- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
347

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græskar - Græslilje - Gräslök - Græsplæner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Duch., der kaldes Centnergræskar, og af C.
Pepa L., der har Fællesbetegnelsen
Mandelgræskar. Den første Gruppe Varieteter har
store, undertiden meget store, runde Frugter, den
anden Gruppe har langagtige mindre Frugter med
finere Kød, hvorfor de foretrækkes til Syltning.
Af Mandelgræskar er det især Sorten
Vegetable Marrow, der kan anbefales til
Dyrkning, samt en nyere Varietet af samme Gruppe,
nemlig Busk-Græskar. Denne Varietet kan især
anbefales, hvor man ikke har megen Plads, da den
er rankeløs, medens alle de andre Sorter fordrer
stor Plads, da de har flere m lange Ranker.
Kultur: G. dyrkes ofte paa Kompostbunker og
lignende Steder, hvor de kan se pyntelige ud og
udvikle meget store Frugter. De fordrer i alle
Tilfælde en lun og solrig Plads og en næringsrig
Jord. Dyrkes de i den egentlige Køkkenhave,
lægges Kærnerne i Rækker med fra 2-3 m Afstand
imellem Rækkerne, og der gives ved Udtyndingen
Planterne en indbyrdes Afstand af 50 cm. Frøet
lægges først eller midt i Maj, naar Jorden kan
antages at være tilstrækkelig varm, men de kan
ogsaa lægges midt i April i Smaapotter under
Glas, og efter at Planterne er tilstrækkeligt
afhærdede, kan de udplantes sidst i Maj. Vil man
have meget store Frugter, beholdes kun nogle faa
af de bedste paa hver Plante. Plejen i
Sommertiden bestaar i Renholdelse, Studsning af Rankerne
og Vanding. Frøet holder Spireevnen i 5-6 Aar.
De angribes af de samme Skadedyr som Agurken
og ofte sent om Efteraaret af Meldug, der dog
sjældent skader Afgrøden videre.
N. H.

Græskar til Frøavl. Blomsterne er
særkønnede og enbo. Krydsning sker let mellem
Sorterne, men ikke, som ofte paastaaet, med Agurk,
Melon eller med andre af Familiens i Norden
voksende Arter. Dyrkes som ovenfor nævnt, men
Udsæd i Potter først i Maj med Udplantning sidst i
Maj bør dog foretrækkes for de sildigmodne
Sorter som Centnerg. Udtynding af Frugterne er ofte
heldig. Til Frøavl vælges kun Planter med de
mest ægte og veludviklede Frugter, medens de
andre Frugter udnyttes paa anden Maade. Modnes
sidst i Sept.-først i Okt. Høstes og eftermodnes
som nævnt ved Agurk; men Kærnerne kan dog
ogsaa klemmes ud af den trevlede Kærnemasse
uden Gæring, og skylles rene. Nogle Sorter har
en saa stor og let Frøskal, at ogsaa gode Kærner
svømmer oven paa Vandet, saa at man ikke kan
sortere dem paa denne Maade; efter god Tørring
drøftes eller blæses de stærkt. Frøene er af meget
forskellig Størrelse: Af Centnerg. indeholder 100
gr c. 200 og af Mandelg. 500-800. Bruger paa
Friland i fugtig og mindst 8° C. varm Jord 6-8
Døgn til Spiring. Spireevnen holder i 5-6 Aar
eller endnu længere. Gode Frø spirer med c. 90 pCt.
Frøavlen af G. slaar sjældent fejl i Danmark; men
Meldug, en Bakteriesygdom og Regn i
Eftersommeren kan dog ødelægge slemt.
H. G—m.

Græskars Anvendelse: Cellevævet i G.
opsuger hurtigt fremmede Bestanddele, hvorfor G.
særlig egner sig til Syltning og syltes enten
som Asier el. Syltetøj. Syltede »søde« er de særlig
anvendelige. Kan som saadanne bruges og til Dels
erstatte Ananas, f. Eks. i Budding, Fromage, Is
o. lign. Syltes da med Ingefær eller Vanille. Er
syltede ligeledes udmærkede at komme i Julekage.
Græskar kan ogsaa med Fordel kandiseres; bruges
da som Sukat og til Konfekt.
M. L.

illustration placeholder
Græskar, Vegetable Marrow.


Græslilje se Sisyrinchium.

Gräslök (s.) se Køkkenløg.

Græsplæner. En vellykket og velplejet G. hører
til Havens bedste Prydelser, medens en mislykket
og forsømt G. vansyner selv den smukkeste Have.
En G. skal frembyde et i sin Helhed fuldstændig
jævnt og ensartet, frisk grønt Tæppe, hvor ingen
Ujævnheder, misfarvede Pletter, Tuer eller
Ukrudsplanter støder Øjet. De anlægges i Reglen ved
Besaaning, sjældnere, f. Eks. i Tilfælde, hvor der med
meget kort Varsel skal tilvejebringes Grønsvær,
eller paa meget stejle Skrænter, ved Belægning
med Græstørv. — Der skal i det følgende først
gives en kort Anvisning til Anlæg og Pleje af
smaa Plæner og derefter en mere indgaaende
Omtale af Plæner i Parker og større Herregaardshaver.
Smaa Prydplæner, som de findes i enhver
mindre Have, samt Plænerne umiddelbart ved
Vaaningshuset i større Haver skal være beregnede
paa at ses paa nært Hold og fordrer derfor særlig
Omhu. Om Efteraaret graves Jordstykket, og alt
Rodukrud, som Snerle, Løvetand o. l., afsamles
omhyggeligt. Jorden gødes rigeligt med gammel,
velforraadnet Gødning, der helst paaføres allerede
i Efteraaret eller senest i Febr. eller Marts,
spredes yderst jævnt og nedbringes samtidig ved en
let Omstikning af Jorden. Om Foraaret, naar
Jorden er bekvem, nødigt senere end sidst i April,
omstikkes Plænen let, Ukrudsrødder og Smaasten
afsamles, hvorpaa den rives. For at opnaa en
hurtig og ensartet Spiring af Græsfrøet er det en
Hovedsag, at Jorden er fast, og Plænen trædes (eller
tromles) derfor jævnt og ensartet over det hele.
Efter en overfladelig Rivning tromles Jorden for
at faa en fuldstændig glat og plan Flade at saa
paa, hvilket er gavnligt for at faa Frøet ganske
jævnt fordelt. Med Hensyn til Valg af Græsarter
og Saamængder henvises til, hvad der nedenfor
er omtalt under 5 og 6, og navnlig til Tabellen for
Græsblandinger til smaa Plæner. Naar man skal
saa Blandinger af stort og smaat Frø, saas hver
Slags for sig. Det store Frø (ɔ: Rajgræsfrøet o. l.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0367.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free