- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
314

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begynde, fjernes den første Sommer. Hvis
Skuddene af Hensyn til Styrkelse af Stammen blot
knibes, fjernes Resterne helt næste Foraar. Alle
de Skud, der kommer frem paa Grenene, knibes.
Formgrenene skal være de eneste Stilladsgrene og
maa derfor kun bære korte Frugtgrene. — Hos
kunstige Former vedbliver man ved Beskæring af
Toppen og, for de mindre Formers Vedkommende,
ogsaa af Roden at indvirke regulerende paa Træet
med den Form for Øje, der ønskes dannet og
bevaret. A. Fritstaaende.
Regelret Pyramide (Fig. 3) adskiller sig fra den omtalte
naturlige Pyramide derved, at dens Grene maa
1) kun bære Frugtgrene, 2) sidde i Etager med
passende Mellemrum mellem hver Etage, alm. 5
Grene i hver, 3) sidde saaledes, at den ene Etages
Grene sidder over og under Midten af de to
nærmeste Etagers Mellemrum. — B.
Espalierformer. Man søger saa simple Former som
muligt, dels for hurtigt at faa den paagældende
Flade dækket, dels fordi en tom Plads da lettest
kan blive udfyldt. Jo mere Hovedgrenene ledes i
lodret Retning, des simplere og mere anbefalelig
er Formen. Besætningen paa lodrette Grene er
ens stillet, medens den paa vandrette med Hensyn
til Safttilførsel er gunstigere stillet paa Oversiden
end paa Undersiden af Grenene. Beskæringen er
derfor vanskeligere hos de sidste end hos de
første. Af ovenanførte Grunde skal her kun omtales
et begrænset Udvalg blandt de bedste Former med
vandrette Grene. Førend Omtalen af Tildannelsen
af hver enkelt Form skal anføres nogle Regler,
som gælder for alle Espalierformer. Alle
Forlængelseskviste skæres, hvor ikke andet er anført,
saa vidt muligt over en fra Espaliervæggen
vendende Knop. Bikviste paa den enaarige Stamme
bør kun benyttes, saafremt de er kraftige, sidder
heldigt og let kan bringes i den ønskede Retning.
Biskud, der kommer frem paa
Forlængelsesskuddet, og som ikke kan ventes at blive
formaalstjenlige, knibes over mindst 8 Blade, hvorved
Biknopperne vil opnaa tilstrækkelig Kraft. Er Træet
espalieret til fast Væg, fjernes alle Skud, der
vender ind mod Væggen, og helst ogsaa saadanne,
som vender lige ud fra denne. Dette sidste
gælder især for Stenfrugter. Rodbeskæring vil for
mindre Former ofte være nedvendig. — a.
Snorformen er den simpleste Espalierform. Her er
kun een Stilladsgren, nemlig selve Stammen.
1. Lodret Snortræ (Fig. 4) benyttes til
Vægge, der er højere end 3 m. En enaarig Stamme
skæres c. 30 cm over Jorden; paa dette Stykke
skal der ikke udvikles Frugtgrene. Skuddet fra
den øverste Knop opbindes lodret i Sommerens Løb,
og næste Foraar indstudses Kvisten til 2/3-1/2 af
sin oprindelige Længde, alt efter Frodigheden og
Hensynet til at faa alle Knopper til at bryde. Om
Sommeren knibes alle Sideskud. Saaledes
vedbliver man Aar for Aar. Hvis et Træ ikke kan følge
med, søger man fra et af Nabotræerne at
fremtvinge et Sideskud, som afsuges paa det svage
Træ (Fig. 4 B). Dersom et Træ dør bort, søger
man ligeledes at frembringe en Sidegren fra et
Nabotræ eller fra begge (Fig. 4 A). Hvis man
foretrækker at udfylde et Hul ved Efterplantning,
maa man først udgrave et temmelig dybt og stort
Hul, hvorved Nabotræernes Rødder bliver
overskaarne, og derefter beklædes Hullets Vægge med
tynde Brædder for at forhindre andre Træers
Rødder fra at trænge ind og tage Næring fra det
nyplantede Træ. Alt for kraftigvoksende og
mindre villigt bærende Sorter kan hemmes noget i
Væksten, naar Træet plantes et lille Stykke fra
Espalieret, saaledes at det skraatstaaende nedre,
for Besætning nøgne Parti kommer til at danne
en Vinkel med det øvre lodrette Hovedparti. Dette
gælder ogsaa for U-Formerne. — 2. Skævt
Snortræ
(Fig. 5) egner sig for Vægge ikke
over 2-3 m’s Højde. Træerne holdes i en Vinkel
af 45°. Man kan tildanne Formen ad tre, noget
forskellige Veje. a) Den enaarige Stamme
plantes skævt og skæres Aaret efter c. 25 cm fra
Grunden over en Knop, der vender fra Væggen.
b) Stammen plantes lodret, skæres Aaret efter
over en Knop, der vender i den Retning, som
Skuddet skal have. c) Stammen skæres ikke
tilbage, men bøjes c. 25 cm over Jorden i Vinkelen.
I Sommerens Løb knibes alle Sideskud, og
Endeskuddet bindes op, noget mere lodret, end det
siden skal vokse; ved Foraarsbeskæringen giver

illustration placeholder
Fig. 4.


illustration placeholder
Fig. 5.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free