Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J / 327 (1920-1921) Author: L. Helweg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fuchsia - Fugle - Fuglegødning - Fuglekirsebær - Fuglemælk - Fugtighedsforhold, Jordbundens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

højstammede, maa man for de svagere voksendes
Vedkommende bruge Stammer af en kraftig
voksende Sort, som f. Eks. Arabella, til Underlag.
Toaarige Planter af Fuchsia procumbens kan med
Fordel anvendes til Beklædning af Indersiderne af
Altankasser.

Fuchsia til Friland. Til fleraarig Kultur
paa Friland kan benyttes F. gracilis og
microphylla, desuden egner sig ogsaa hertil
Kulturformerne af F. coccinea Ait., nemlig
Riccartonii og Thompsonii samt
Dannebrogsfuchsien Mdm. Cornelissen. Riccartonii er den
hyppigst dyrkede, men har grovere Blade og
mindre smukke Blomster end F. gracilis, hvis
Kulturform, F. g. multiflora, navnlig er overordentlig
blomsterrig. F. er især fortrinligt egnede til lave
Hække; de danner en c. 1 m høj og forneden c.
1,50 m bred, tæt og frodig Bestand med en
Uendelighed af Blomster fra Juli og til Frosten
indtræder. Kultur: Om Efteraaret, naar
Nattefrosten har ødelagt Bladene, afskæres Toppen et
Par cm over Jorden, og de kraftigste Grene
udsøges til Stiklinger. Disse tiiskæres som
Ribsstiklinger i 20-30 cm Længde, bundtes og graves
ned i Jorden. Næste Foraar stikkes de som Ribs,
og det derpaa følgende Foraar vil de være
tjenlige til at udplantes paa Blivestedet med 30-50 cm
indbyrdes Afstand. Saavel Stiklingerne som de
ældre Planter maa dækkes med et godt Lag Blade,
Jord, Gødning el. lign. Naar Planterne efter 6-10
Aars Forløb bliver for gamle, fornyes de. Det vil
være heldigt at give lidt Gødning hvert Foraar.
For at give en rig Blomstring fordrer de en
solaaben Vokseplads.
G. N. B.

Fugle. Blandt Fuglene er der mange Arter,
som er temporære Skadedyr i Haverne. F. Eks.
kan jo Graaspurv (gråsparv), Bogfinke (bofink),
Tornirisk (hämpling), Grønirisk (grönsiska), Duer
(duvor), Drosler (trastar), Stære (stare) m. fl.
gøre Fortræd paa Frøplanter og paa Bær samt
bortæde udsaaet Frø af Ærter m. m. Dompappen
(domherren) er en stærk Knopæder paa Syrener,
Kirsebær, Frugttræer m. m. Kragefugle (Krager,
Raager) gør ogsaa stor Skade nu og da, ja de kan
jo undertiden forstyrre nye Frugttræanlæg ved at
skalle Bark af Træerne. Trods disse stundom
svære Hærgninger i Haverne er det dog tvivlsomt,
om Forfølgelse af Fuglene f. Eks. ved Jagt er
ønskelig; thi mange, f. Eks. Graaspurv, Krage,
Raage, Stær, Solsort m. fl., kan ogsaa gøre
værdifuld Nytte ved at fortære skadelige Insektlarver,
og Spørgsmaalet kan undertiden være, om de ikke
gør overvejende Nytte. Inden man derfor griber
til Skydevaaben for at frede sig, bør man forsøge,
om saakaldte Fugleskræmsler kan holde de ubudne
Gæster paa Afstand. De insektædende Fugle maa
i størst muligt Omfang beskyttes og bydes
passende Ynglepladser, f. Eks. ved Opsættelse af
Fuglekasser. Ikke nok med at man paa den Vis
skaffer sig en virksom Medhjælper i Kampen
mod Skadedyrene; Fuglelivet skænker jo i Haven
et Liv og et Behag, som alle Mennesker plejer at
værdsætte i høj Grad. (Se Jagtret).
A. T.

Fuglegødning er en Blanding af virkelig fast
Gødning og den ret faste Fugleurin, og da Urin
altid er rig paa Kvælstof, er F. rig paa dette Stof.
Det procentiske Indhold er efter E. Wolff som
følger.

	Vand	Kvælstof	Fossyre	Kali
Duegødning	52	1,76	1,78	1,00
Hønsegødning	56	1,63	1,54	0,85
Andegødning	57	1,00	1,40	0,62
Gaasegødning	77	0,55	0,54	0,95

Kvælstofrigdommen medfører, at F. let kommer
i stærk Gæring, og for at forhindre dette og det
dermed følgende Tab, er det heldigt at strø med
Tørvejord. Den kvælstofrige Gødning maa
anvendes med nogen Forsigtighed; den egner sig særlig
til Kaal, Selleri o. l. Opløst og opslæmmet i rigelig
Vand er den udmærket til Vanding.
N. A. H.

Fuglekirsebær se Grundstammer til
Frugttræer.

Fuglemælk se Ornithogalum.

Fugtighedsforhold, Jordbundens. Jordens Evne
til at optage og fastholde Vand er under alm.
Dyrkningsforhold i væsentlig Grad bestemmende
for dens Frugtbarhed.

Jordens vandholdende Evne
(Vandkapaciteten) udtrykkes ved den Vandmængde, som en
vis Jordmængde er i Stand til at optage og
fastholde. Denne Evne er særlig afhængig af
Jorddelenes Finhed og deres Lejring
(Struktur). Til Forstaaelse af Finhedens Indflydelse i
den Henseende, maa det erindres, at Jordvandet
omgiver de enkelte faste Bestanddele, og efter
Jorddelenes større eller mindre Finhed vil en vis
Vandmængde være udbredt paa Overfladen som et
tyndere eller tykkere Lag. Den væsentligste Del
af Jordvandet fastholdes ved Hjælp af
Haarrørskraften (Kapillariteten). Mellem Jorddelenes
Berøringspunkter dannes et Net af Porer, af hvilke
en større eller mindre Del vil være kapillært
virkende. Porernes Antal er i særlig Grad afhængig
af Jorddelenes Størrelse (Finheden). En Jord,
bestaaende af groft Sand eller Grus, vil derfor,
uanset andre Forhold der kan være medvirkende ved
Vandets Fastholdelse, altid være i Besiddelse af en
mindre vandholdende Evne end ler- eller muldrig
Jord. Foruden Jorddelenes Finhed er som nævnt
ogsaa deres Lejring bestemmende for Graden af
Jordens vandh. Evne, idet det kun er de Porer,
der er smaa nok til at være kapillært virkende,
der kan fastholde Vandet. Løsnes Jorden stærkt
ved Bearbejdning, dannes et stort Antal ikke
kapillære Hulrum, hvorved den vandh. Evne
formindskes. Sammentrykkes Jorden igen, bliver en
stor Del af Porerne mindre og atter i Stand til
at fastholde Vand. Dog er der naturligvis en vis
Fasthedsgrad (en vis Porestørrelse), der giver den
største vandh. Evne, og denne formindskes
derefter i samme Grad, som Porerne bliver mindre.

Opsugning af Vand fra dybere
liggende Jordlag. Jordens Evne til at lede
Vand i modsat Retning af den, Tyngden ellers
fører det, er ogsaa en Følge af dens Haarrørskraft,
og den Højde, hvortil Vandet kan hæves, vil derfor
indtil en vis Grænse tiltage med Porernes Finhed.
Porerne kan imidlertid være saa smaa, og Vandets
Gnidning mod Porevæggene som Følge deraf saa
stærk, at Vandtransporten enten helt standses eller
dog kun foregaar overordentlig langsomt. Dette

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>