Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtighedsforhold, Jordbundens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold træffes ofte ved de svære, stive Lerjorder.
Den kapillære Ledning af Vandet er betinget af,
at dette stadig kan gaa fra større
til mindre Hulrum. Møder det derfor et
Jordlag med større Porer (et Sandlag i Lerjord
f. Eks.) standser den kapillære Vandhævning. Stor
Betydning for Vandstigningen har ogsaa
Jordens Vandindhold, idet Opsugningen
foregaar des hurtigere, jo mere vandholdige de dybere
liggende Lag er, og der foregaar overhovedet
ingen eller dog kun en meget ringe kapillær
Stigning af Vandet, naar de dybere Jordlag
indeholder mindre end Halvdelen af den Vandmængde,
som de kan fastholde.
Jordbundens Gennemtrængelighed
for Vand. De Forhold (Kornstørrelse, Struktur
o. a.), der som før nævnt er bestemmende for
Vandets Bevægelse i Jorden, griber let
forstaaeligt ogsaa ind her. Sand- og Grusjorder vil
herefter som Regel være let gennemtrængelige for
Vand. For de ler- og muldrige Jorders
Vedkommende er Strukturen af afgørende Betydning for
Gennemtrængeligheden. Selv en meget svær
Lerjord kan, naar den befinder sig i udpræget
Krummestruktur, være let gennemtrængelig for Vand.
Er Jorden stiv og klæg, er Gennemtrængeligheden
ringe. Det er bekendt, at Vandet trænger
særdeles langsomt ned i meget tørre Jorder. Dette
beror dels paa, at den Modstand, som
Vandmolekylernes indbyrdes Tiltrækning (Vandets
Sammenhængskraft) yder mod den under
Vedhængningskraftens Paavirkning stedfindende Befugtning af
Jorddelene, først maa overvindes, inden denne kan
finde Sted (i allerede befugtet Jord har Vandet
kun at overvinde Gnidningsmodstanden i Porerne
for at kunne trænge videre), og dels paa, at
Luften i Porerne, som jo maa uddrives, inden disse
kan fyldes med Vand, under Paavirkning af det
nedsivende Vand sammenpresses og derved yder
Modstand mod Vandets fortsatte Indtrængen.
Luftsammenpresningen i Porerne tiltager med den
Hurtighed, hvormed Vandtilførslen sker, ligesom
ogsaa Porernes Størrelse er af meget væsentlig
Betydning i denne Henseende, idet Luften
naturligvis desto lettere slipper bort, jo større Porerne
er. Det er af disse Grunde, og navnlig da hvor
Talen er om de sværere Jorder, ønskeligt at den
første Regn efter en tør Periode falder langsomt
og jævnt. I modsat Fald vil en betydelig Del af
Regnvandet skylle bort langs Markens Overflade
til de lavtliggende Steder. Særlig tydeligt og
hyppigt iagttages dette Forhold ved pludselig
Indtrædende, voldsom Tordenregn. De ved
Regnormenes og andre jordrodende Dyrs Virksomhed
saavel som af Planterødderne dannede Gange forøger
for de sværere Jorders Vedkommende i betydelig
Grad Gennemtrængeligheden for Vand. Disse
Gange leder hurtigt Vandet bort fra Overfladen, og fra
Rørenes Vægge ledes det derefter kapillært ud til
Omgivelserne. I lette Sandjorder faar disse Gange
mindre Betydning, dels fordi disse Jorder ikke er
bindende nok til at Gangene kan holde sig ret
længe, og dels fordi Vandet alligevel trænger let
igennem de her tilstedeværende store Porer. Det
forstaas derfor let, at en vis Vandmængde,
idet den paa sin Vej nedefter kommer i Berøring
med saa at sige alle Jorddelene, i disse Jorder
udøver en langt større udvaskende Virkning, end
i en med Gange og Spalter rigt udstyret Lerjord,
hvor det overvejende er disse, der besørger
Vandets Ledning nedefter. Undergrundens
Beskaffenhed er ligeledes i væsentlig Grad bestemmende
for den Hurtighed, hvormed Vandet ledes bort fra
det øverste Jordlag. Forekommer der tæt under
dette et haardt og for Vandet uigennemtrængeligt
eller vanskeligt gennemtrængeligt Lag, vil det
nedsivende Vand, der her samler sig, ved
indtrædende Tørvejr kapillært suges tilbage af det
overliggende Jordlag, hvis Porer derved helt eller
delvis fyldes og saaledes ikke eller kun i mindre
Grad bliver i Stand til at optage en senere Nedbør.
Saadanne Jorder, der betegnes som kolde,
vaade, vandlidende eller vandsyge, vil ved
stærk Nedbør hurtig blive vandfyldte eller endog
oversvømmede, og det er den kunstige
Vandaflednings Opgave at modvirke dette uheldige
Forhold gennem en Sænkning af Grundvandstanden.
Fordampning af Vand fra Jorden.
Foruden af Egenskaber ved selve Jorden er
Vandfordampningen fra denne i højeste Grad afhængig
af Vejrforholdene, Læforhold, Hældning
(Hældningsgrad og Hældningsretning) samt ikke mindst
af Jordens Bevoksning. Fordampningen tiltager
med Varmegraden (Luftens og Jordens), Luftens
Tørhed og Vindstyrken. M. H. t. Forhold ved
selve Jorden gælder det, at Fordampningen
tiltager med Jordens Vandindhold og Størrelsen af
den Overflade, som Jorddelene frembyder for den
atmosfæriske Lufts Paavirkning. Jo løsere
Jorden er (jo større Porer), des hurtigere fordamper
Vandet, et Forhold, der flygtig set kan synes at
staa i Modstrid med det Faktum, at man ved at
løsne det øverste Jordlag hemmer Jordens
Udtørring. I Virkeligheden vil dog selve det løsnede
Lag hurtigt udtørres, men ved derefter at danne
et isolerende Dække over den underliggende Jord
(det erindres, at Vandet ikke kan ledes kapillært
fra mindre til større Porer) nemmes
Fordampningen fra denne. Ved en hensigtsmæssig
Bearbejdning af det øverste Jordlag vil man derfor i nogen
Grad være i Stand til at kunne regulere
Vandfordampningen. Fasttrykning af Jorden ved
Tromling og særlig ved Ringtromling forøger i Følge
Undersøgelser af T. Westermann i betydelig
Grad Vandfordampningen. Foretoges imidlertid en
let Overharvning lige efter Tromlingen, var den
fordampede Vandmængde ikke større end fra
almindelig harvet Jord. Vil man derfor indskrænke
Vandfordampningen til det mindst mulige,
gælder det om ved Rivning, let Harvning eller
Radrensning at holde det øverste Jordlag løst. Ved
Opkamning af Jorden forøges Fordampningen
betydeligt; derimod hemmes denne i betydelig Grad
af et løst Dække af Løv, Halm, Staldgødning eller
groft Sand. Den Indflydelse, som Jordens
Bevoksning udøver paa Vandfordampningen, er velkendt.
Medens f. Eks. en Græsmark kan være udtørret i
flere Centimeters Dybde, kan en ved Siden af
liggende Brakmark være fugtig omtrent op til
Overfladen. Ved en Undersøgelse af T. Westermann
viste der sig at være følgende Forskel i
Vandfordampning fra harvet og fra havrebevokset Jord:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
