Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i følgende Slægtled viser ikke at kunne holde,
hvad det første Aars Afkomshold syntes at give
Løfte om i Retning af Avlsværdi. Efter Udseendet
kasserer man i første Aar af de 300 Afkomshold
de 200 mindst typiske, og af de paa den Maade
Udkaarne 100 Afkomshold udtager man i alt 500
Eliteplanter paa den Maade, at der af de bedste
Afkomshold udtages lidt over fem, af de andre
lidt under fem af hver. Saafremt det er
Planter, der taaler Omplantning, bliver der ved
Plantningen ikke taget Hensyn til at holde
Afkomsholdene adskilt, de plantes blandet, men dog
saaledes, at man begynder med Plantningen af de
mest lovende Afkomshold og slutter med de mere
tvivlsomme. Der høstes Frø af 200 Planter hver
for sig, og man foretrækker dem, der giver mest
Frø, og som staar ved den bedste Ende paa
Stykket. I andet Aar kasseres af de 200 Afkomshold
de 125 ringeste, og af de øvrige udtages
tilsammen 375 Eliteplanter, hvoraf der avles Frø paa
150 Planter. Det tredje Aar kasserer man de 100
Afkomshold, og af de resterende 50 Afkomshold
udvælges 250 Eliteplanter, paa de 100 bedste af
disse avles Frøet af hver Plante for sig. I de
følgende Aar gentages Avlen efter samme Regler
som i tredje Aar.
For de faa Haveplanters Vedkommende, hvor en
Familieavl, bygget paa Udvalg af de bedste
Familier, kan betale sig, skal følgende
Fremgangsmaade anbefales. I det første Aar følges samme
Plan for Arbejdet, som ovenfor er angivet, med
Undtagelse af, at man af de 300 Afkomshold
udvælger de 50 aller bedste, hvad Type og
Frøudbytte angaar. Hver af disse Familier gives
Nummer, de indføres i Stambogen, og der holdes Rede
paa, hvorledes hvert enkelt Afkomshold gennem
de følgende Slægtled kommer til at arte sig. Der
udvælges ogsaa her 5 Eliteplanter af hvert
Afkomshold, nogle flere af de bedste, noget færre af
de ringere. Ved Udplantningen af de 250
Eliteplanter holdes hvert Afkomshold for sig selv, og
saaledes, at de bedste Afkomshold kommer først,
de ringeste sidst. Udplantningsplanen bør være
lagt saaledes, at man altid senere kan se, hvilke
Numre hver enkelt Eliteplante har haft til Nabo.
Der høstes kun Frø af de 100 Planter hver for sig,
som har givet mest Frø og som hører til de
bedste Afkomshold. I andet Avlsaar skal Valget
træffes mellem de 50 Bedstemødre, og for at kunne
bedømme disses indbyrdes Værdi til Fremavl, bør
man kunne sammenlægge de Karakterer, som er
givet for de forskellige typiske Egenskaber for
hvert enkelt Afkomshold efter fælles Bedstemoder.
Kun paa den Maade kan man komme til Klarhed
over, hvilke af de 50 Bedstemødre, der
gennemgaaende har givet de bedste Hold Børnebørn, og
paa Grundlag heraf vælger man til Fremavl de
20 Bedstemødre, hvis Børnebørn særlig har
udmærket sig. Man ordner det nu saaledes, at man
atter faar 250 Eliteplanter til Udplantning, og der
høstes Frø af de 100 bedste ligesom sidste Aar.
I tredje Avlsaar følges lignende Regler som i de
to foregaaende Aar, og af de 20 Oldemødre
fortsættes Elitefrøavlen kun med de 8 til 12
Oldemødre, som har bevist deres Avlssoliditet ved at
kunne møde op med de bedste
Egenskabs-Karakterer for deres respektive Afkomshold i tredje
Slægtled. Man fortsætter derefter paa samme
Maade, og vil til sidst kunne naa til at reducere
Stammødrenes Antal til en eneste.
Hvad endelig Stamfrøavlen og Brugsfrøavlen
angaar, da gaar Stamfrøavlen stadig Haand i
Haand med Elitefrøavlen, idet Planterne til
Stamfrøavlen, som ovenfor bemærket, udtages af
Elitefrøavlens bedste Afkomshold, efter at der til
Elitefrøavlen er udtaget, hvad der haves Brug for.
Med Hensyn til Brugsfrøavlen, da skal der
henvises til næste Artikel og Kulturanvisninger til
Avl af Frø, som findes optaget i Leksikonet ved de
Haveplanter, hvoraf der drives Frøavl her i
Norden.
L. H.
Frøavl. Skønt Danmarks Jordbund og Klima
i flere Retninger er heldig for F. af et ret stort
Tal af Køkkenurter og Frilandsblomsterplanter,
saa har denne Avl indtil for faa Aar siden været
af underordnet økonomisk Værdi, om end enkelte
Handels- saavel som Herregaardsgartnere har
avlet noget Havefrø til eget Brug og til deres egen
Kundekreds og der hist og her ved Byerne, hvor
Køkkenurter dyrkedes i det større, ogsaa avledes
en Del Frø af disse (Amager, Stensballe, Odense,
Hasselø ved Nykøbing F. m. fl.), ligesom enkelte
Handelsgartnere særlig ved København for
omtrent 100 Aar siden paabegyndte en mere rationel
og udvidet F. af enkelte Køkkenurter, især af
Hvid- og Blomkaal, hvoraf der noget senere ogsaa
udførtes ikke ringe Mængder til Tyskland og
Rusland og senere til Nord-Amerika, hvor det havde
et godt Ry og betaltes med gode Priser. — I
sidste Fjerdedel af forrige Aarhundrede udvidedes F.
yderligere af enkelte Handelsgartnere, og med
indeværende Aarhundredes Begyndelse skænkede flere
Firmaer den stærkt øget Interesse. I Krigsaarene,
særlig fra 1916, tog F. stærk Fart, saa at der gik
Spekulation, ofte temmelig usund, i den, ligesom
baade det større og mindre Landbrug optog Avlen,
desværre ofte uden at have den rette Forstaaelse
deraf, saa der langt fra ofredes den nødvendige
Omhu derpaa, hvorved der avledes meget Frø af
ringe Kvalitet, ogsaa fordi der manglede de
nødvendige Mængder af paalideligt Stamfrø. Med
Udlandets store Mangel paa Havefrø fulgte ukendt
høje Priser, saa Avlen i mange Tilfælde bragte
stor Fortjeneste saavel til Avlerne som til
Frøfirmaerne. Opmærksomheden for F. er derved
bleven vakt, og selv med væsentlig lavere Priser
vil Avlen af de Slags, som særligt passer for vore
Forhold, nok fremdeles holde sig. En væsentlig
Betingelse herfor er dog, at F. kommer til at
hvile paa et paalideligt Grundlag af en
omhyggelig Elite- og Stamfrøavl, og i det Hele
gennemføres med praktisk Dygtighed og Forstaaelse af
de mangeartede Forhold, der medvirker, ligesom
ogsaa videnskabelige Arbejder, Forsøg, Kontrol og
Foreningsvirksomhed maa knyttes dertil, hvis F.
skal blive virkelig rationel og lønnende. — F.
deler sig naturligt i 3 Grupper: 1) I
Gartnerierne udvikles Avlen af de vanskeligere
Specialkulturer, hvortil kræves indarbejdet Kendskab,
støttet af særlig gode Vilkaar med Drivhuse,
Drivbede, Jord i høj Kultur, Vandingsanlæg o. s. v.,
og her dannes tillige Centrer for Elite- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
