- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
348

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsplæner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saas først og hakkes tæt ned med en korttandet
Rive, og for paa ny at faa en plan Flade at saa
paa, maa Plænen jævnes med Riven og eventuelt
tromles igen, inden man saar det fine Frø. Dette
hakkes ikke ned, men man river Plænen let over,
først paa den ene og derefter paa den anden Led,
altsaa anden Gang paa tværs af de første Rivestrøg.
Til Slutning tromles Plænen godt fast. I Tilfælde
af fugtigt Vejr, eller hvis Jorden er saa vaad, at
den hænger paa Tromlen, maa Tromlingen
opsættes, til Jorden er tilstrækkelig tør i Overfladen. I
Mangel af Tromle klappes fast og tæt med en
Skovl. Langs alle Veje, Busketter eller Bede saas
Græsfrøet i en smal Stribe noget tykkere, for at
man hurtig kan have en tæt Bestand at stikke
Kanter af i. Plejen af G. i Løbet af Sommeren
indskrænker sig til en hyppig gentagen Slaaning
af Græsset, hvad der i høj Grad bidrager til at
give en tæt og jævn Bestand. I den Tid, da Væksten
er stærkest, bør Plænen slaas hver 5.-6. Dag,
senere hver 8. Dag og i tørre Perioder hver 14.
Dag. Første Gang maa den slaas med Le, senere
kan bruges Maskine. Foretrækker man at slaa
Plænen med Le, er det dog tilstrækkeligt, naar den
slaas omtrent hver 10. Dag. Langs Kanterne bliver
der let en smal Stribe, som Maskinen ikke kan
tage, og som derfor enten maa slaas med Leen eller
med Maskinen efter at man har sat et dertil
indrettet Kanthjul paa; endvidere kan der, navnlig
paa ældre Plæner, ofte hist og her være enkelte
Græstotter, som Maskinen er gaaet over, og som
maa hugges af med Leen, ligesom der ogsaa i
Krumninger ved Busketter eller Bede kan blive
Smaastykker staaende, hvor man ikke kan komme
til med Maskinen. I stærkt Regnvejr maa
Slaaningen indstilles, men paa den anden Side maa
Græsset heller ikke være for tørt, da det i saa Fald
bøjer sig for Leen eller Maskinen. G. slaas sidste
Gang omkring ved 1. November; er Græsset for
langt, raadner det ellers let i Løbet af Vinteren.
Det Græs, man har slaaet af med Maskinen,
fjernes bedst med en fladt bunden Riskost af Bøge-
eller Birkeris. Naar Plænen slaas med Le, maa
Græsset rives af med en Trærive. Hver el. hveranden
Gang, man slaar Græsset, tromles Plænen. Paa tør,
sandet Jord tromles Plænen en Gang hver Uge
og paa sværere Jord en Gang hveranden Uge, dels
fordi den paa den Maade bedre kan modstaa
Tørken i Løbet af Sommeren, dels for at Knivene
paa Slaamaskinen ikke skal tage Skade af
Smaasten, der muligvis kan være kommen til at ligge
ovenpaa Jorden, samt for at jævne Ormeskud.
Efter hver Slæt bør Græskanterne overalt klippes
med Kantklipperen (se Kantklipper), et
uundværligt Redskab, da intet bidrager mere til et
pynteligt Udseende end skarpe, rene Græskanter. Naar
Kanten første Gang skal afstikkes efter den
første Slæt, tromles grundigt langs alle Plænens
Ydergrænser. Kantafstikningen foretages efter
Snor og af dertil øvede Folk, bedst ved Hjælp af
en skarp Spade. Kanterne skal staa skarpt
aftegnede og være ganske jævne, men maa ikke være
mere end nogle faa cm høje, hvorfor man maa
sørge for, naar man med en Skovl fjerner det
afstukne, at man ikke gaar for dybt; endelig
trækker man med en Rive Gruset fra Gangen ned over
den Stribe Jord, der er kommen til Syne langs
Kanten. Af stor Vigtighed er det navnlig første
Aar at holde Plænen fri for Ukrud; saa snart det
begynder at vise sig, luges den, thi har det først
taget Overhaand, er det saa godt som umuligt at
faa Bugt med det. Tusindfryd, som er et meget
besværligt Ukrud, bør aldrig naa at sætte Blomst,
for at dens Frø ikke skal spredes paa Plænen;
Løvetand bør ligeledes stikkes op, efterhaanden som den
viser sig, da den ellers kvæler Græsset, og der
bliver Pletter i Plænen. Naar Plænen er holdt ren,
og Græsset i 2det eller 3die Aar danner en tæt
Pels, vil et Par Lugninger i Løbet af
Forsommeren i Reglen være tilstrækkeligt. Kunstig
Vanding er særdeles anbefalelig, hvor den kan udføres,
men dette kan jo i Reglen kun finde Sted, hvor
der findes Vandværk, eller hvor Vandtryk paa
anden Maade lader sig tilvejebringe. Man bør
hellere give en jævn Overbrusning hver Aften end
en Grundvanding med flere Dages Mellemrum, og
man bør begynde, inden Græsset viser Tegn til at
gulne. Enaarige Plæner, tilsaaede med Rajgræs
alene, er smukke, men ogsaa ret kostbare paa
Grund af den aarlige Omlægning. Paa stærkt
sandede Jorder kan man være henvist til at benytte
enaarige Plæner, naar de skal kunne holdes
smukke, navnlig fordi Betingelsen for paa saadan Jord
at kunne tilvejebringe en frodig Græsvækst er,
at man aarlig kan tilføre rigeligt af Gødning, og
det kan man vanskeligt paa anden Maade end ved
Omgravning. Alle fleraarige Plæner maa gødes
hvert Aar. Godt forraadnet, kort og let
smulrende Stald- eller Kompostgødning, udkørt i Vinterens
Løb og straks meget fint spredt, egner sig
udmærket hertil. Ajle i mindre Mængde kan ogsaa
anvendes, men det er ofte vanskeligt at faa denne
ganske jævnt spredt. Ligeledes er Chilisalpeter
meget anvendelig, men bør helst gives sammen
med lidt Superfosfat og Kali. Store
Gødningsmængder skal man dog ikke give paa en Gang, og
navnlig bør man af stærkt virkende
Kvælstofgødninger som Ajle og Salpeter kun give mindre
Mængder ad Gangen. Fremkaldes der ved meget
stærk Gødskning en overdreven yppig Græsvækst,
vil Græsset gerne blive gult eller blegt i Bunden,
hvis der ikke slaas meget jævnlig. En passende
gødet Plæne holder sig længere grøn, naar den
tørre Periode indtræder, og den bliver hurtigere
grøn igen, naar Regnen atter begynder, hvorfor en
aarlig Gødskning af Plænen aldrig bør forsømmes.
At man saa jævnlig ser tarvelige eller mislykkede
Græsplæner, har sikkert i mangfoldige Tilfælde sin
Grund i, at Græsset »sultes«. Om Foraaret rives
de fleraarige Plæner grundigt igennem med en
Jærnrive, hvorefter de fejes og tromles gentagne
Gange. Eftersaaning kan finde Sted i det tidlige
Foraar paa Steder, hvor Græsset er gaaet bort i
Løbet af Vinteren. Det eftersaaede Frø dækkes med
et ganske tyndt Lag Muld, der jævnes med Rive
og tilklappes eller tromles. Fleraarige Plæner naar
i Reglen først 2det eller 3die Aar at blive
bundtætte; det første Aar udgør Rajgræsset
Hovedbestanden, men det svinder Aar for Aar mere bort,
og de fleraarige Græsser, som det første Aar kun
er lidet iøjnefaldende, tager Magten.

Der skal dernæst gaas over til Omtalen af G. i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free