- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
325

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frøformering - Frøhandel - Frøkontrol - Frøodling - Frøstjerne - Frøudsæd - Fuchsia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rolle. I Havebruget, hvor man i de fleste
Tilfælde saar tykt, for at være paa den sikre Side,
og saa udtynder Planterne, hvis det viser sig
nødvendigt, har det mindre at betyde, at Spireevnen
er noget lav, naar blot Frøet gengiver Sortens
eller Stammens værdifulde Egenskaper fuldt
konstant, og endnu mindre burde ved Indkøb af Frø
Prisen spille den afgørende Eolle. Det gamle Ord,
at det dyreste i Reglen viser sig at være det
billigste, passer nemlig i særlig udpræget Grad ved
Indkøb af Frø. Ved Saaning paa Friland, som for
øvrigt ogsaa under Glas, bør Jorden være bekvem
og, særlig ved meget tidlig Saaning, hellere lidt
for tør end for fugtig. Ved Hjælp af de
forskellige Redskaber maa Jordoverfladen dernæst være
bearbejdet og findelt saaledes, at Jorden kan falde
godt sammen om Frøkornene. I fugtig, ubekvem
Jord udsættes Frøene for at raadne, særlig hvis
der straks efter Saaningen kommer en Periode med
koldt, raat Vejr, og paa den anden Side udtørrer
en saadan klumpet og ubekvem Jord forholdsvis
hurtigt, hvis det falder i med stærk Tørke.
Dybden, hvori Frøet skal saas, retter sig for en Del
efter Størrelsen, saaledes at stort Frø maa saas
forholdsvis dybt, 3-5 cm efter Størrelsen, fint Frø
mere øverligt, og meget fint Frø, som f. Eks.
Timian, endogsaa ovenpaa Jorden, og blot trykkes
lidt ned ved efter Saaningen at klappe Bedet med
en Skovl. I Almindelighed gælder det, at hvor
Jorden er let og ikke tilbøjelig til at danne
Skorpe, kan der saas dybere, end hvor Jorden er stiv
og leret. I Reglen vil det være rigtigt at klappe
eller tromle Jorden med en let Tromle, naar Frøet
er bragt i Jorden, men dog kun, hvis
Jordoverfladen er passende tør. Efter stærk Regnskyl kan
det hænde, særlig paa stiv Jord, at Overfladen kan
danne saa tyk en Skorpe, at de spæde Spirer ikke
kan trænge igennem og vil gaa til Grunde, hvis
ikke Skorpen hurtigst muligt brydes ved Hjælp
af en korttandet Rive eller, under større Forhold,
en let Harve. De forskellige Frøsorter bruger
meget forskellig Tid til at spire. Kaal- og
Radisefrø spirer saaledes i Løbet af nogle faa Dage,
medens f. Eks. Persille og Sellerifrø bruger 2-3
Uger. Nogle Frøslags kan spire ved en
forholdsvis lav Temperatur, medens andre, som Agurker
og Bønner, først spirer, naar Jorden er bleven
godt opvarmet af Solen, og saar man saadanne
varmebehøvende Frøsorter for tidlig om Foraaret,
vil Resultatet i Reglen blive, at Frøene tager
Skade og raadner, inden Spiringen kan begynde.
Flere Slags Frø, særlig dem med haard Frøskal,
som Rosa canina, Tjørnefrø etc., spirer først andet
Aar efter Modningen, hvorfor man opbevarer den
Slags Frø Sommeren over og først udsaar det
tidlig det paafølgende Foraar. Det blandes med Sand
eller let Jord og opbevares i ikke for dybe Kuler,
for ikke helt at udelukke Luften, der er
nødvendig for at blødgøre den haarde Frøskal. Det er
derfor ogsaa gavnligt at omstikke Frødyngen nogle
Gange i Sommerens Løb for at skaffe Luften
Adgang. For Saaning i Drivhus og Varmhus gælder
væsentlig de samme Regler som angivet ovenfor,
naturligvis med de Modifikationer, som Forholdene
kræver. Ved Frøformering under Glas drejer det
sig hovedsagelig kun om saadanne Sorter, der ikke
kan spire paa Friland, fordi de kræver stærk
Varme til Spiringen, eller ogsaa for at forcere
Udviklingen, enten for at skaffe et tidligt Produkt, eller
fordi vedkommende Plante ellers ikke vilde kunne
naa til fuld Udvikling i vor korte Sommer. Man
saar i Reglen i Febr.-Marts, undertiden dog
ogsaa baade før og senere, og efter at Planterne er
kommen op og er begyndt at skifte Blade, vil det
i mange Tilfælde være nødvendigt at give dem
en Omprikling i Skaale eller Varmebed for at give
den enkelte Plante mere Plads og en bedre
Udvikling af Rødderne. Naar Vejret bliver mildere,
gives rigelig Luft paa Vinduerne, som til sidst helt
kan aftages, til at begynde med kun om Dagen,
men naar Nattefrost ikke længere kan befrygtes,
ogsaa om Natten, for at afhærde Planterne, før de
skal udplantes paa Friland. Meget fint Frø, der
samtidig kræver en høj Temperatur for at spire,
f. Eks. Frø af Knoldbegonia, maa saas ovenpaa
Jorden, hvorefter Frøskaalen dækkes med en
Glasplade, der atter dækkes med et Stykke Papir for
at holde Lyset ude, mens Spiringen foregaar, men
derefter fjernes. Frøskaalen anbringes paa en
Plads i Formeringshuset, hvor Luften kan holdes
sluttet og fugtig og Temperaturen holdes oppe paa
20-25° C., til Spiringen er færdig, hvorefter den
anbringes paa en Plads, hvor Luften ikke er slet
saa fugtig og Temperaturen en Smule lavere, da
de spæde Planter ellers vil være udsat for at
raadne. Hos flere Stauder, f. Eks. Primula
Auricula og Primula veris, ligger Frøet ofte en
Maaned eller længere i Jorden, inden det spirer, i
hvilket Tidsrum der maa holdes nogenlunde
ensartet Temperatur- og Fugtighedsforhold, da
Spiringen ellers vil mislykkes, selv om Frøets Spireevne
oprindelig har været nok saa fortrinlig.
D. T. P.

Frøhandel se Havefrøhandel.

Frøkontrol se Havefrøanalyse.

Frøodling (s.) se Frøformering og
Frøavl.

Frøstjerne se Thalictrum.

Frøudsæd se Saaning.

Fuchsia (Onagraceæ), Kristi Bloddraabe,
Koldhus- og Udplantningsplante. F. coccinea Ait.,
Brasilien. F. gracilis Lindley, Meksiko,
omtrent haardføre Buske med smaa røde og rødlilla
Blomster. F. fulgens Moc. & Sesse., Meksiko,
matgrønne Blade og lange, orangerøde Blomster. F.
microphylla
H. B. & K. ligner de førstnævnte,
men med mindre Løv. F. procumbens R.
Cunn., Ny Zeeland, tynde, hængende Grene og smaa
Blade. F. triphylla Plum., Ny Granada, med
mørkt, paa Undersiden purpurfarvet Løv.
Ovennævnte Arter har væsentlig Interesse, fordi de
sammen med en Del andre har været Stamformer
til den betydelige Kulturplante, som den moderne
F. er. For over 200 Aar siden blev de første
F.-Arter fundne og beskrevne, men først henimod
Aaret 1840, da Væksthuskulturernes store Periode
oprandt, blev F. almindelig og naaede i Midten
af Aarhundredet en uhyre Yndest, baade som
Dekorationsplante i private Haver og som
Handelsplante. Senere, i Halvfjerdserne, da
Varmhusplanterne og Orchideerne begyndte at fortrænge
Koldhusplanterne, maatte F. sammen med Heliotrop.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free