- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
318

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtvin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som Tallene viser, faas det højeste
Alkoholindhold, naar Mosten holder 20 pCt. Sukker. Det
paalideligste Resultat opnaas ved at tilsætte
rendyrket Vingær, som faas f. Eks. fra Alfred
Jørgensens Gærfysiologiske Laboratorium, Kbhvn.
Champagne- og Rhinskvinsgær passer til Æble,
Rødvinsgær til Blaabær, Sherrygær til
Stikkelsbær og Portvinsgær til blandet Solbær- og Ribsvin.

Forgæring. Alkoholgærens Sporer
overvintrer i Jorden og kommer om Sommeren til
Udvikling paa sukkerholdige Frugter, og naar man
i Husholdningen vil fremstille Vin ved Frugtens
egen Gær, maa man passe at plukke Frugten saa
ren som muligt, dog ikke kort efter en Regn, da
Gærcellerne saa for en Del kan være bortskyllede.
Frugten knuses saa uden først at skylles. Den
knuste Frugt fyldes i et Kar, blandes med 3/4 kg
smaatskaarne Rosiner eller 1/4 kg Honning pr. 25
kg Frugt, og stilles i et Rum ved 15-18° C.
Druer, Æbler, Pærer og Kirsebær vil da hurtigt
begynde at gære. Bær og Stenfrugter med højt
Syreindhold maa yderligere tilsættes 6 l lunkent
Vand og 3/4 kg opløst Sukker til 25 kg Frugt, da
et højt Syreindhold vil hemme Gærens Udvikling.
Efter 24 Timers Forløb vil den knuste Frugtmasse
for de fleste Frugtsorters Vedkommende være
kommet i en kraftig Gæring og kan saa af presses.
Enkelte garvesyreholdige Frugter som Blaabær,
Tyttebær og lign., maa henstaa 4-6 Dage, før de
er kommet i stærk Gæring. Naar Frugten skal
staa over 24 Timer til Forgæring, maa der lægges
en gennemhullet Plade oven i den knuste Frugt,
for at hindre, at den under Gæringen løfter sig
op, da der i saa Fald er Fare for Eddikestik.

Afpresning. Den knuste Frugt presses paa
Maskine (se Konserveringsmaskiner) eller afvrides
i en Saftpose eller Klæde. Den afvredne Frugt
maa opblandes med lidt Vand, og Afvridningen
gentages saa for at Frugten kan afvrides tilstrækkeligt.

Opblanding. Saften maa have et passende
Indhold af Sukker og Syre. Frugter som Druer,
Kirsebær og enkelte Æblesorter har i Forvejen et
passende Indhold heraf, men de fleste andre
Frugter maa forinden Gæringen underkastes en
»Galisering«, som det kaldes, naar man opblander
Saften med Vand for at nedsætte Syreprocenten og
tilsætter Sukker for at forhøje Sukkerprocenten.
Mosten af Kærne- og Bærfrugter maa dog godt
holde lidt højere Syreprocent, end Druemosten, da
Æble- og Citronsyren i disse ikke virker saa skarpt
som Vinsyren i Druemosten.
Udpresset Saft indeholderpCt.
Sukker
pCt.
Syre
SaftafDruer1510,5—0,7
--Æbler7,20,8
--Kirsebær10,20,9
--Pærer8,20,2
--Stikkelsbær71,4
--Ribs6,42,1
--Jordbær6,30,9
--Brombær40,2
--Blaabær51,7
--Hindbær3,91,4
--Svedskeblommer6,10,8
--almindelige Blommer7,51,05
--Tyttebær1,52,3


Efter Tabellen kan man efter Skøn, ved
Opblanding med Vand og Sukker, faa, et
nogenlunde passende Indhold af Syre og Sukker i
Mosten. Ved større Fabrikation kan Sukkeret i
Mosten maales med et Saccharometer og Syren med
en Syremaaler ved Hjælp af Lakmus og Kalilud.
Sukkeret, som bruges til Mosten, maa være bedste
ufarvede Melis og Vandet friskt og ikke for
kalkholdigt.

Gæring. Naar Saften er opblandet, maa den
hurtigst muligt hældes i et velrenset Anker eller
Syreballon og stilles til Gæring i et Rum med
en Temperatur paa 15-18° C. Spundsaabningen
lukkes løst med en Prop af rent Bomuld; gærer
Mosten op, saa Bomulden bliver vaad, skiftes den
med en tør. Efter nogle Dages Forløb kan der,
hvis man har Mosten paa Ankere, sættes
Gærspunds paa (se Fig. 1) eller et Spunds med et
ombøjet Glasrør, hvis ene Ende stikkes ned i et
Glas Vand (se Fig. 2). Ankeret maa ikke være
saa fyldt med Most, at den berører Gærspundset
eller Glasrøret, da den udskilte Kulsyre saa vil
hindres i at trække bort. Det er nødvendigt i større
Fade at røre om i Mosten nogle Gange i
Gæringens første Tid, for at Gæren kan blive godt
fordelt. Skulde Gæringen blive meget stormende,
maa Mosten flyttes til et køligere Rum.
Gæringen varer i Reglen 4-8 Uger; det kan kendes
paa, at Udskilningen af Kulsyren er standset.

Omstikning. Den klare Vin trækkes saa
fra, og Bundfaldet sies i en Gelépose. Vinen
hældes derefter i en Beholder, der er mindre end den,
Vinen er gæret i, da det er bedst, at Beholderen
under Lagringen er helt fyldt af Vin. Mangler
man en mindre Beholder, kan der fyldes med en

illustration placeholder
Fig. 1. Gærspunds.


illustration placeholder
Fig. 2.


illustration placeholder
Fig. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free