- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
346

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grotter - Grundstammer til Frugttræer - Grundvand - Grus - Græskar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Grotter se Haveanlæg.

Grundstammer til Frugttræer. Vore dyrkede
Frugttræer kan kun formeres sortsægte ad
vegetativ Vej, ved Podning og Okulation; til dette
benyttes som Grundstammer vildtvoksende
Frugtsorter, der formeres ved Frøudsæd eller Aflægning.
Til G. for Æbletræer benyttes Frøplanter af
Malus sylvestris (Æblevildinger) eller Aflæggere af
Pyrus pulsilla (Doucin) og Pyrus paradisica
(Paradisæble). Æblevildinger formeres i de fleste
Tilfælde ved Frø af Cideræbler, der giver en kraftig
ensartet Vare; dog kan ogsaa Frøet af vort
vildtvoksende Skovæble anvendes. Frøet bredsaas eller
saas i 7 Rækker paa 1,20 cm brede Bede, helst
om Efteraaret eller i Vinterens Løb. Saas det om
Foraaret, maa det sættes i Støb i nogle Dage.
Efter Saaningen topdresses med gammel Gødning, og
naar Frøet er spiret, vil i tørt Vejr Vanding være
gavnlig, ligesom ogsaa lidt Chilisalpeter vil sætte
Planterne i Fart. Urteagtig Prikling foretages i
ren, velgødet Jord i 7 Rækker paa 1,20 m brede
Bede, naar Planterne lige har skiftet Blade. I
Reglen maa de her til Lands staa 2 Aar, før
Planterne er tjenlige. Frøbedsplanterne optages om
Efteraaret; de tjenlige sorteres fra til Udplantning,
og Resten sorteres i to Størrelser, hvoraf de
største ved Udprikling kan blive tjenlige paa et Aar;
de mindre maa staa to Aar. Ved Opgravningen af
Prikleplanterne frasorteres de mindste som
ubrugelige. Doucin og Paradisæbler formeres paa
følgende Maade: Paa et rent og velgødet Jordstykke
med letmuldet Jord plantes Moderplanterne i
Rækker med 100 cm Afstand og 30 cm mellem
Planterne. Efter et Aars Forløb nedskæres Planterne
c. 2-3 cm over Jorden, andet Aar nedskæres de
fremkomne Skud tæt ved Basis og tredie Aar i
Juli Maaned, naar Skuddene er c. 20 cm høje,
hyppes Jorden, efter en grundig Bearbejdning med
»Planet jun.«, op om Planterne; den ophyppede
Jord fasttrykkes om de unge Skud; derefter
hyppes endnu en Gang, og med Hakker trækkes
Jorden godt op om Skuddene, der i Løbet af
Efteraaret vil danne Rødder ved Basis. Aflæggerne
afklippes eller afrives saa sent som muligt, helst ved
Juletid, da i modsat Fald Moderplanten let dør;
den dækkes med Jord, sorteres i tre Størrelser; de
bedste kan eventuelt bruges første Aar til
Udplantning, anden Størrelse udskoles et Aar og
tredie Størrelse i to Aar. Den bedste Doucinsort er
den saakaldte gule Doucin. Paradisæbler bruges
kun til smaa Formtræer og til Æbler til
Pottekultur.

Til Grundstammer for Pærer benyttes til
Vildstammer Frø af Ciderpærer og den vildtvoksende
alm. Skovpære (Pyrus communis); de saas og
udskoles paa samme Maade som Æblevildinger. Til
Underlag for Dværgpærer benyttes Kvæder
(Cydonia vulgaris), der formeres som Doucin.

Til G. for Kirsebær benyttes Frø af det
røde eller sorte søde Fuglekirsebær (Prunus avium).
Frøet faas i Handelen og maa syltes i Sand, saa
snart man faar det hjem, og udsaas i Sept.-Okt.
næste Aar. Hvis man derimod har selvavlet Frø af
Fuglekirsebær, kan man faa det til at spire
første Aar paa følgende Maade: De stærktmodne
Bær mases, fyldes i et Kar, og naar Kødet er
godt forraadnet i Løbet af en Ugestid, vadskes
Kærnerne rene og saas med det samme; bliver de
tørre, før man saar dem, ligger de i to Aar.
Stenene saas 3 cm dybt paa 1,20 m Bede i 7
Rækker og topdresses med gammel Gødning. Bedene
maa jævnlig efterses for Mus; disse kan ihjelslaas
ved Hjælp af Strychninhvede, der lægges i snævre
Drænrør hist og her paa Bedene, Strychninhveden
fornyes, naar Musene har spist, hvad der var. Om
Efteraaret opgraves Planterne, sorteres; de største
kan straks anvendes til Udplantning, de mindre
maa udskoles et Aar. Prunus avium kan anvendes
til baade sure og søde Kirsebær. Til sure, navnlig
til Espaliertræer, anvendes Weichsel (Prunus
Mahaleb) og vilde Surkirsebær (Prunus acida); de
formeres paa samme Maade som Ovenstaaende; men
anvendes ikke ofte. Pr. acida kan ikke anvendes
til søde Kirsebær.

Til G. for Blommer anvendes forskellige
Varieteter af Krægen (Prunus insititia), f. Eks.
Damascener og Sct. Julien, hyppigst den sidste, eller
Mirabeller (Prunus cerasifera). Til
Svedskeblommer kan anvendes Frøplanter af Svedske (Prunus
domestica). Frøplanter af Slaaen (Prunus spinosa)
og Rodskud af Blommer bør ikke anvendes, da de
danner for mange Rodskud. Formering af
Blommegrundstammer sker paa samme Maade som ved
søde Kirsebær; tørre Stene maa syltes i Sand et
Aar, mens man kan faa Mirabeller og andre
Blommer til at spire første Aar ved samme Behandling
som ved søde Fuglekirsebær.

Til G. for Fersken, Nectarin og
Abrikos anvendes Sct. Julien, til Abrikos dog ogsaa
Mirabel.
D. P—n.

Grundvand kaldes det Vand, man i en vis
Dybde støder paa i Jorden, og som af en vanskelig
gennemtrængelig Undergrund, hos os sædvanlig et
Lerlag, hindres i at synke dybere. G.s Højde
retter sig efter Undergrundens Beskaffenhed og
varierer efter Aarstiderne. Det indeholder sædvanlig en
betydelig Mængde Kalk, er altsaa »haardt«. Staar
G. nær Overfladen, vil Jorden holde sig kold og
være mindre skikket til Plantedyrkning, saafremt
den ikke drænes.
G. B.

Grus, som anvendes til Gange og Veje, kan
enten være Bakkegrus eller Strandgrus; det første
afgiver som Regel det bedste Vejmateriale.
Indeholder G. Ler, egner det sig kun til Underlag, men
er hertil særlig godt; det øverste Lag maa derimod
være ensartet, skarpt, lerfrit G. med en lys Farve.
Man skelner mellem Sandgrus og harpet Grus. Til
Sandgruset henregnes alle Kornstørrelser under 6
mm, medens det harpede Grus eller Nøddegrus
indeholder Korn fra 6 til 40 mm. Strandgrus er
som oftest ikke skarpt nok, undtagen hvor det
bestaar af meget findelt Granit el. l., som f. Eks.
det saakaldte »bornholmske G.«. Pandegrus eller
Smedegrus er til Dels udbrændt Kulaffald fra store
Ildsteder; det anvendes sammen med andet
Vejmateriale og maa afdækkes med G. Se for øvrigt
Jordarter.
E. G.

Græskar, Cucurbita (Cucurbitaceæ) er en etaarig
Køkkenurt, der stammer fra Orienten. De
Varieteter, hvis Frugter bruges i Husholdningen, har
store, kødfulde Frugter, der bruges syltede eller til
Marmelade. Der dyrkes Varieteter af C. maxima

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free