- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
313

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de ledende Kviste tilbage om Foraaret — hvis
Træerne paa Grund af rigelig Frugtbarhed er ved
at standse i Væksten — for at fremtvinge ledende
Skud. Gødning maa da understøtte og skulde
egentlig nu overflødiggøre Beskæringen. Jo stærkere
Træet vokser, d. e. jo længere Skud det giver
under dertil i Forhold staaende ringere Frugtbarhed,
des mindre skæres efterhaanden af Ledekvistene
— og omvendt. Efter c. 3 Aars Forløb anbefales
det at anvende Augustbeskæring paa Træer, der
vokser yppigt, giver kraftige Ende- og Sideskud,
men ikke viser Tegn til Frugtbarhed. I
Begyndelsen af August skæres da tilbage over 4-5 vel
udviklede Blade de kraftige Sideskud, der ellers til
Foraaret vilde blive fjernede som overflødige til
Krongrene. Foraaret efter vil der kunne foreligge
3 Tilfælde: 1) Et Stykke Kvist med Knopper,
hvoraf een eller flere vil udvikle sig til
Blomsterknopper eller korte Frugtgrene. Ingen Beskæring.
2) Der kan fra den øverste Knop være udviklet en
noget svag Bikvist; denne skæres ned over
Udspringet. 3) Bikvisten eller Bikvistene kan
(hvilket dog er meget sjældent) være ret kraftige.
Hele Partiet skæres bort ved Grunden. Korte
Sideskud, der altsaa tidligt er standset i Væksten,
beskæres hverken i Eftersommeren eller Foraaret.
Beskæringen falder af sig selv bort, efterhaanden
som Træerne bliver frugtbare. Nødvendig
Udtynding af Grene og Frugt maa foretages.

Naar det i det foregaaende er tilraadet at vente
med den egentlige Tilbageskæring af Krongrenene
hos Æble- og Pæretræer til 2det Foraar, saa er
det, fordi denne Fremgangsmaade under saa godt
som alle Forhold giver sikkert Resultat for Træer,
der er eller dog nogenlunde er, som de skal være,
og fordi den første Beskæring derefter er saa
ligetil, og endelig fordi man fra Begyndelsen af
faar et solidere og mere ensartet Krone-Grundlag
at bygge paa. Dermed skal imidlertid ikke være
sagt, at der ikke i mange Tilfælde kan opnaas
godt Resultat af at skære Kronkvistene normalt
tilbage første Foraar efter Plantningen. At give
fuldt gyldige Regler for, naar denne
Fremgangsmaade bør foretrækkes, lader sig imidlertid ikke
gøre. Det har vist sig, at nogle Træer ikke har
givet blot nok saa svage Skud at bygge paa, og
at det saaledes har været nødvendigt at skære
yderligere tilbage, medens andre Træer har
udviklet gode Skud og derved faaet Forspring m. H. t.
Kroneudvikling og Frugtbarhed for de Træer, der
— under i øvrigt lige Forhold — først blev
skaarne tilbage 2det Foraar. Det er bl. a. forlængst, og
tilsyneladende med Rette, bleven fremhævet, at
Træer med svage Rødder altid bør beskæres
normalt i Kronerne første Foraar efter Plantningen;
men ved Siden af Eksempler, der støtter denne
Betragtning, foreligger der lige op til de sidste Aar
med deres tørre Somre Eksempler paa, at endogsaa
Pæretræer, paa hvilke Roden er skaaren ind til
faa cm lange Stabbe, og som beholdt Krongrenene
til 2det Foraar, er bleven bedre, end de ligeledes
rodstævnede Træer, der blev beskaarne paa
Kronkvistene første Foraar. — Medens, som ovenfor
berørt, Beskæringen første Gang vil være let og ens,
naar et Parti nyplantede Træer har staaet urørt
et Aar, vil der derimod kunne frembyde sig større
Vanskeligheder i det andet Foraar overfor Træer,
der er skaarne tilbage første Foraar, fordi der
nemlig kan foreligge følgende Tilfælde: 1)
Standsning eller meget korte Kviste med (eller blot)
Blomsterknopper, 2) uensartet Materiale, 3)
korte Kviste, der uden Beskæring vil kunne udvikle
sig til kraftige Grene, 4) ret kraftige Kviste,
der kan skæres tilbage.

Ovenfor blev nævnet Resultater hos Træer, der
var bleven stærkt rodstævnede ved Plantningen:
Den »Stringfellowske Methode« bestaar i, at
Rødderne paa Træet, der plantes, skæres ind til
ganske korte Stabbe, saaledes at Træet kan
plantes som en Stikling — i et Hul, frembragt ved en
spids Pæl. Fremgangsmaaden er ganske
forkastelig; Forsøg har vist, at den under
ualmindeligt gode Forhold foranledigede noget
daarligere Vækst end hos Træer, der beholdt deres
Rødder, og at den foranledigede, at der døde et ret
stort Antal af Træer, der var plantede paa ret god
Jord med Lerunderlag, men som ikke holdt den
Fugtighed, som den anden Jord.

Se i øvrigt under Foryngelse, Frugttrækroners
Udtynding samt de forskellige Frugttræarter.

Kunstige Former. Om de
Forholdsregler, der i mange Tilfælde er at iagttage ved
Tildannelsen af Former, henvises til Artiklen
»Beskæring« samt til de forskellige Frugttræarter.
Følgende Regler gælder for Tildannelse af
alle Formtræer: Alle Skud, der udvikles paa Stammen
nedenfor det Sted, hvor den første Forgrening skal

illustration placeholder
Fig. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0333.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free