Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gøres saa store som muligt ved rigelig Gødning.
Kun næringsrig Jord giver et stort Frøudbytte og
vel udviklet, tungt, højspiredygt og holdbart
Frø, og kun i saadan Jord kan Frøplanterne
udvikle deres Ejendommeligheder baade i Retning
af Typerenhed og Udartning. Desværre mangler
man næsten helt og især tilstrækkelig længe
foretagne Gødningsforsøg i F., saa man maa nøjes
med spredte Erfaringer. Staldgødning kan
ikke godt undværes paa muldfattige Jorder, bedre
paa muldrige, og nogle Kulturer (Agurk, Blom-
og Hovedkaal, Selleri) kan vanskelig undvære den.
De toaarige Kulturer kan bedst klare sig uden
den i andet Aar, naar der saa gives rigelig
Kunstgødning i Stedet. Ved Staldgødning — baade
den faste og Ajlen — kan let overføres Smitte af
Plantesygdomme, hvis Foderet eller Strøelsen har
indeholdt saadanne (Kaalbrok-, Gulerods-,
Rodfiltsvamp o. fl.), og forskellige Skadeinsekter
(Gulerods-, Kaal- og Løgfluen) søger særligt til, hvor
der er givet frisk Staldgødning. Ajlen er en
udmærket Hjælpegødning, baade udbragt inden
Saaning eller Plantning og senere til Overgødskning.
Kunstgødning er omtrent uundværlig i F.
og bruges derfor ofte; men burde endda bruges
mere, bl. a. fordi der kan bydes Planterne netop
de Næringsstoffer, som de har Brug for. De
toaarige Frøkulturer bruger i første Aar sirligt
Kali og Kvælstof og forholdsvis mindre af
Fosforsyre og Kalk, medens disse sidste er særlig
nødvendige i andet Aar til Frødannelsen. (Uden
Fosforsyre intet Frø!) De etaarige maa have alle 4
Stoffer i tilstrækkelig Mængde i den ene Sommer,
tilført mest inden Saaning eller Plantning, og
maaske senere Kvælstof som Overgødskning. De
fleraarige kan maaske i første Aar udvikles
tilfredsstillende, selv med sparsom Fosforsyre og
Kalk, naar der blot er rigeligt af Kali og
Kvælstof, men de kræver i de kommende Aar, at der
er nok af alle 4 Stoffer, enten givet aarligt som
hurtigvirkende Kunstgødning, eller tilført forud i
længevirkende Gødningsstoffer som Thomasslakke
(Fosforsyre), Kainit (Kali), Tørvejord (Kvælstof)
og Mergel (Kalk). I Havefrøavlen foretrækker
man dog oftest de højtprocentholdige
Kunstgødninger, som 37 pCt. Kaligødning, 18 pCt. Superfosfat
og Chilisalpeter. Ogsaa Norgesalpeter er i de senere
Aar brugt en Del i Stedet for og med lige saa
godt Udfald som Chilisalpeter. Kalk gives mest
som brændt Kalk (= Melkalk) og som
Gødningskalk i Vinterens Løb, og ikke gerne sammen med
andre Kunst- eller animalske Gødninger; men den
virker godt (omsættende) paa Tørvejord.
Thomasslakke og Kainit udsaas om Efteraaret inden
Gravning og Pløjning; de bruges ofte sammen og kan
da godt blandes inden Saaningen. Superfosfat og 37
pCt. Kaligødning udsaas sidst paa Vinteren inden
Jordens Foraarsbehandling; ogsaa disse to kan
blandes. Salpetergødningerne saas lige før Saaning
eller Plantning eller (især Chilisalpeter) senere som
Overgødskning. Tang, Kompost, Tørvejord (se Art.
om disse), Kalkslam fra Sukkerfabrikker, Dag- og
Natrenovation o. fl., kan alle være værdifulde
Hjælpegødninger. — Klima og Læforhold:
De fleste Havefrøkulturer ynder fri Vokseplads med
rigelig Sol og frisk Luft; Sygdomme og
Skadeinsekter bliver sjældent saa slemme der som i
indelukkede, lune Haver. Men Læ til en vis Grad er
dog nødvendig baade for de særlig
varmekrævende Kulturer som Agurk, Bønne, Græskar,
Blomkaal, Løg, Porre, Sukkermajs, Salat, Tomat, og for
de høje som Stangbønner, Majs, Kaal med høje
Blomsterstængler, højtvoksende Blomsterplanter o.
s. v. Ogsaa Planter med løstsiddende Frø bør
værnes mod Storm, især saadanne som har Hager
(Gulerod) eller Flyveredskaber (Havemelde,
Skorzoner- og Havrerod m. fl.). Det kan ske ved
Læplantninger (se Art.) eller ved haardføre,
urteagtige Planter, som Risærter, Jordskokker, Solsikker,
og som aarligt kan flyttes med Frøkulturerne.
Naturligt Læ af Byer og Skove medfører ofte haarde
Angreb af Fugle (paa Kaal, Havre- og
Skorzonerrod, Radis, Salat og mange Blomsterplanter) og af
Skadeinsekter (Kaal-Sommerfugle, Kaal-Galmyg.
Jordlopper, Rapsbiller, Gulerods-, Kaal- og
Løgfluer m. fl.). Frøavlen kan maaske lykkes der i
nogle Aar, men maa senere ofte opgives. For
mange Frøkulturers Vedkommende er Danmark
lige paa Nordgrænsen, saa at de varmekrævende
bør henlægges til de sydligere, milde Egne, medens
de er alt for usikre i de mere barske. Nattefrost
baade sent om Foraaret og tidligt om Efteraaret
er i mange Egne, særligt med Eng- og
Mosedrag, til stor Skade for F., baade for de unge
Planter (Agurk, Bønne, Blomkaal, Tomat) og for de
knapt afblomstrede eller endnu ikke modne
Kulturer (Blomkaal, Løg, Porre, Radis, Rødbede,
Selleri o. fl.). Paa Smaastykker søger man at værne
mod Nattefrost om Efteraaret ved Rygning (se
d. Art.), (men dog endnu ikke almindeligt), ved
Dækning, der oftest kun behøver at være ganske
let (Rørmaatter eller tyndt Tøj paa et Lægteværk)
eller ved midlertidig anbragte Drivbedsvinduer.
Væksttidens Længde forlænger man ofte
yderligere ved tidlig Saaning i Varmebed, paa
Koldbænk eller lunt liggende, solrige Frilandsbede, ofte
med Prikling og altid med fornøden Afhærdning
inden Udplantningen. Ogsaa mod rigelig Nedbør
i Modningstiden værner man især dyre
Blomsterfrøkulturer ved at lægge Vinduer over. —
Kystegnene frembyder særlig heldige Forhold for
mange Frøkulturer, da Nattefrost her ophører tidligt
om Foraaret og først indfinder sig sent om
Efteraaret. Dertil er den noget fugtige Havluft heldig
for mange Planters frodige og selve Frøenes noget
langsommere Udvikling, hvorved disse bliver større
og mere fuldkomne, hvilket særligt viser sig med
de Korsblomstrede og Bederne, medens flere af de
mindre fordringsfulde Kulturer som Dild, Karse,
Kørvel, Spinat, samt Gulerod lykkes godt ogsaa
inde i Landet. — Arbejdsforholdene maa
nøje overvejes, inden F. paabegyndes; thi den
kræver til Tider megen og navnlig paalidelig og
velindøvet Arbejdskraft ved Udplantning og
ganske særligt ved Sortering af Moderplanter, ved
Fjernelse af Indkrydsninger o. a. uægte
Frøplanter, samt ved Høst af saadanne Frøsorter, der maa
indsamles af flere (mange) Gange. Ogsaa
Rensning kræver øvet Mandskab, hvis det ikke
overlades til det Firma, der har købt Frøet. — Vore
Avls- og Afsætningsforhold er med
Frøavlens nuværende stærke Udvikling endnu ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
