- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
333

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gardenia - Gardoquia - Garrya - Gartner - Gartnerforeninger - Gartnerskoler - Garvebark - Gas - Gaskalk - Gasteria - Gaultheria

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anbefale at lade Planterne blive gamle, da unge
Planter giver flere og bedre Blomster. G. florida,
G. lucida og G. grandiflora er Varmhusplanter, G.
radicaus dyrkes i Koldhus. Jordblandingen bør
bestaaa af lige Dele Løvjord og Græstørvjord med
Tilsætning af Sand. Rygning er nødvendig for
at modarbejde Insektangreb.
Edv. B.

Gardoquia se Cedronella.

Garrya (Cornaceæ), Koldhusplante. G.
elliptica
Dougl., Kalifornien, en 2-3 m høj,
stedsegrøn Busk med læderagtige, elleptiske Blade.
Planten er tvebo; Hunplanten er meget sjælden,
Hanplanten blomstrer fra Septbr. til April i lange,
grønne Rakler, der tager sig udmærket ud.
Kultur: G. formeres ved Aflægning (Stikning er
vanskelig) eller ved Podning paa Aucuba
japonica; fordrer en sandet Lerjord.
F. E.

illustration placeholder
Garrya elliptica.


Gartner. Angaaende Ordet G. se Danmarks
Havebrug
.

Gartnerforeninger se Foreninger.

Gartnerskoler se Læreanstalter.

Garvebark, Barken af forskellige Træsorter,
efter Anvendelse i Garverierne (til den saakaldte
»Rødgarvning«), blev i tidligere Tid, da man
kunde faa den gratis i Garverierne, naar man blot
vilde lade den afhente, anvendt betydeligt mere
i Haverne end nutildags, hvor den er vanskelig
at faa og tillige er dyr. Ved sin Gæring
frembringer G. en jævn og længevarende Varme og
benyttes derfor særlig til at skaffe den fornødne
Undervarme i Varmhusgruber. Ligeledes bruges G.,
anbragt i et 15-25 cm tykt Lag over Gødningen
i Bakker eller Varmebede, til Nedgravning af
Potteplanter, hvor den tillige hjælper til at holde
paa Varmen, samt til Omsats om Varmebede. Naar
G. er afgæret, danner den en mørkebrun,
jordlignende Substans, men indeholder kun meget
lidt Plantenæringsstof. Skal gammel G. bruges
som Gødning, laves den til Kompostjord. Efter at
den har staaet i Bunke paa Friland et Par Aar,
omstikkes den og blandes samtidig med Kalk og
Gødning, gennemvaiides gentagne Gange i Løbet
af Sommeren med Ajle og afgiver da næste
Foraar en god Gødning, navnlig for sværere,
muldfattige Jorder.
P. F.

Gas se Belysningsgas.

Gaskalk fra Acetylengasværker. Undersøgelser
og Forsøg vedrørende dette Affaldsprodukt er saa
vidt vides ikke foretaget her i Landet. — Ved en
af Gerlach (Tyskland) foretagen Undersøgelse
var Sammensætningen af dette Produkt følgende:
Vand49,5pCt.
Kalkhydrat40,8-
Kulsur Kalk7,3-


Det samlede Indhold af Kalk (CaO) var 34,9
pCt. I Henhold til de af Gerlach udførte Forsøg,
indeholdt denne Affaldskalk ingen for Planterne
skadelige Bestanddele og virkede paa lignende
Maade som brændt Kalk. Anvendt i stor Mængde
og umiddelbart før Saaning eller Plantning kan
Gaskalken ligesaavel som den almindelige brændte
Kalk, som Følge af en direkte ætsende Virkning,
skade Planterne, og Affaldskalken bør derfor
anvendes i begrænset Mængde (ikke gerne over
4-5000 kg pr. ha) og udstrøs og nedbringes
mindst c. 3 Uger, førend Saaning eller Plantning
finder Sted.
H. C,

Gasteria (Liliaceæ), Koldhusplante fra Kap.
Saavel denne Slægt som Haworthia blev tidligere
henført under Aloë, men er nu udskilt fra denne.
G. opnaar ikke Aloëns Størrelse, Bladene er ikke
rosetstillede, men toradede, og Blomsterne er
rørformede og stærkt opsvulmede ved Grunden,
koralrøde, hængende paa en høj Blomsterstængel;
Maj-Juni. G. disticha Haw., Bladet
hvidrandet og hvidplettet. G. pulchra Haw.,
trekantet Blad, besat med hvide Pletter. G.
verrucosa
Haw., Bladet besat med hvide Vorter.
Kultur se Aloë.
F. E.

Gaultheria (Ericaceæ), Frilandsbusk fra
Nordamerika. G. procumbens L., lav,
nedliggende, stedsegrøn Busk med glinsende, omvendt
ægformede, fint savtakkede Blade og enkeltsiddende,
hvide Blomster i Juli; skarlagenrød, bærlignende
Frugt. G. Schallon Pursh., en 0,50-1 m høj
Busk med hjerteforrnede Blade og rødlig-hvide
Blomster i en lille Klase; Juni; Frugten sort. G.
egner sig ypperligt til Indfatning omkring
Rhododendron-Grupper. Begge Arters Frugter smager
som vore almindelige Blaabær og er vellugtende,
hvorfor de ogsaa bruges ved Tilberedning af
Parfumer. De andre Arter fra Syd- og
Mellemamerika hører hjemme i Koldhuset. Kultur: G.
fordrer, for at trives vel, sandblandet Lyng- eller
Tørvejord og fugtig, lun Plads i Halvskygge. Den
formeres ved Frø, Rodskud og Deling. Frøet saas
i Febr. i sandblandet Lyngjord i flade Skaale
eller Kasser under Glas og holdes jævnt fugtigt, de
unge Planter overvintres frostfrit og kan som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free