- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
339

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gilia - Gillenia - Ginkgo - Gips - Gipsurt - Gitterrust - Gjødselvand - Gladiolus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

capitata og G. tricolor kan ogsaa saas i Septbr.
paa Voksestedet og vil da blomstre noget tidligere
end ovenfor nævnt. Ynder fuld Sol. Frøets
Spirekraft 3 Aar; Spiring i Løbet af 2 Uger. — G.
dianthoides
Endl. (Fenzlia dianthiflora Benth.),
enaarig, rigtblomstrende og nydelig lille
Sommervækst, anvendelig til Stenhøje og Pottekultur;
10-15 cm; rosalilla Blomster med gult Svælg i
Juni-Aug. Varieteter haves med hvide og
blegrosa Blomster. Kultur: Saas i Marts-April i
Potte med let, sandblandet Jord og anbringes i
kold eller halvvarm Bænk; Planterne prikles og
plantes senere enkeltvis i 10 cm Potter. Ynder
solrigt og tørt Voksested. — G. pulchella
Dougl. (Ipomopsis elegans Lindl.), Nordamerika,
2aarig, anvendelig til Blomsterbede og Rabatter;
0,60-1,30 m; skarlagenrøde, lysere punkterede
Blomster i Juli-Oktbr. Kultur: Saas i
Juli-Aug. i kold Bænk eller Potte; prikles og plantes
senere enkeltvis i Smaapotter; overvintres i
Koldhus paa et lyst og luftigt Sted. Omplantes det
paafølgende Foraar i lidt større Potter og
udplantes i Maj, naar Nattefrost ikke mere kan befrygtes,
med 30-40 cm Afstand. Ynder let, sandet Jord og
solrigt Voksested.
L. F.

Gilia californica Benth. (Leptodactylon
californicum Benth.), Kalifornien; Koldhusplante,
c. 50 cm høj, med smaa, tætsiddende, haanddelte
Blade og smukke, rosa, phloxlignende Blomster i
Juli-Aug. Kultur: Formeres ved Stiklinger om
Sommeren under Glas i Skygge eller ved Frø,
som saas Foraar eller Efteraar. Ynder en
Jordblanding af lige Dele Bladjord, Lyngjord, iblandet
Kompostjord og Sand. Bør udplantes paa Friland
om Sommeren; overvintres i Koldhus ved 6-8° C.
Edv. B.

Gillenia (Rosaceæ). Fleraarige urteagtige
Planter, G. stipulacea Nutt., og G. trifoliata
Moench, Nordamerika, 50-100 cm. Bladene
trekoblede med elliptisk-lancetformede, savtakkede
Smaablade, Blomsterne med fem smalle Kronblade,
der er hvide med rosenrødt Skær. Smukke
dekorative Planter anvendelige i Stauderabatter og til
Afskæring. Kultur: G. formeres ved Deling
eller Frøudsæd, og lykkes bedst i en humusrig,
jævn fugtig Jordbund.
A. L.

Ginkgo (Taxaceæ), haardført Træ. G. biloba
L. (Salisburia adiantifolia Salisb.). Eneste
forekommende Art. Dette mærkelige Træ, der er
tilbage som eneste Repræsentant for en i Fortiden
udbredt, talrig Slægt, stammer fra Kina og Japan,
hvor det findes dyrket som mægtige Træer,
hvorimod det vist intetsteds er fundet voksende som
egentlig vildt. Indført til Europa findes det nu,
blandt andre Steder ogsaa i Tyskland, hist og her
som mægtige, 30-40 m høje, frugtbærende Træer,
hvorimod det her i Landet vist endnu ikke
forefindes i Eksemplarer meget højere end c. 10 m.
Skønt det er et bladbærende og løvfældende Træ,
hører det, i Følge sin Blomsterbygning, til
Naaletræerne (Coniferæ), Taxfamllien. Træets Kronform
er opret, bredt pyramideformet. Bladene er
langstilkede, af en mærkelig Form, nærmest
vifteformede, i Spidsen dybt tolappede. I Formen
minder de om de enkelte smaa Afsnit af mange
Adiantum-Arters Blade. Flere Varieteter findes i
Kultur: G. b. pendula med hængende Vækst,
G. b. fastigiata med søjleformet Vækst, G. b.
aurea
med gule Blade.
A. B.

Anvendelse: Ginkgo fortjener og er
rettest anvendelig paa fri Plads, og i alle
Tilfælde bør den anbringes saaledes, at dens
ejendommelige og smukke Blade umiddelbart kan
iagttages. Kultur: G. formeres ved Frø, som
befries for det kedede Frøgemme, og saas i Kasser
straks efter Modning eller dog samme Aar, som
det er høstet. De unge Planter maa 1-2 Aar
helst overvintres frostfrit eller meget beskyttet.
Ved Udpriklingen om Foraaret studses de paa
Roden, gives en Afstand af 15-20 cm, og de bør ikke
staa over 3 Aar imellem hver Omplantning, ved
hvilken de stedse studses paa Roden og efter
Størrelse og Udvikling gives forødet Plads. De vokser
langsomt, og som yngre giver de tilmed umodne
Skud, der let fryser bort, hvorfor det lønner sig
at dække dem lidt om Vinteren de første Aar, da
man derved faar mere modent Træ og altsaa
fremskynder Opvæksten. De ynder et lunt, solrigt
Voksested og let, varm og dyb Jord.
J. B.

G. kan holde sig paa lune Voksesteder ved
Kristiania, men bliver dog kun en Busk. I
Kystegnene fra Horten og længere mod Vest trives
den paa Steder, som er beskyttede mod
Havstormene, meget bedre.
N—k.

Gips se Kunstgødning og under
Rotter.

Gipsurt se Gypsophila.

Gitterrust (Gymnosporangium sabinæ)
hos Pæretræer viser sig i Sommerens Løb paa
Blade, Bladstilke og unge Frugter som gule
Pletter, der senere bliver rødlige og fortykkede;
Svampens Sporer dannes i smaa Fordybninger, som
dækkes af gitterformet gennembrudte, flossede
Hinder, der i stort Tal viser sig især paa Undersiden
af Bladene. G. svækker Bladenes
Ernæringsarbejde, bevirker for tidligt Affald af Blade og af
halvmodne Frugter, samt giver mange Frugter en
skæv Form. Pæretræerne smittes fra Sevenbom
(Juniperus sabina). G. bekæmpes let og sikkert
ved at udrydde alle Sevenbombuske i Frugthaven
og dens nærmeste Omgivelser.
F. K. R.

Gjødselvand (n.) se Ajle.

Gladiolus (Iridaceæ), Jomfrufinger.
Gladiolusslægten indeholder mange forskellige Arter, blandt
hvilke flere kan regnes til vore mest yndede
Planter til Udplantning i Haven om Sommeren. Det
er navnlig G. hybridus gandavensis og
Krydsninger mellem denne og andre Arter, hvoraf
igen haves et overmaade stort Antal Varieteter,
der er Genstand for almindelig Dyrkning. De finder
en udstrakt Anvendelse til Udplantning i saavel
store som smaa Blomsterbede som ogsaa til
blandede Blomsterrabatter og andre Steder i Haven.
Naar hertil føjes, at de ogsaa egner sig til
Pottekultur og at de lange Blomsterstængler med de
glimrende farvede Blomster som afskaarne giver
et udmærket Materiale til Vasedekoration, er det
kun ganske selvfølgeligt, at de har fundet Yndest
hos alle Havevenner. Planten er en Knoldvækst
med lange, sværdformede Blade og har lange
Blomsterstængler med mange tætsiddende Blomster op
ad Stængelen og i de forskelligste Nuancer i hvide,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0359.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free