- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
329

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugtighedsforhold, Jordbundens - Fugtighedsindholdet i Luften - Fuligo - Fumago - Funkia - Furu - Fusarium - Fusicladium - Fyldte Blomster - Fyllodi - Fyr - Fyring - Fyrsvamp - Færøernes Havebrug - Gaardhaver - Gaasebillen - Gaasemad - Gaaseurt - Gaillardia - Galanthus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kg Vand fordampet fra et Kulturkar (1/2 m2
Overflade) i Tidsrummet fra 20. April til 31.
August 1907.
Sandjord.Lerjord.
HarvetBev. med HavreHarvetBev. med Havre
75,7209,396,7206,0


H. C.

Fugtighedsindholdet i Luften og
Fugtighedsmaaling se Klimatiske Forhold.

Fuligo se Troldsmørsvamp.

Fumago se Branddug.

Funkia (Liliaceæ), Japan, Staude. F.
coerulea Sweet. (F. ovata Spreng.), Japan, 50 cm,
Bladene lysegrønne, Blomsterne lilla. Heraf
forekommer flere gode Kulturformer: F. c.
aureovariegata
med smukke gulbrogede Blade i
Forsommeren. F. albo-marginata Hook.
med hvidrandede Blade. F. Sieboldiana Hook.
(Syn. F. glauca) c. 65 cm store, bredt
hjerteformede, blaagrønne Blade, Blomsterne lys-violette;
Sommer. F. subcordata Sprengl. (F. japonica
Thunb.), c. 35 cm, store Blade, mælkehvide, meget
smukke Blomster; Sommer, Efteraar. F. s. alba
grandiflora
, smukke hvide, meget
vellugtende Blomster, der dog kun kommer til
Udvikling, naar den staar paa et lunt Voksested. F.
undulata Otto & Dietr., kun c. 15 cm, egnet for
Stenhøj, med smukke, bølgede, hvidstribede eller
næsten hvide Blade; Sommer; den bliver meget
anvendt til Drivning lige fra Jul. F. er
fortræffelige Indfatnings- og Rabatplanter; de større
Arter smukke Solitærstauder paa Plæner, ved
Bredderne af Damme og Bassin. Kultur: F.
formeres ved Deling om Foraaret. De trives i en dyb,
helst stærkt gødet, ikke for tør Jord og bliver
smukkest i Halvskygge.
C. V. L.

F. udholder i Norge vanskeligt Vinteren paa
Steder med Indlandsklima; i Kystegenene trives
den godt helt op til Tromsø.
N—k.

Furu (n.) se Pinus.

Fusarium se Slimskimmel.

Fusicladium se Pæreskurv og
Æbleskurv.

Fyldte Blomster se Misdannelser.

Fyllodi se Misdannelser.

Fyr se Pinus.

Fyring se Varmeanlæg.

Fyrsvamp se Poresvampe.

Færøernes Havebrug se Havebrug paa
Færøerne
.

G.



Gaardhaver kaldes de mer eller mindre
beplantede eller med Planter dekorerede Gaarde, som
i Byerne bøder paa Savnet af en Have i
Forbindelse med Bygningen. G. maa, dersom Størrelsen
tillader det, have rummelige, overdækkede
Siddepladser eller Løvgange og brede Gangforbindelser,
som staar i passende Forhold til de ofte store
Bygninger. I saa vid en Udstrækning som muligt maa
man søge at dække de omgivende Mure med
Ampelopsis Veitchii og quinquefolia, Aristolochia,
Clematis viticella alba og lignende taknemmelige
Slyngplanter. Paa Grund af de omgivende
Bygninger maa G. være regelmæssige i deres Anlæg,
og ofte maa man anvende Kantsten el. l. til
Indfatning af de beplantede eller tilsaaede Arealer.
Statuer, Vaser og Fontæner finder god Anvendelse
i G. Til Beplantning maa man benytte baade
løvfældende og stedsegrønne Træer og Buske, der
taaler den mindre gunstige Vokseplads, og som Regel
maa man undgaa stærktvoksende Træer, da de
skygger for meget. Jorden maa behandles dybt,
grundforbedres og afdrænes stærkt, og Anlæget
maa passes omhyggeligt med Vanding og
Gødskning. Blandt de romerske og orientalske Haver
fandtes mange smukke Eksempler paa G.
E. G.

Gaasebillen se Oldenborren.

Gaasemad se Arabis.

Baaseurt se Anthemis.

Gaillardia (Compositæ). G. er dels enaarige, dels
fleraarige Prydplanter, anvendelige til
Blomsterbede, Rabatter og i Udkanten af Busketter, ligesom
de smukke, holdbare Blomster er udmærkede til
Afskæring. G. amblyodon J. Gay, Teksas,
enaarig, 60-100 cm, brunrøde til blodrøde Blomster
i Aug.-Oktbr. G. aristata Pursh. var.
grandiflora, Nordamerika, Staude, 40-60 cm, store,
smukke, sædvanligt tofarvede Blomster, med gul
eller orange Rand og rødlig eller purpur til sortrød
Midte meget værdifuld. G. pulchella Foug.
var. picta, benævnes almindeligt i Gartnerierne
G. picta Sweet., Nordamerika; ved frostfri
Overvintring to- eller fleraarig, men enaarig Kultur er
at foretrække; 40-60 cm. Blomsterne har som
Regel rødbrun eller purpur Skive og bred gul eller
orange Rand; blomstrer i Juli-Septbr. G. p.
Lorenziana
er den smukkeste Varietet, har stærkt
udviklede Rørkroner, hvorved den faar Udseende
af at være fyldt; samme Farvetegninger som
foregaaende, dog forekommer ogsaa ensfarvede.
Kultur: De enaarige G. saas i kold Bænk eller Potte
og udplantes i Maj med 25-30 cm Afstand. De
fleraarige saas i Marts-Juli paa samme Maade og
udplantes med 40-50 cm Afstand. Ved den tidlige
Udsæd giver de Blomst i Septbr.-Oktbr. samme Aar;
ved den senere Udsæd bør Planterne overvintres
frostfrit, udplantes da i April-Maj og vil saa
blomstre i Juni-Aug. Formering ved Deling om
Foraaret eller ved Stikning fra Foraar til hen i
Sommeren anvendes især for at bevare en bestemt
Sort. Ynder alle en noget tør, let Jord, men er
i øvrigt temmelig fordringsløse. Frøets Spirekraft
2 Aar; Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Galanthus (Amaryllidaceæ), Løgvækst for
Friland. Blomsterne er hos alle Arterne hvide med
grønne Pletter paa de indre Blade. De blomstrer
alle i det tidligste Foraar eller om Vinteren, ja
nogle Arters Blomstringstid falder endog om
Efteraaret, G. Elwesii Hook. f., Lilleasien. 15-18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free