- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
336

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Geranium - Gerbera - Gesnera - Getapol - Getingar - Geum

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dyrkes paa Stenhøj. G. Endressii Gay.,
Pyrenæerne, 30 cm, store rosenrøde Blomster i Juli.
G. ibericum Cav., Kaukasus, 60-70 cm, store
violetblaa Blomster i Juni. G. i.
platypetalum
har rødlige Striber paa Kronbladene. G.
pratense
L., Europa, Danmark, 0,60-1 m, lys
blaaviolette Blomster i Juli. G. p. fl. albo har
hvide og G. p. fl. albo pleno fyldte hvide
Blomster. G. sanguineum L., Europa,
Danmark, 40-60 cm, purpurrøde Blomster i Juli. G.
s. fl. albo
har smukke, hvide Blomster. G.
striatum
L., Sydeuropa, 30 cm, er af smuk,
tæt Vækst med rosenrøde Blomster i Juli.
Kultur: Formeres ved Frø og som oftest ved
Deling. G. trives godt i en almindelig god, dog ikke
for tør Havejord og plantes sædvanlig paa
blandede Stauderabatter.
G. B.

Gerbera (Compositæ). G. Jamesonii Bolus
er i Aaret 1878 fundet af R. Jameson i en
højtliggende Dal ved Barberton i Sydafrika, og blev
herfra indført til Europa, hvor man snart fik Øje
for dens gode Egenskaber som Snitstaude, idet dens
smukke orangerøde, langstilkede,
margueriteformede Blomster viste sig at være meget holdbare.
Naar de sidder paa Planten, holder de sig i 4-6
Uger, medens de som afskaarne holder sig i 2
Uger. En Forudsætning for, at Blomsterne skal
holde sig længe er, at man først maa skære dem,
naar de er fuldt udsprungne, d. v. s. naar
Skiveblomsterne er fuldt udviklede og giver Støv.
Forskellige franske og engelske Gartnere gav sig
til at krydsbefrugte den med den smaablomstrede
hvidlige G. viridifolia Sch. Bip., Sydafrika,
og opnaaede paa den Maade at faa et Utal af
Farvenuancer baade i hvidt, gult, orange, rosa
og rødt. Ved stadigt Udvalg har man opnaaet at
faa Blomster med et Gennemsnit af indtil 13 cm
paa 50-60 cm lange Stilke. Bladene, som er meget,
indskaarne og har megen Lighed med
Løvetandens, fremkommer ligesom Blomsterne lige i
Jordoverfladen; Rødderne er tykke og vokser lige
ned i Jorden. Her i Norden kan den ikke taale
Vinteren paa Friland, hvilket den under mildere
Bredegrader kan med et let Dække. I Sydfrankrig
har man kastet sig over Massekultur af den. Den
kultiveres her i letbyggede Drivhuse frit
indplantet, og giver saaledes en Masse Blomster fra de
tidligste Foraarsmaaneder hele Sommeren
igennem. Her i Landet har der været forsøgt flere
Steder, paa forskellig Maade at indføre Kulturen,
som dog har vist sig at være urentabel.
L. A.

illustration placeholder
Gerbera Jamesonii.


Gesnera (Gesneraceæ), Varmhusplanter. G. er
tropiske Planter fra Sydamerika med knoldagtige
Rhizomer, bløde, fint haarede Blade med
forskellig Tegning og klasestillede Blomster i
smukke, livlige Farver. Af de til denne
Slægt tidligere henregnede Arter er
adskillige i den nyere Tid henførte til andre
Slægter, som f. Eks. Dircæa og Nægelia,
saa det har sin Vanskelighed at afgøre, hvori
disse Slægters specielle Kendemærker bestaar.
Af de Arter og Afarter, der med størst
Overensstemmelse henføres til Slægten Gesnera,
er de smukkeste følgende: G.
Bethmannii
hort., purpurrød Blomst; G.
Donkelarii
hort., en Bastard mellem Gloxinia
speciosa Lodd. og Gesnera discolor Lindl., har
meget store, karminrøde Blomster med
gulligt Svælg; meget rigtblomstrende; G.
Leopoldii
Scheidw., livlig orangefarvet Blomst;
af denne findes mange Varieteter i
forskellige Farver, alle af temmelig lav, kompakt
Vækst; G. macrantha Spregl., stor,
skarlagenrød Blomst. G. magnifica Otto &
Dietr., 50 cm bøj, rigtblomstrende,
cinnoberrød. Kultur: Formeringen sker ved Frø
og ved Udskæring af Spirer fra Knoldene,
hvormed maa følge et lille Stykke af disse.
Knoldene lægges, efter at være overvintrede
fuldkommen tørt og varmt, om Foraaret
enkeltvis i Potter i let Jord, bestaaende af
Lyngjord, Bladjord, lidt Græstørvjord, Sand og
Trækul, og saaledes, at Knoldenes Overflade
ikke dækkes af Jord. G. behandles i øvrigt i alt
væsentligt som Achimenes, kun iagttages, at
Bladene ikke sprøjtes eller stænkes med Vand, da de
paa Grund af deres bløde Beskaffenhed er sarte
og let plettes. Rigelig Skygning er nødvendig.
Blomstringen kan udstrækkes til sent paa
Efteraaret ved gentagen senere Lægning.
M. H.

Getapol (s.) se Rhamnus cathartica.

Getingar (s.) se Gedehamse.

Geum (Rosaceæ), Nellikerod. Stauder. G.
chiloënse
Balb., Chile, 50-60 cm. Bladene
fjersnitdelte med stort Endeafsnit og spredte
Sideafsnit; Blomsterne orangerøde; Juni-Juli. G.
coccineum
Sibth. & Sm., Grækenland,
L.-Asien, 50-60 cm. Bladene omtrent som hos
chiloënse, men Sideafsnittene er mere spredte.
Blomsterne er højrøde; fl. pl. har fyldte Blomster.
Sorten Mrs. J. Bradshaw med lysskarlagen
halvfyldte Blomster hører hertil. Juni-Juli. G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free