- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
323

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøavl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kommet i godt og fast Leje, og er underkastet alt
for mange Tilfældigheder m. H. t. Avlens
Mængde og Fordeling, Krydsningsfarer og Kontrol,
Kontrakters Affattelse og Priser, »Friavl« o. s. v. Kun
red kyndig og fremsynet, samlet Overledelse —
baade m. H. t. Avl og Afsætning, støttet af et
velledet og omfattende Forsøgsarbejde, vil den
danske F. kunne komme ind i en sund Udvikling, og
navnlig burde Gartnerne meget mere end nu tage
sig af den rationelle F. gennem »Avls- og
Indkøbsforeninger«, saaledes som det saa smaat er
paabegyndt i 1917-18. Modsat
»Kontraktavl« maa »Friavl« oftest betragtes som
uheldig af Hensyn til Krydsningsfarer samt
Overproduktion med deraf let følgende Tab, særlig ved
nedadgaaende Priser.

Om Saaning og Saatider kan for F.s
Vedkommende ganske henvises til disse Artikler,
samt til hvad der meddeles under de enkelte
Frøkulturer. Saatiderne afviger dog her ofte
adskilligt fra dem, der bruges ved almindelig
Køkkenurte- eller Blomsterdyrkning, navnlig af Hensyn
til at faa Planterne af en passende Udvikling og
Størrelse til Overvintring. Frøets Spireevne maa
kendes for at opnaa den rette Saatæthed, naar
Udtynding helst skal undgaas, som naar det gælder
dyrt Stamfrø paa Voksestedet i Have eller Mark;
der iblandes da ofte andet Frø, hvoraf de
fremkommende Planter let kan skelnes, for at gøre
Saaningen mere regelmæssig og tynd. I
Gulerodsfrø kan blandes Salatfrø, i Kaal- og Radisfrø
Turnipsfrø o. s. v.

I F. forstaas ved Udplantning saavel 1)
Plantning af de unge Frøbedsplanter, som 2)
Udplantning af de overvintrede Kaalhoveder, Løg,
Rodurter o. s. v., som skal bære Frø i den
kommende Sommer. Førstnævnte Udplantning sker
ganske, som naar man ellers i Køkken- eller
Blomsterhaven foretager Udplantning; (se Art. om
»Plantning«, »Omplantning« og særlig
»Hovedkaal«.) Forholdsvis tidlig Udplantning bruges,
hvor det gælder om at faa Planterne tidligt i
Vækst, for at fremme Blomstring og Modning
(Blomkaal, Radis) og for navnlig i Stamfrøavlen
at faa Planterne fuldkomment udviklede, inden
Sorteringen skal ske om Efteraaret (Hovedkaal,
Selleri), saa Typeejendommelighederne kommer
tydeligt frem. Skal Planterne derimod tjene til
Masseavl af Brugsfrø uden skarp Sortering,
foretages Udplantningen oftest langt sildigere, helt hen
i Sommeren, saa Planterne blot naar en ofte kun
halvt udviklet Størrelse, hvorved Overvintringen
af dem er sikrere og kræver langt mindre
Arbejde. Udplantning i andet Aar af de i første
Sommer avlede toaarige Planter vil blive omtalt
ved hver enkelt Kultur, da den sker paa meget
forskellige Maader. Saa tidlig Udplantning om
Foraaret, som Jord og Vejrlig tillader,
foretrækkes som Regel, dels for at Planterne saa lidt som
muligt forinden skal have paabegyndt Nyvæksten
i Kulerne, og dels for at faa dem tidligt i Vækst
efter Plantningen, medens der endnu er rigelig
Vinterfugtighed i Jorden. Smaa Rødder plantes
med Plantepind; til større Rødder og Kaalhoveder
bruges Spade, hvormed man gerne opnaar den
bedste Plantning. Til større Mængder bruges nu
meget og med Fordel dertil konstruerede
Planteplove (Mullerup-, Slimminge-); de danner
Furer med i Bunden løsnet Jord, hvori Planterne
sættes; bag efter dækkes de med Skovl eller
Hakke og Jorden tromles eller trædes fast. Eller
i Mangel af Planteplov tages en almindelig Plov
til Hjælp, idet Planterne fordeles i hver 3.-4.
Plovfure og dækkes af den efterfølgende, hvorved
Plovtrækket stilles saaledes, at den fjermer Hest
gaar oven for Furen; eller Jorden kammes op,
Planterne fordeles i Furerne og Kammene kløves
ind om dem med en Hyppeplov, trukket af en
Enspænder. I begge Tilfælde fyldes Jord efter med
Skovl eller Hakke, eller skrabes Jord fra, saa
Planterne staar passende dækkede. En
omhyggelig og fast Plantning i den rette Højde er af stor
Vigtighed og maa ske hurtigt og snarest muligt,
efter at Planterne er taget ud af Kulerne, for at
de — og navnlig de nydannede Rødder — ikke
skal udtørre. Om Afstand og Dybde se under de
enkelte Kulturer. Ved meget tidlig Plantning,
naar haard Foraarsfrost endnu kan ventes, sættes
Rødderne forholdsvis dybt (dækkede af 2-3 cm
Jord) for at skærme dem mod Frostskade.

Krydsningsforholdene maa nøje
kendes af Frøavlerne (se »Arvelighed«, »Befrugtning«,
»Bastarder«) og navnlig hvor der er Fare for
Indkrydsning af andre Sorter og Stammer eller af
vildtvoksende Planter (Agerkaal, Kiddike, Gulerod,
Strandbede, vild Stedmoder, Valmue o. s. v.). Tidt
kan Avlen forringes i høj Grad og medføre
Erstatningsydelser. I de sjældneste Tilfælde viser
der sig forbedrede Former efter Krydsning, naar
maaske begge Forældres gode Egenskaber
nedarves; naar saadanne »Nyheder« viser sig, bør de
selvfølgelig nærmere prøves; men først naar
deres Egenskaber ved fortsat Renavl er
tilstrækkelig fæstnede, kan de udbydes som forbedrede
Varieteter eller Stammer. Hvor der er sket
ufrivillig Krydsning, kendes det ofte paa Afkommets
Afvigelser allerede i første Kuld, f. Eks. ved
Blomsternes Farve og Form, Rødders, Stængeldeles og
Frugters Farve m. m., hvormed Frøavlerne maa
være nøje fortrolige for i Tide at fjerne de
indkrydsede Planter, inden de krydser videre til
andre Planter i Kulturen eller faar udviklet Frø,
som blandes mellem det ægte. Krydsningsfarerne
og de vigtigste Kendetegn paa skete
Indkrydsninger meddeles ved hver enkelt Kultur, for saa vidt
Krydsning kan ske. Men ofte giver
Krydsbestøvning sig først til Kende længere efter, som
»ældre Krydsningsarv«, og man maa derfor stadigt
have Øje med muligt afvigende Planteformer. I
ikke alle Tilfælde er Krydsningsforholdene fuldt
klarede, og bl. a. ses højst forskellige Paastande
fremsat af Frøfirmaerne, hvilket atter har til
Følge, at Kravene om de forebyggende Afstande
er meget afvigende. 5-600 m anses almindeligt
som tilstrækkeligt mellem ikke særligt udsatte,
hvor Fluer og Sommerfugle udfører den
væsentligste Støvoverføring, medens det næppe er nok,
hvor Bier eller Vinden overfører Støvet, og der da
ogsaa ofte kræves mindst 1000 m Afstand. Da
vor Lovgivning helt mangler Regler for at
hindre Krydsningsfarer, er det af Vigtighed, at
Frøavlerforeningerne søger at ordne disse Forhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free