tilbage over Knopper, hvorfra der kan ventes
kraftige Skud, selv om de levnede Grenstykker
bliver ret korte. De efterfølgende Foraar skæres
Halvdelen à Trediedelen af Længden af de
kraftige Kviste, der efterhaanden er ordentlig Plads
til, og som skal danne Træets Ledegrene; de
øvrige Kviste fjernes i Regelen ved deres Udspring.
Her skal dog bemærkes: Hos meget tidligt
bærende Sorter kan der i ret unge Kroner danne sig
smaa, sikre Frugtgrene samtidig med Udvikling af
tilstrækkeligt kraftige Ledekviste
— enten efter Knibning af overflødige Skud for
at fremme Ledeskuddenes Vækst, eller uden at
Knibning har fundet Sted — i sidste Fald kan
Endeknoppen være Blomsterknop. Saadanne
Frugtgrene skæres ikke bort; kun hvis der over en
sikker Blomsterknop er udviklet en forholdsvis
kraftig Kvist, skæres denne tilbage lige over
Blomsterknoppen. Men —: Hovedsagen i Træets
allerførste Aar er, at det faar en Krone, der kan
danne et kraftigt Grundlag for Fremtiden.
Frugtgrene eller Frugter, der hemmer
Udviklingen af kraftige Ledegrene, maa derfor
fjernes. — Der lades hvert Aar et større og større
Stykke af Ledekvistene blive tilbage indenfor de
anførte Længder. Meget kraftige, øvre Kviste bør
skæres noget længere tilbage end nedre, mindre
kraftige; svage Kviste, som nødvendigvis maa
bibeholdes til Ledegrene, bør helt skaanes. Alt
dette dog uden en stadig pinlig Stræben efter at
støbe enhver Krone i symmetrisk Form. Kronen
bør, saa vidt muligt, i de første Aar tildannes i
lukket Form med gennemløbende Stamme og
tilstrækkelig Afstand mellem Grenene. Efter 3-4
Aars Forløb afbrydes den gennemløbende Stamme
derved, at Topkvisten skæres tilbage over den
øverste Sidekvist. Hvis et udplantet Træ (af
Sortsejendommelighed eller anden Grund) ikke viser
Tilbøjelighed til at give en kraftig, førende
Topgren, saa bør en saadan ikke fremtvinges; Kronen,
der da straks bliver mere aaben, rund eller flad,
beskæres saa i øvrigt efter de omtalte Regler.
Efter 2-4 Aars Forløb — alt efter Alder ved
Udplantningen, Kronform, Grenenes kortere og
tykkere eller længere og tyndere Beskaffenhed —
indskrænkes Beskæringen til Udtynding, saa at der
altid bliver passende Plads til Grenene, og
derved Adgang for Lys og Luft.
Stenfrugttræer. Hvis Kronkvistene er lange, skæres de
noget tilbage første Foraar efter Træets Plantning;
er de ikke særlig lange, lades de ubeskaarne.
Overflødige Kviste fjernes. Grunden til
Tilbageskæringen af lange Kviste er, at der ellers næste
Foraar ofte ikke vil være en Bladknop at skære
over højere oppe end ved Grenens Grund, idet
Bladknopperne enten vil være omdannede til
Blomsterknopper, event. smaa Frugtsporer, eller være
bortdøde, saaledes at man nødes til enten at lade
de for lange Grene beholde deres Længde og
Stilling eller at skære helt ind til deres Udspring
over de derværende Bladknopper. Fremtidig
foretages ikke nogen egentlig Beskæring, men kun
Udtynding og senere Foryngelse for Blommetræers
Vedkommende; Kirsebærtræer udtyndes ikke, og
Foryngelse vil der kun være Anledning til hos
Skyggemorel. 2) Dværgtræer. Pæretræer
tildannes — i alt Fald i de første Aar — altid i
Pyramideform eller lukket Kronform. Æbletræer
vil det for en Del Sorters Vedkommende være
naturligt at tildanne med buskformet Krone, altsaa
med saa mange ligeligt fordelte Krongrene, som
der efterhaanden er Plads til. De behandles i
øvrigt som Æble- og Pæretræer paa Vildstamme;
dog bør man vedblive nogle Aar længere at skære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
