Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stamfrøavlen (se forrige A.), delvis paa
Grundlag af egne gamle Sorter og Stammer. 2)
Det mindre Landbrug med sin i Reglen paalidelige
og interesserede Arbejdskraft og de ofte gode
Dyrkningsforhold optager F. af de grovere
Køkkenurter og Blomsterplanter, navnlig Avlen af
saadant Brugsfrø, som kræver nogen
Sortering af Moderplanter, sammen med Stamfrøavl
af Rodfrugt- og Græsmarkens Planter, der kræver
et betydeligt og personligt Haandens Arbejde,
medens 3) det større Landbrug kaster sig over de
enkelte Kulturer, der egner sig til
Massefrøavl, saavel af Havens som Markens Planter, som
ikke kræver Sortering, men kun højst en
Udskydning af let kendelige Indkrydsninger, og hvortil
ellers Maskiner og uøvet Arbejdskraft kan tages i
Brug.
Følgende Avlsforhold maa særlig skænkes
Opmærksomhed: 1. Jordbundsforholdene
i Danmark er for saa vidt heldige for F. mange
Steder, som de er meget forskellige og derfor
frembyder Muligheder for Avlen af mange Arter
Havefrø; men Valget af de rette efter
Jordbunden er derfor et af de første Vilkaar for et
heldigt Udfald. Idealet er en Bonitet, der er skørleret,
muldrig, hellere lidt let end for svær, kalkrig,
middelfugtig og sund; her vil de fleste Kulturer
kunne lykkes, naar Kulturtilstanden samtidig er
høj: Rigelig Gødningskraft, ren for Ukrudt,
tilstrækkelig afvandet og vel behandlet. Kan de
forskellige Kulturers særlige Krav efterkommes,
vælges til den noget svære, lerede Jord: Kaal,
Kaalroer, Pastinak, Persille, Rødbede, Selleri,
Spinat og Ærter. Til den lettere, sandblandede Jord:
Dild, Gulerod, Haveroe, Karse, Portulak, Radis,
Ræddike, Skorzonerrod, Timian. Stort Kalkindhold
kræves af de Ærteblomstrede og til Dels af
Gulerod, navnlig af Hensyn til »Gulerodssvampen«, og
noget lignende gælder de andre Køkkenurter, som
lider af Rodsygdomme (Korsblomstrede, Rødbede,
Selleri o. fl.). Særlig varm og muldrig Jord
yndes af Agurk, Bønne, Græskar, Løg, Porre, Salat,
Sukker-Majs, Tomat. Den muldede, forholdsvis
lette Jord byder den store Fordel, at den bliver
tidlig tjenlig til Bearbejdning, Udplantning og
Tilsaaning, ligesom Blomstring og Frømodning
fremskyndes; Frøplanterne overvintrer sikrest her; men
den lette Jord kan hurtigere komme til at lide
af Tørke og Mangel paa Næringsstoffer, saa
Vandingsforanstaltninger og større Gødningstilførsel
kan blive nødvendig. Den lerede, sværere Jord
bliver oftest sildig tjenlig om Foraaret, hvilket
er en slem Ulempe, hvor der kræves tidlig
Udplantning af andet Aars Kaal og Frørødder; den
er ofte vanskelig at behandle, navnlig i fugtigt
Efteraarsvejr, og Frøplanterne lider ofte under
Overvintringen, især ved Opfrysning ved skiftende
Tø og Frost, særlig hvis Jorden tillige er vaad.
Men den er oftest næringsrig og giver Planterne
yppig Vækst, naar de først har faaet Rødderne
godt udviklede — og dermed store Frøafgrøder.
Modningen falder senere her, alt andet lige, end
paa den lette Jord. Sur og kold Jord egner sig
ikke til F., bl. a. ogsaa fordi Sygdomme som
Kaalbrok- og Rodfiltsvamp let bliver ondartet der.
Afvanding (se Vandafledning) og Kalkning
(se Kalk og følg. Art.) maa da foretages. Til de
dyrere Frøsorter kan det være lønnende at
forbedre uheldige Jordbundsforhold ved Tilførsel af
Kompost, Tørvejord, Vejafskrab, Mergel o. s. v.
(Se i øvrigt Jordarterne og
Jordbunden). — Jordens Bearbejdning til F.
adskiller sig ikke væsentligt fra Behandlingen til
andre Kulturer (se Jordbearbejdning);
dog stiller mange af Frøavlsplanterne yderligere
Krav til, at Jorden er dybt løsnet og næringsrig
ogsaa i de dybere Lag. Ved Udplantning af
Kaalhoveder, større Frørødder o. s. v. kommer disse
allerede ofte dybere end et Spadestik ned, og naar
de desuden senere udvikler deres Rodmasse, ligger
det nær, at de fine Rødder langt lettere udvikler
sig frodigt i en dybt løsnet Jord end i en fast,
raa Undergrund; naar det gælder dyrt Frø, lønner
det sig selvfølgelig at byde særlig gode Forhold
for at faa saa store, veludviklede og sikre
Frøafgrøder som muligt. Opfrysning af Frøplanter, som
overvintres paa Voksestedet, sker ikke nær saa
let i dybt løsnet Jord som hvor Overgangen fra
det øverste, løse Muldlag til den faste Undergrund
er brat og ligger nær Jordoverfladen. I
Almindelighed maa foretrækkes Undergrundsgravning
eller -pløjning for Kulegravning (se Art.) og
Reolpløjning, og kun hvor Jorden er dybt muldet,
kan de sidstnævnte Maader tilraades. Jordens
Dybdeløsning sker med nogle Aars Mellemrum,
medens den mere overlige Behandling af selve
Madjordslaget sker paa ganske samme Maader som
til andre Havekulturer, og navnlig tilstræber at
finsmuldre Jorden godt om Foraaret til Frøets
Udsæd og Spiring eller til Udplantning saavel af
første som anden Sommers Planter, og navnlig
ogsaa saaledes, at Jorden ikke udtørres. Dernæst
maa Jorden, saa længe som Planterne tillader det,
holdes omhyggelig løs i Overfladen og ren for
Ukrudt, som ved Krydsning med Frøavlsplanterne
og som Arnested for Skadeinsekter og Sygdomme
kan blive til stor Fortræd. Hakning med
Haandhakke, Hjulhakke, Radrensning og Tværhakning
af Rækkerne og Hypning maa jævnligt bruges,
eftersom det passer bedst efter Planter og
Forhold. — Efter endt Frøhøst maa Jorden ogsaa
behandles omhyggeligt, bl. a. ogsaa for at faa spildt
Frø til at spire, for at det ikke skal ligge over
til senere Aar og foraarsage Indblanding i andre
og muligt lignende Kulturer. Da mange
Frøkulturer (Risærter, Gulerødder, Radiser, Rødbeder
o. fl.) med den stærkt gødede Jord og aabne
Plantebestand byder rigelig Næring, gode Lysforhold
og lang Fredningstid for Ukrudtet, har dette ofte
særlig gode Udviklingsmuligheder her, og maa
derfor bekæmpes grundigt ved en god
Jordbehandling efter Frøets Afhøstning. — Ved en mere
eller mindre kraftig Hypning (se Art.) søger
man tillige ofte at støtte Frøplanterne for at
undgaa Opbinding og for at fremlokke nye,
højtliggende Arbejdsrødder. Ogsaa for at skærme
Frøplanter, der overvintres paa Voksestedet, mod
Frost og Opfrysning foretages om Efteraaret enten
helt dækkende Hypning eller blot Sidehypning. —
Gødskning (se Gødning,
Kunstgødning, Staldgødning). Da det i
Havefrøavlen ofte gælder værdifulde Afgrøder, maa disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
