- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
324

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøavl - Frøbedene i Planteskolen - Frøbiller - Frøformering

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regelmæssige Afgrødeskifter med
Vekseldrift (se »Køkkenhaven«) bør søges
gennemført i F. under Hensyn til Kulturernes Varighed,
deres Krav til Gødning, Jordbehandlingen, Saa- og
Plantetider, Krydsningsfarer, Overførelse af
Sygdomme og Skadeinsekter m. m. Ofte kan de
indskydes som Led i en tidligere Inddeling af
Køkkenhaven eller Landbruget uden egentlig
Omlægning; ellers maa Skifterne deles og omordnes. De
etaarige Frøkulturer kan ofte indskydes i Stedet
for etaarige Urter eller Markplanter; de toaarige
Frøkulturer indgaar i Vintersædnumre, for saa
vidt de overvintre paa Voksestedet, medens de kan
indgaa i de etaariges Sted, naar de optages om
Efteraaret og omplantes. De fleraarige Kulturer
henlægges til et særligt Stykke, der indgaar i
nedennævnte Eksempel efter Nr. 3 eller 5 og ligger
i 3-4 Aar, maaske jævnsides Jordbær, og hvorved
Afgrødeskiftet bliver 8- eller 9-aarigt. Som
Eksempel paa et 5-delt Afgrødeskifte med
Køkkenurter og Havefreavl kan følgende tjene. I Nr. 1:
Agurk, Græskar, Kaal, Porre, Selleri (første Aars),
hvortil rigelig Staldgødning. Nr. 2: Løg og
Rodurter (første Aars) samt Tomater, der faar alsidig
Kunstgødning. Nr. 3: Bønner og Ærter, hvortil
Kalk. Nr. 4: Kartofler (med Kompost, Tørvejord,
Tang eller anden Hjælpegødning). Efter
Optagning af de tidlige Kartofler sker Sommersaaning
(Juli-Aug.) af 2-aarige Urter til Overvintring paa
Blivestedet, og efter de sildigere Kartofler sker
Septemberudsæd af Kørvel og Spinat og muligt
Udplantning af Kaal m. fl. til Overvintring og
Frøavl ad Aare. Nr. 5: Frøavl af de her
overvintrede eller her om Foraaret udplantede Planter
af Kaal, Løg og Rodurter, samt af etaarige
Planter; hertil gives særlig Kvælstof- og
Fosforsyregødning.
H. G—m.

Frøbedene i Planteskolen se Træplanters
Tiltrækning i Planteskolen
.

Frøbiller (Bruchus), smygar (s.), smaa
hvælvede Biller, hvis Larver lever i Frøene af
Bælgplanter. I gule Ærter lever Ærtefrøbillen
(Bruchus pisorum L.), i Hestebønner, bondbönor
el. hästbönor (s.) lever Bønnefrøbillen (B.
rufimanus Boh.). Begge forekommer i det fri
muligvis i Danmark, kun den sidstnævnte i Sverig
(sparsomt). Ofte faar man disse Skadedyr gennem
Import. Larverne lever indeni Frøene, paa hvis
Ydre man ofte kan skelne en mørkere Plet, som
antyder Skadedyrets Nærværelse. Den forpupper
sig indenfor Frøskallen, som senere gennemgnaves
af Billen. Angrebne Frø bør udsættes for tør
Varme, indtil højst 60°, hvorved Dyrene dræbes.
A. T.

Frøformering. Alle Planter, der er konstante
ved Frø, formeres i Reglen paa denne Maade som
den hurtigste, billigste og i slige Tilfælde tillige
mest formaalstjenlige Formeringsmaade. Alle et-
og toaarige Planter, hvor vegetativ Formering i
Følge Sagens Natur ikke lader sig anvende,
formeres udelukkende ved Frø, og i Reglen tillige
alle fleraarige Planter, der repræsenterer en Art.
Den almindelige Bøg, Eg, Lind, Rødgran, Thuja
o. s. v. er Arter, og her anvendes altid
Frøformering, hvorimod Varieteterne af disse og de fleste
andre fleraarige, baade urteagtige og
træagtige, Haveplanter maa formeres ad vegetativ
Vej, altsaa ved Aflægning, Deling, Forædling eller
Stikning, da de Planter, der fremkommer efter
Frøudsæd af Varieteterne, ikke helt gengiver
disses Egenskaber, men som oftest slaar tilbage og
bliver mer eller mindre lig Hovedarten. Ved
Udsæd af Frø af f. Eks. den almindelige Thuja, Thuja
occidentalis, faar man Planter, der i et og alt
ligner Moderplanten, fordi den almindelige Thuja
repræsenterer en Art. Saar man derimod Frø af en
eller flere af de mange forskellige Varieteter af
Thuja occidentalis, bliver Forholdet et andet,
idet man i Stedet for Planter, der gengiver den
eller de Varieteters Egenskaber, af hvilke Frøet
er taget, foruden nogle i Reglen værdiløse
Mellemformer, faar Planter, der ganske ligner
Arten, altsaa den almindelige Thuja occidentalis. Der
gives dog ogsaa Undtagelser fra Reglen; saar man
saaledes Frø af Blodbøgen, der som bekendt er en
Varietet med røde Blade af den almindelige Bøg,
vil ofte 25-50 pCt. af Frøplanterne have mer eller
mindre kraftig redfarvede Blade. Ligeledes vil
der efter Udsæd af Frø af Pyramide-Egen, der er
en Varietet af vor almindelige Eg, fremkomme et
ret betydeligt Antal Planter med pyramidal Vækst.
Som ovenfor anført, formeres alle et- og toaarige
Planter, altsaa ogsaa Varieteterne, i Reglen
udelukkende ved Frø, hvorfor det ved Tiltrækning af
ny Varieteter gælder om at gøre disse konstante,
saa de lader sig formere ægte af Frø. Dette sker
ved gennem flere Generationer stadig at udvælge
de bedste, smukkeste og mest typiske Planter til
Frøavl, samtidig med at der passes nøje paa, at der
ikke sker nogen Krydsbefrugtning med
nærbeslægtede Sorter. Paa den Maade vil man i de fleste
Tilfælde naa at fæstne de Egenskaber, man i det
givne Tilfælde ønsker frem hos den ny Varietet,
saaledes at Varieteten bliver konstant. Indenfor
de forskellige Planteslægter er Tilbøjeligheden til
at variere, altsaa til at afvige fra den normale
Type, imidlertid meget forskellig, og medens der
hos nogle Slægter kun behøves faa Generationer
til at gøre den ny Varietet konstant, tager det i
andre Tilfælde adskilligt længere Tid. Der
kræves i det hele taget baade Udholdenhed og et skarpt
Blik for, med Udsigt til et heldigt Resultat, at
kunne tiltrække ny og værdifulde Varieteter, og
ikke mindre, hvor det drejer sig om at opretholde
og forbedre ældre Sorters og Stammers gode
Egenskaber. Den mindste Fejl, der begaas, vil kunne
give et stærkt Udslag i uheldig Retning allerede
i næst paafølgende Generation. Jvfr. Forædling
S. 272 og Frøavl. Ved al Frøformering gælder
det om, at det Frø, der benyttes til Udsæd, er godt
modent og spiredygtigt og af god Afstamning. Er
Sommeren kold og fugtig, bliver Modenheden og
som Følge deraf ogsaa Spireevnen i Reglen mindre
god end i eri varm og solrig Sommer, og Frø, der
er avlet i en gunstig Sommer, spirer ofte, selv
om det er flere Aar gammelt, bedre end saakaldet
frisk Frø, der som Følge af, at det er avlet under
ugunstige Vejrforhold, ikke er blevet ordentlig
udviklet og modent. Imidlertid er Spireevnen ikke
det eneste Forhold, der har Betydning ved
Bedømmelsen af Frøets Kvalitet; at Frøet er af en god
Stamme, spiller i Virkeligheden fuldt saa stor en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free