- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
332

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Galtonia - Gamolepis - Gange - Gardenia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ogsaa bruges som Potteplante i Koldhuset, hvor
den kommer noget tidligere i Blomst. De
enkelte Blomster kan som afskaarne anvendes til
Binderi. Kultur: Frøet modnes let her til
Lands paa ældre Planter og bredsaas paa en kold
Bænk i Marts; det varer ofte temmelig længe,
før det spirer, men det kommer altid rigeligt og
godt op. Naar Frøet er spiret, tages Vinduet af
om Dagen og, naar der ikke længere er Fare for
Nattefrost, tillige om Natten. Planterne bliver
staaende urørte paa Bænken hele Sommeren og
passes kun med Renholdelse og Vanding, naar det
gøres nødvendigt. Om Efteraaret har de dannet
Løg, som optages, sigtes fra Jorden og
overvintres paa et tørt, lidt lunt Sted. Naar Jorden er
bekvem sidst i April, lægges de smaa Løg
simpelt hen som Crocus paa de Bede, hvor de skal
blomstre, med 30 cm mellem Rækkerne og 8 cm
mellem Planterne i Rækken. I en normal
Sommer vil hvert Løg give Blomst; Blomstringen
begynder i sidste Halvdel af Juli og varer til
Frosten standser den. I Oktbr. optages Løgene og
lægges med Toppen nederst og Løgene øverst paa
Rabatten i en Vinkasse, hvor der luftes rigeligt,
indtil Toppen er visnet. Denne og Rødderne
pudses af, hvorefter Overvintringen og den
fremtidige Behandling er den samme som foregaaende
Aar, kun giver man de ældre Løg ved
Udplantningen lidt større Afstand (10 cm) mellem
Planterne i Rækken. Man kan ogsaa lade Planterne
blive staaende paa Blivestedet, men de maa da
dækkes stærkt om Vinteren og maa, hvis de
taber i Kraft, hvert 3.-4. Aar fornyes med Planter,
der er tiltrukne af Frø.
G. N. B.

illustration placeholder
Galtonia candicans.


Gamolepis (Compositæ). G. Tagetes D. C.,
Sydafrika, enaarig Sommervækst, anvendelig til
smaa Blomsterbede og Indfatning; 20 cm; gule
Blomster i Juni-Aug. Kultur: Saas i April
i kold Bænk, udplantes i Maj med 15 cm
Afstand. Kan ogsaa saas i April-Maj paa
Voksestedet; ynder tør Jord. Frøets Spirekraft 3-4 Aar;
Spiring i Løbet af 2 Uger.
L. F.

Gange se Veje og Villahavens
Pasning
.

Gardenia (Rubiaceæ), Varmhus- og
Koldhusplanter; G. florida L., Busk fra Kina og
Sydafrika med glinsende, stedsegrønne, ovale Blade;
dens Blomster har stor Værdi til
Dekorationsbrug. De smukke hvide, camellialignende
Blomster har længe været meget skattede i Udlandet,
medens de her hjemme kun sjældent ses, hvilket
maaske har sin Grund i, at Planten kræver en
Del Pasning med Hensyn til Renholdelsen, som
dog lettes betydeligt, naar den holdes i rationel
Kultur, ved hvilken den giver en Mængde
Blomster. G. grandiflora Lour., Kokinkina,
Blomsten stor og vellugtende. G. lucida Roxb.,
Ostindien, er en større Busk med lysere Blade og
omtrent siddende Blomster. G. radicans Thbg.,
Japan, er lavere med smallere Blade; denne og
dens fyldte Varieteter er dem, der bedst lader sig
drive. Kultur: G. formeres ved Aflæggere
eller Stiklinger; naar den første Formeringsmaade
anvendes, plantes de gamle Planter godt dybt, og
de Grene, som har slaaet Rødder, plantes hver for
sig, efter at de er skilte fra Moderplanten. Til
Stiklinger benyttes de Skud, som om Foraaret
fremkommer ved Drivningen; disse sættes paa
Undervarme, og efter Roddannelsen pottes de
enkeltvis i Lyngjord, af hærdes lidt efter lidt for
til sidst i Maj at udplantes i en Bakke med
Undervarme. Mange foretrækker at lade dem blive
staaende i Potterne. Planterne holdes skyggede
om Sommeren og sprøjtes 2-3 Gange daglig. I
Septbr. indplantes de og sættes varmt. Saa snart
Planterne efter 2-3 Aars Forløb er kraftige nok,
kan Drivningen begynde, til hvilken kun de med
bedst modent Træ og med Knopper forsynede
Planter er tjenlige. Efter 6-8 Ugers Forløb vil
Knopperne begynde at aabne sig, indtil hvilket
Tidspunkt man bør sørge for rigelig Fugtighed i
Form af Sprøjtning. Temperaturen bør ikke gaa
under 20° C. Efter Drivningen holdes Planterne
paa en Temperatur af c. 10° C. og anbringes
igen om Sommeren i en Bakke, hvor de af og til
vandes med Gødningvand. Det er ikke at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free