- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
317

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugttræformers Tildannelse og senere Beskæring - Frugttræ-Grundstammer - Frugttrækroners Udtynding - Frugttræmiden - Frugtudtynding - Frugtvin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skud og Kviste bindes med en vis Regelmæssighed
opad og udad paa Espalierfladen. Man maa stadig
sørge for, at de øverste, mest lodret gaaende Grene
ikke bliver for kraftige i Forhold til de vandrette
eller omtrent vandrette nedre Partier; man bør
derfor — bl. a. under eventuel Udtynding —
forneden beholde de kraftigste, men i Toppen de
svageste Skud eller Kviste.

Efter Udplantning af tildannede Formtræer
skæres Ledekvistene c. 15 cm over det Sted, hvor
man vilde have skaaret, hvis Træet ikke var
bleven omplantet. Under gunstige Forhold vil der
allerede i Løbet af Forsommeren udvikles saa
kraftige Skud, at man kan skære tilbage over det,
der ønskes som Endeskud. (Hos Former, der skal
udvikle baade Topskud og tilpas siddende
Sideskud til ny Etage, vil Formaalet vanskeligst naas).
Hvis der ikke udvikles formaalstjenlige Skud —
eller, hvis man paa Grund af Forholdene har
indskrænket sig til at fjerne umodne Spidser eller at
indstudse en forholdsvis lang Kvist — maa der
næste Foraar skæres saa langt tilbage, som
nødvendigt.

I det første Aar efter Omplantningen maa der
ikke foretages Indsnit i Træet eller tvungen
Udbinding af dets Grene.
J. J.

illustration placeholder
Fig. 13 A.


illustration placeholder
Fig. 13 B.


illustration placeholder
Fig. 14.


Frugttræ-Grundstammer se Grundstammer
til Frugttræer
.

Frugttrækroners Udtynding, Gallring (s.).
Træer i naturlig Størrelse og Form, der ikke er
Genstand for egentlig Beskæring ud over Dannelse
af Kronen, maa herefter dog ikke ganske
overlades til sig selv. Om Vinteren fjernes saadanne
Grene, som gnider paa andre, samt Grene, der har
taget en uheldig Retning. Disse to Ulemper er i
øvrigt ofte forbundne med hinanden. Hvis
Grenene sidder for tæt, skæres ud, saaledes at Lys
og Luft kan faa Adgang mellem alle Grenene.
Dette kaldes Udtynding. I ældre Kroner kan der
være tørre Partier; saadanne skæres bort. Naar
man er nødsaget til at fjerne større Grene, maa
man ved passende og rettidig Undersavning
undgaa Spaltning. Saarene skæres rene, i alt Fald i
Kanten (Bark- og Bastlaget), og bestryges med
Podevoks eller tyk Oliefarve. Paa store Saar kan
det være formaalstjenligt en Gang senere at forny
Oversmøringen med Oliefarve. Fra Partiet omkring
større Saar kommer der ofte en Del Vanskud;
disse fjernes ved Afbrækning i Sommerens Løb,
efterhaanden som de viser sig. Kirsebær, navnlig
søde, bør nødigt røres med Saven; skal der
imidlertid af en eller anden Grund fjernes Grene, gøres
dette ikke om Vinteren, men straks efter
Frugthøsten.
J. J.

Frugttræmiden se Spindemider.

Frugtudtynding se Beskæring af
Frugttræer
.

Frugtvin er Frugtmost, der ved Alkoholgæring
og Lagring fremkommer som en Vin med et
forholdsvis lavt Alkoholindhold. Nordisk Frugtvin
produceres som Handelsvare paa Fabrikker, hvor
den fremstilles ved Hjælp af Maskiner til
Knusning, Presning, Filtrering, Aftapning og
Propning. Den har haft Vanskelighed ved at hævde
sig ved Siden af Druevinen, der nu engang har
vundet saa stor Udbredelse. Hjemmefremstilling
har været ret almindelig, men en ofte mangelfuld
Fremstilling og den voksende Interesse for at
udnytte Frugten som Næringsmiddel har bidraget
til, at Produktionen er gaaet tilbage. Frugtvin
har Lighed med Druevin, dog skorter det i Reglen
paa Buketstoffer, og Frugtvinen indeholder Æble-
og Citronsyre i Stedet for Vinsyre.
Buketstofferne i Frugtvinen kan dog øges ved et Tilskud
af vilde Frugter. Skovjordbær, Hindbær og
Solbær indblandes i Bærfrugter, Slaaen eller Kræge
i Blommer og Skovæbler eller Rønnebær i
Æbler og Pærer, der skal presses til Most. — Det er
forholdsvis let at fremstille Vin med højt
Alkoholindhold, da den kraftige Frugtmost ikke er
saa udsat for Sygdomme som den svage. Man
foretrækker dog i Reglen Vin med lavt
Alkoholindhold og den kan ogsaa blive vellykket, naar
man tilstræber at anvende en yderliggaaende
Renlighed ved Fremstillingen. Et Sukkerindhold i
Mosten af under 10 pCt. kan dog ikke tilraades.
Sukkeret spaltes under Gæringen til Alkohol og
Kulsyre, og denne sidste undviger i Luftform.
10pCt.Sukkergiver5pCt.Alkohol
20--10--
25--9--
40--3--
50--0--

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free