- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
319

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frugtvin - Frynse Eg - Frysning af Planter - Frø - Frøavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blanding af 3 Dele kogt afklaret Vand og 1 Del
Vinsprit. Naar Vinbeholderen er tilspundset godt,
stilles den i Kælderen eller i et andet koldt Rum.

Lagring. Æble- og Pærevin maa være
1/2-3/4 Aar, Ribsvin 1 Aar, Stikkelsbær-, Mirabelle-
og Kirsebærvin 1 1/4 Aar, Blaabær- og
Tyttebærvin 2 Aar gammel, før den hældes paa Flasker.

Aftapning paa Flasker sker med Hævert
(se Fig. 3), og foregaar som anført ved
Frugtmost. Til Propning anvendes fineste Kork, og
Flaskerne lagres i liggende Tilstand 1/2-1 Aar før
Brugen.

Vin af Bærfrugter. Frugten maa være
godt moden. Ribs har gode Gærceller og giver i
Reglen en god Vin uden Tilsætning af Vingær.
De tyndskallede Stikkelsbær giver den bedste Vin.
Solbær er bedst til Indblanding i Ribs- og
Stikkelsbærvin, de er vel kraftige i Smagen til at
være ublandede. Blaabær giver en god Rødvin. Til
Vin af ovennævnte Bær bruges fra 18-25 kg Bær
og 8-11 kg Sukker til 40 l Most.

Vin af Stenfrugter. Frugten maa være
godt moden. Skyggemoreller, Ostheimer og alm.
Syltekirsebær er gode til Vin. Er Bærrene meget
sure, opblandes den udpressede Saft med lidt Vand
og Sukker; Saften af Ostheimer Kirsebær gæres
dog uden Opblanding. Blommer giver
gennemgaaende en uklar Vin paa Grund af deres
forholdsvis høje Æggehvideindhold, det kan til Dels
ophæves ved at tilsætte garvesyreholdige Frugter.
Mirabeller, som indeholder Garvesvre, giver en
god Vin, særlig er de gule Mirabeller gode. Der
bruges c. 22 kg Frugt og c. 10 kg Sukker pr.
40 l Most.

Vin af Kærnefrugter. Pæremosten
opblandes som anvist ved Frugtmost. Æblemosten
blandes ogsaa som ved Frugtmost. Der maa dog
helst tilsættes lidt Sukker baade til Pære- og
Æblemosten, da Vinen ellers vil blive mindre holdbar.
H. K.

Frynse Eg se Quercus Cerris.

Frysning af Planter se Frostskade og
Retardering.

Frø se Havefrø.

Frøavl. I rationel gennemført Frøavl skelner
man mellem Elitefrøavl, Stamfrøavl og
Brugsfrøavl. Elitefrøavlen har til Formaal om muligt at
forbedre Stammen, men i hvert Fald at forhindre
Stammens Degeneration (se Forædling). Gennem
Stamfrøavlen overføres de gode Egenskaber, som
ved Elitefrøavlen er indarbejdet eller fæstnet i
Stammen, fra Elitefrøet til Brugsfrøet. Hvad
Brugsfrøet angaar, da er det Salgsvaren, som skal
skaffe Dækning for de med Elitefrravlen og
Stamfrøavlen forbundne Udgifter. I Elitefrøavlen er
man henvist til at arbejde med ganske faa
Planter, thi jo nærmere de til Fremavl udkaarne
Moderindivider kommer den for Varieteten særlige
Type, desto mere virksom bliver Udvalget, og jo
flere Individer man har at vælge imellem, desto
skarpere kan Udvalget gøres. Man kan derfor i
Elitefrøavlen ikke gøre Regning paa at kunne bruge
mere end højst 5 Eksemplarer af 100, og det
Elitefrø, der avles paa disse faa Individer, bliver saa
lidt, at det kun er nok til selve Elitefrøavlens
Fortsættelse.

Det maa nemlig erindres, at en Kulturplantes
gode Egenskaber maa tilskrives Menneskets
Indgriben, og de er derfor ikke at regne for en
konstant Egenskab. Overlades den gode Stamme til
sig selv, er den tilbøjelig til at gaa tilbage. Den
udarter og nærmer sig den vildtvoksende
Planteart, som er dens oprindelige Ophav. Derfor bliver
et stadig gentaget Udvalg fra Avlerens Side
absolut nødvendigt, hvis de gode Egenskaber skal
kunne holdes vedlige i Stammen.

Af Stamfrø skal der bruges ret betydelige
Kvanta, og for at skaffe Materiale til Avl af Stamfrø
er man derfor nødt til at have et større Antal
Moderplanter, og disse udsøges blandt de
Planter, der bliver tilovers, efter at Eliteplanterne er
udtaget. Tillige sørger man selvfølgelig for at
vælge de Planter til Stamfrøavlen, som kommer
de udkaarede Eliteplanter nærmest. Til
Elitefrøavl vil det altid være rigtigst at bruge
Familieavl (se Forædling), da det som oftest vil vise sig,
at af de udsøgte Elitemoderplanter plejer omtrent
en Fjerdedel at give et Afkom, der viser kendelig
Degeneration, omtrent Halvdelen er middelmaadige,
og kun den sidste Fjerdedel er af en saadan
Beskaffenhed, at disse Familier kan komme i
Betragtning ved Valget af Familierne til
Elitefrøavlens Fortsættelse. Dette gælder dog selvfølgelig
kun, naar man arbejder med et stort Antal
Familier, helst 200 til 300 og i hvert Fald ikke
under 100. Arbejder man med færre Familier,
bliver det alene Tilfældet, der raader. For
øvrigt maa Antallet af Familier rette sig efter, hvor
højt forædlet og konstant ved Frøudsæd den
paagældende Varietet i sig selv er, og jo mindre
Avissoliditet en Stamme er i Besiddelse af, desto
flere Familier maa der arbejdes med. Medens man
altsaa i Elitefrøavlen vanskelig kan undvære
Familieavl, benyttes ved Stamfrøavl og Brugsfrøavl
udelukkende »Bunkeavl«. Frøet høstes ikke af
hver Plante for sig, men samlet og i Blanding.
Da Formaalet med Stamfrravlen kun er en
Opformering og ikke en Forædling af Stammen eller
en Fæstelse af Avissoliditeten, kan man i
Stamfrøavlen godt nøjes med den mindre omstændelige
Bunkeavl. Det samme gælder Brugsfrøavlen.

Ved Familieavlens Gennemførelse i Praksis kan
man gaa to Veje, nemlig enten en Avl, hvor en
Udrangering af de daarlige Familier er Midlet,
eller ogsaa en Avl, hvor man tilsigter en Isolering
og Rendyrkning af de faa aller bedste Familier.
Den første Avlsmaade er billigere at gennemføre
end den sidste, og vil derfor for
Havebrugsplanterne være at foretrække i de fleste Tilfælde.
Naar Frøavleren vil begynde paa denne Avlsmaade,
høstes Frøet første Aar af 300 Planter hver for
sig, i andet Aar indskrænkes Antallet til 200
Planter og for Eftertiden aarlig til 100 Planter.
Mindre end 300 Planter i første Aar bør man ikke
bruge, da det er i det første Aar, at det Materiale
bliver udtaget, hvorpaa alle de senere Aars
Arbejde skal bygges, og jo flere Afkomshold, man
har at vælge imellem, desto større Sandsynlighed
er der for, at man træffer det rette Valg. Ved
de følgende Aars Udvalg derimod er Maalet kun
en Udskydning af de Familier, der gennem
Fremavlen godtgør deres bristende Avlssoliditet, og som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free