- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
338

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giftplanter - Giftstoffer - Gilia

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

næppe forekomme i Haver og kan derfor vanskelig
give Aarsag til Fejltagelser, derimod kan
Skarntyden lettere forekomme som Ukrudt i Haver, og
da dens Blade er fintdelte, kan de maaske nok af
ukyndige tages for Kørvel eller Persille. Farligst
af de tre er dog Hundepersillen, fordi den er et
saa almindeligt Ukrudt i og omkring Haver, at
den saare let kan finde sin Vej til Kørvel- og
Persillebedene. Dens Løv kan dog let adskillles fra
disse to Køkkenplanter, da det er mørkere grønt
og mere spidst i Afsnittene, endvidere er Bladene
flade og ikke krusede. De, der ikke føler sig sikre
i at kende Hundepersillen, bør derfor dyrke
krusetbladede Sorter af Persille og Kørvel og bortluge
fra Bedene alt hvad der har flade Blade. Af
Potteplanter er Primula obconica bleven berygtet, da
dens Kirtelhaar ved Berøring med Huden hos
somme fremkalder et vanskelig lægende Udslet.
A. L.

Giftstoffer i Jordbunden kan enten være tilført
udefra eller, hvad der er det almindeligste,
dannet i denne. I Gødning og Affald fra Byer kan
der forekomme desinficerende Stoffer som Karbol,
Sublimat, Zinkvitriol m. m., der i Jorden kan virke
hemmende paa Plantevæksten. Den Mængde, hvori
saadanne Stoffer forekommer, er dog sædvanlig
kun forholdsvis ringe, og den skadelige Indflydelse
vil derfor i Keglen hurtig ophøre. I Chilisalpeter
forekommer undertiden saakaldte
Perchlorater, der selv i meget smaa Mængder er kraftigt
virkende Gifte. Paa de Jorder, der er udsat for
Oversvømmelser af Saltvand, kan Kogsalt
(Klornatrium) faa Betydning som Giftstof. Dette kan
dels bero paa, at Jordvandets Koncentration bliver
saa stor, at Saltet direkte udøver en skadelig
Indflydelse paa Planterødderne, dels ogsaa paa, at der
ved Omsætning mellem Kogsaltet og Jordbundens
Kalk- og Magnesiasalte dannes Klorcalcium og
Klormagnium, hvilke Stoffer i større Mængde er
giftige for Kulturplanterne. Af G., der
fremkommer ved Omsætninger i selve Jordbunden, maa
nævnes frie Humussyrer (og andre organiske
Syrer), der dannes, hvis Formuldningen foregaar ved
for ringe Luftadgang, eller hvor basiske Stoffer
(som kulsur Kalk) ikke forefindes. Til Stede i
større Mængde — som i de sure Mose- og
Hedejorder — virker de frie Syrer direkte som Gifte
for Kulturplanterne; ved ringere Koncentrationer
er deres Betydning overvejende af indirekte
Natur, idet de hemmer eller helt umuliggør de for
Plantevæksten nyttige mikrobiologiske
Omsætninger i Jorden. (Se nærmere Kalkens Betydning i
Jordbunden). I de sure, iltfattige Jorder er der
endvidere udmærkede Betingelser for Dannelsen af
de meget giftige Jærnforilteforbindelser, der
overvejende fremkommer ved Afiltning af
Jærntveiltesaltene. Jærnforilteforbindelser dannes dog
ogsaa ved Iltning af Svovlkis, men hvor
Betingelserne for en saadan Iltning er til Stede, vil disse
dog sædvanlig hurtig iltes videre til de
uskadelige Jærntveilteforbindelser. Tilstedeværelse af
basiske Stoffer, som kulsur Kalk, fremmer under
saadanne Forhold i væsentlig Grad Svovlkisens
Overførelse i Jærntveilteforbindelser. Ved Iltning af
Svovlkis kan ogsaa dannes fri Svovlsyre, der, hvis
ikke dens Ophobning forhindres af Tilstedeværelse
af syremættende Stoffer, virker som en meget
stærk Plantegift. I kolde, fugtige og altsaa
iltfattige Jorder kan de svovlsure Salte (f. Eks. Gips)
omdannes til Svovlmetaller, der ved Indvirkning af
kulsyreholdigt Jordvand udvikler den giftige
Svovlbrinte. Ved Svovlbrintedannelsen, som ved
Svovlforbindelsernes Omsætninger i det hele taget, spiller
visse Svovlbakterier en stor Rolle. Svovlbrinte kan
ligeledes dannes i større Mængde, hvor Nedbrydning
af Æggehvidestoffer foregaar under for ringe
Luftadgang. Alle de her omtalte skadelige
Omsætninger foregaar ikke eller dog kun i mindre Grad i
sunde, gennemluftede Ager- eller Havejorder,
hvorimod de for sure, vaade og kolde Jorder
(særlig Mose- og Kærjorder) er af den største
Betydning.
H. C.

Gilia (Polemoniaceæ). De nedenfor nævnte G.
fra Kalifornien er alle taknemmelige Prydplanter
for Friland, anvendelige til Blomsterbede og
Rabatter, de lavere Former tillige til Indfatning. G.
androsacea
Steud. (Leptosiphon androsaceus
Benth.), enaarig, 20-30 cm; purpurrosa til lilla
eller blaalige Blomster i Juni-Aug. G. capitata
Sims., enaarig, 40-70 cm; lyseblaa Blomster i
Juli-Aug. G. c. alba, hvid. G. densiflora
Benth. (Leptosiphon densiflorus Benth.), enaarig,
30 cm; rosahvide, senere blaalige Blomster i
Juni-Aug. G. liniflora Benth., enaarig, 25-35 cm;
smukke, hvide Blomster i Juli-Aug. G.
micrantha
Steud. (Leptosiphon hybridus), enaarig, 10-15
cm; Blomster i forskellige smukke Farver i
Juni-Aug.; meget rigtblomstrende og nydelig. G.
tricolor
Benth., enaarig, 25-40 cm; Blomsterne er
purpurviolette med hvidt og gult og fremkommer
i stor Mængde i Juni-Aug. Af G. tricolor haves
flere Varieteter, som dog ikke er saa smukke som
Hovedarten. Kultur: Saas i April-Maj paa
Voksestedet, udtyndes til 10-15 cm Afstand. G.

illustration placeholder
Gilia tricolor rosea.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free