- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
344

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gloxinia - Glyceria - Glycine chinensis - Gnaphalium - Gnompnia - Godetia - Goldfussia - Gomphrena

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kendeligt paa Kapslens brune Farve. Kapslerne
eftertørres godt, inden Frøet renses gennem Sold og
Drøftetrug.
H. G.

Glyceria (Gramineæ), Sødgræs. G.
spectabilis
M. & K., Europa, Danmark, et 1,20-1,80
m højt Sumpgræs, som egner sig til Plantning
ved Søbredder og i Mosepartier. Den hvidstribede
Form kan anvendes som Hovedarten, men kan
ogsaa plantes paa tørrere Bund, hvor den bliver
smukkere broget end paa vaad Jord. Kultur:
Formeres lettest ved Deling.
A. L.

Glycine chinensis se Wistaria
sinensis
.

Gnaphalium (Compositæ), Udplantningsplante. G.
lanatum
hort. (Helichrysum petiolatum D. Don),
Kap, sølvgraa, filtede Blade, smaa, gule Blomster.
G. miniatum hort. med smaa Blade. G. er
bedst kendt som en fortrinlig Tæppebeds- og
Kantplante, idet den villigt ved Hjælp af Nedkrogning
og Beskæring lader sig holde indenfor givne
Rammer. Medens G. paa dette Omraade lader sig
erstatte af andre Planter, er den næsten
uerstattelig som hvidbladet Altanplante. Naar den
udplantes i store, et Par Gange knebne Eksemplarer,
danner den ualmindelig hurtigt en Mængde
frodige Ranker eller bløde Grene, der paa en
yndefuld Maade hænger ud over Altankassens Rand
eller skyder sig ind mellem de øvrige Planter.
Ogsaa paa en Rabat eller i en blandet Gruppe er
G. af udmærket Virkning, hvis den frit faar Lov
at udvikle sig. Kultur: G. formeres ved
Stiklinger, der villigt slaar Rod omtrent hele Aaret.
Der maa helst anvendes stærkt sandblandet Jord
til de unge Planter, ligesom Moderplanterne, der
overvintres lyst og køligt, helst bør være
indpottede i sandblandet Jord. G. taaler ikke godt
Varmhustemperatur eller for megen Fugtighed,
særlig G. miniatum er ømtaalig i saa Henseende;
men ellers er de meget fordringsløse Planter.

Gnaphalium decurrens Ives.,
Nordamerika, en fleraarig, haardfør Immortel med
hvide, runde Blomsterhoveder samlede i en
halvskærmformet Kvast. Kultur: Formeres ved
Deling. — Den gule Buket-Immortel fra Lilleasien,
G. orientale L. (Helichrysum o. Gärtn.), der
almindelig ses i Kranse og ofte farvet i forskellige
Nuancer, kan selv i Frankrig vanskeligt trives. De
afskaarne Blomster indføres fra Middelhavslandene,
hvor den dyrkes efter stor Maalestok.
G. N. B.

illustration placeholder
Gnaphalium decurrens.


Gnompnia se Rødnæb.

Godetia (Onagraceæ). G. er fortrinlige, enaarige
Sommervækster med smukke Blomster og lang
Blomstringstid, anvendelige til Blomsterbede og
Rabatter, de lavere Former tillige til Indfatning.
Blomsterne, som fremkommer i Juli-Septbr., er
udmærkede til Afskæring, især er de højtvoksende
med fyldte Blomster yndede til dette Brug.
Efterfølgende er alle gode og fortjener Plads i enhver
Have. G. amoena G. Don., Nordamerika; 30-60
cm, rosenrød. G. a. flore albo, hvid. G. a.
Bijou
, 15-18 cm, smaa, hvide Blomster med
rosa Pletter, kompakt Vækst og meget
rigtblomstrende. G. a. Crimson Glow, glinsende
karmesinrød, 30-40 cm, kompakt Vækst. G. a.
Lindleyana
, 20-40 cm, kødfarvet med store,
purpurrøde Pletter. G. a. L. roseo-alba, rødlig-hvid
med karminrøde Pletter. Af denne haves en
Dværgform, Tom Thumb, med lav, kompakt Vækst.
G. a. rubicuiida, 50-70 cm, purpurlilla. G. a.
r. splendens
, purpurrød. G. a. r. s. flore
pleno
har halvfyldte Blomster. G. a. »the
Bride«
, sart kødfarvet hvid med karmesin Midte.
G. Whitneyi T. Moore, Kalifornien, c. 30 cm:
hvid med stor, karminrød Plet. G. W. Brillant,
glinsende purpurrød med rosenrød Rand. G. W.
Duchess of Albany
, store, renhvide
Blomster, pyramidal Vækst.. G. W. Duke of York,
karminskarlagen. G. W. Lady Albemarle,
karmesinrød. G. W. Lady Satin Rose,
glinsende rosenrød, kompakt Vækst. G. hybrida
grandiflora Cattleya
med store, smukke
Cattleyafarvede Blomster. Kultur: G. er meget
fordringsløse Planter og trives næsten overalt,
ogsaa i nogen Skygge. Saas i April i kold Bænk,
udplantes i Maj med 30-40 cm Afstand; kan
ogsaa saas paa Voksestedet; tynd Udsæd og rettidig
Udtynding er nødvendig, for at Planterne skal
kunne udvikle sig smukt. Frøets Spirekraft 3 Aar:
Spiring i Løbet af 10-14 Dage.
L. F.

Godetia til Frøavl udsaas tidligst mulig
i Marts-April i Bede med 30-40 cm mellem
Rækkerne og 60 cm mellem Bedene. Planterne
udtyndes saa de staar enkeltvis og alle falske
frasorteres, i Godetia grandiflora rosea frasorteres
ligeledes alle enkelte. Frøet modner i
September-Oktober, og ofte blomstrer Planterne endnu samtidig:
men naar de nederste Frøskulper aabner sig, bør
det høstes. Dette sker ved forsigtig at afskære
Planterne med Segl og helst samtidig binde dem i
smaa Neg, der stilles sammen for at eftertørres.
Har man aaben Hjælm eller Lade, er det
fordelagtigt enten ved Afskæringen eller saa snart som
mulig at lægge dem paa Lægtestillads, for at
undgaa for stort Spild af Frø paa Marken. Naar de
er godt tørre og helst i tørt Vejr, tærskes og
renses de med Plejl eller Maskine og eftertørres
yderligere paa luftigt og tørt Sted. Godetia krydser
ikke hverandre.
H. G.

Goldfussia se Strobilanthes.

Gomphrena (Amarantaceæ), enaarig Immortel,
hvis Blomsterhoveder er meget anvendelige til
Buketter, Kranse etc., saavel i frisk som tørret
Tilstand. G. globosa L., Ostindien, 40-50 cm:
purpurviolette Blomster i Juli-Septbr. G. g. alba,
hvid. G. g. rosea, rosa. G. Haageana
Klotzch. (G. aurantiaca hort.), Meksiko. 30-35 cm:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0364.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free