Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsplæner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Parker og større Herregaardshaver
samt de almindelige
Grundsætninger, som gør sig gældende for G.’s
Behandling. Smukke Græsplæner er betingede af
Jordbundens naturlige Beskaffenhed, dens
Fugtighedsforhold, Bearbejdning og Gødskning, Valget
af Græsarter og disses Saaning samt Plejen. —
1. Jordbundens Beskaffenhed. De
smukkeste G. faas paa sandblandet, lermuldet Jord med
Lerunderlag. Sædvanligvis har man jo dog i denne
Henseende intet Valg, da Stedet i Reglen er givet,
og det som oftest vil blive for kostbart ved
Tilførsel af Jordforbedringsmateriale at indvirke
væsentlig paa Jordens Sammensætning. Meget
ensidige Jorder vil det dog være rigtigt at forbedre
ved at tilføre de modsatte Jordarter; stiv Lerjord
bør saaledes tilføres et godt Lag Sand og Muld
samt maaske Mergel. Mager Sandjord bør tilføres
Ler, Mergel og Muld. Meget humusrig Jord
forbedres ved Tilførsel af Ler, Mergel og Sand. Det
saaledes tilførte Materiale bør ved dyb
Bearbejdning indblandes godt i den oprindelige Jordbund.
— 2. Fugtighedsforholdene. En frisk
og frodig Græsvegetation kræver rigelig
Fugtighed. Vandet fra det paagældende Areal maa derfor
ikke bortledes stærkere, end andre Hensyn kræver.
Jo rigeligere Fugtighed, desto smukkere G.
Sandjorder er som bekendt mest udsatte for Udtørring.
Dette raades der til en vis Grad Bod paa ved at
tilføre saadanne Jorder rigeligt Ler og Muld.
Anvendelse af rigelig Gødning, navnlig gammel
Varmebedgødning, kan til en vis Grad bøde paa
Fugtighedsmangel, ligesom man ved Valget af
Græsarter maa tage særligt Hensyn til
Fugtighedsforholdene. — 3. Jordens Bearbejdning.
Første Gang et Jordstykke udlægges til G., maa
det planeres, saafremt dette er fornødent, saaledes
at der ingen tilfældige Smaafordybninger eller
Smaaforhøjniiiger findes, og saaledes at det enten
bliver ganske fladt eller dog kun har sin
naturlige Kupering. Ved Planeringsarbejdet maa
Jorden ingen Steder berøves sit Muldlag. Er det
nødvendigt noget Sted at afgrave saa meget, at
Muldlaget enten helt fjernes eller kun bliver
ganske tyndt, bør der udgraves til saa stor en Dybde,
at der atter kan blive Plads til Paafyldning af et
passende Muldlag. I øvrigt bør Arealet om
Efteraaret bearbejdes til 25 à 30 cm Dybde, enten med
Spade eller Plov. Paa Steder, hvor Madjordlaget
er tilstrækkelig dybt, vil Reolpløjning eller
Reolgravning ofte være at anbefale. Benyttes Pløjning,
er en Vendeplov (se Haveredskaber) at foretrække;
i Mangel af en saadan maa man »hente Furen«
ɔ: man pløjer kun i den ene Retning og kører hver
Gang Ploven ledig tilbage. Man undgaar herved
den Fure eller Ryg, som ellers fremkommer midt
igennem Stykket, og som det kræver meget
Arbejde bagefter at faa udjævnet. Som ved al
Efteraarsbehandling maa Jorden ligge med ujævn
Overflade Vinteren over for at skørnes af Frosten.
Stive Lerjorder, der ønskes besaaede tidligt om
Foraaret, kan man med Fordel kamme op om
Efteraaret, idet de herved vil være tidlig bekvemme
til Besaaning om Foraaret, og den stærkere
Opvarmning, der følger af den store Overflade, vil
betinge en hurtigere Spiring af Frøet.
Foraarsbehandlingen maa rette sig efter
Omstændighederne. I alle Tilfælde maa der ikke røres ved
Jorden, før den er bleven nogenlunde tør i
Overfladen. Paa lettere Jord, der er tilbøjelig til at
tørre ud, og som er ren for Ukrud, bør
Foraarsbehandlingen indskrænkes til en god
Gennemharvning af Overfladen, saaledes at denne bliver
godt findelt og jævnet, hvorefter Saaningen straks
foretages, medens Vinterfugtigheden endnu er til
Stede. Lettere Jord med en Del Ukrud bør man
tidligst muligt om Foraaret overharve let, saa at
Vinterskorpen smulres, derefter tiltromle og saa
lade Stykket ligge, indtil Ukrudet begynder at
spire. Paa dette Tidspunkt forstyrres de spæde
Ukrudsplanter ved en ny Overharvning, der
efterfølges af Tromling, hvorefter Stykket
henligger, til der paa ny viser sig Ukrud. Denne Proces
gentages saa længe, som man kan bekvemme sig
til at udsætte Saaningen. Tillader Forholdene, at
denne Behandling kan foretages i Løbet af
Septbr.-Oktbr., er dette at foretrække, da man derved
undgaar den af Bearbejdningen foranledigede
Udtørring af Jorden om Foraaret. Stivere Jord maa
harves let op, naar den er halvtør i Overfladen,
Knoldene smulres derefter ved at slæbes over med
en Vognfjæl (se »Haveredskaber«), hvorved der
ingen Skorpe dannes, hvilket derimod let sker
efter Tromling paa stiv Jord i det tidlige Foraar.
Er Jorden ren, kan den i øvrigt tilsaas, naar den
har en passende Tørhedsgrad. Er den derimod
uren, maa den have en lignende Behandling som
ovenfor nævnt (gentagne Gange Harvning og
Tromling). Er Jorden meget uren, særlig af
Tusindfryd, Løvetand, Vandgrenet Ranunkel, Vejbred,
Snerle, Potentil o. a. fleraarige Ukrudsplanter, bør
den brakkes det meste af Sommeren, hvilket er at
foretrække fremfor den hyppigt anvendte
Dyrkning med Kartofler el. l., da man ved Brakning
er i Stand til bedre at ødelægge det fleraarige
Ukrud, hvis Frø og Udløbere foruden i de øvre
ogsaa findes i de dybere Jordlag. Formaalet
hermed er udelukkende at udrydde Ukrudet, og
Fremgangsmaaden bestaar i, at Jorden skiftevis harves
op og graves eller pløjes, hver Gang med straks
paafølgende Tromling. Saa ofte Ukrudet netop
begynder at vise sig over Jorden, maa det
forstyrres. Ved omhyggelig Pasning vil Jorden i Reglen
kunne være ren og tjenlig til Besaaning i Løbet
af Septbr., og Plænen vil da meget hurtig blive
grøn. Det er et Punkt af største Betydning at
have Jorden ren, inden den tilsaas. — 4.
Gødskningen. Græsserne stiller gennemgaaende store
Krav til let tilgængelig Plantenæring i Jorden,
naar de skal udvikle en frodig Bladfylde. Skorter
det paa Næring i Jorden, reduceres
Vegetationsorganerne til Fordel for Forplantningsorganerne,
hvoraf Følgen bliver, at man paa en mager eller
udpint Jord faar en ringe Bladudvikling, men
derimod en forholdsvis stærk og rask Udvikling af
Straa. Dette Forhold træder i samme Grad
stærkere frem, som det samtidig skorter paa
Fugtighed. Ved Anlæg af fleraarige G. bør der derfor
gødes, hvis Jorden ikke paa Forhaand er i god
Gødningskraft. Staldgødning er meget virksom og
bør gives i en Mængde af 300-600 kg pr. 100 m2
(et jævnt stort Læs frisk Staldgødning vejer 800
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
