- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
350

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsplæner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

à 1000 kg). Der er intet til Hinder for hertil at
anvende frisk Staldgødning, men den maa være
ensartet til hele Arealet (omstukket), helst med
saa lidt Halm i som muligt, og spredes meget
fint og jævnt, da Græsvæksten ellers bliver
uensartet. Den kan efter Omstændighederne paaføres
om Efteraaret eller om Foraaret og pløjes eller
graves ned. Er Terrænet meget kuperet, bør der
gives mest Staldgødning paa de højeste Steder,
idet Jorden her sædvanlig vil være fattigst paa
Muld og paa Kvælstofnæring, hvoraf følger
svagere Vækst, ligesom Jorden ogsaa paa saadanne
Steder vil være mest udsat for Udtørring.
Kompostgødning er ligeledes meget anbefalelig i dette
Øjemed, saafremt der ikke er spiredygtigt Ukrud
i Kompostbunken. I Mangel af Stald- eller
Kompostgødning kan anvendes Kunstgødning. Det vil
da være passende at give 3 à 4 kg 37 pCt.
Kaligødning og 2,50-3,50 kg 18 pCt.-holdigt
Superfosfat eller 3-4 kg Thomasslagge pr. 100 m2. Kali-
og Fosforsyregødningen udstrøs om Efteraaret
eller i det tidlige Foraar. Gives Gødningen om
Efteraaret, bliver den liggende ovenpaa Jorden
Vinteren over, medmindre Arealet er stærkt kuperet,
i hvilket Tilfælde det er at foretrække at
nedbringe den ved Efteraarsbehandlingen. I øvrigt
er stærk Nedharvning om Foraaret tilstrækkelig.
Før Besaaningen gives om Foraaret 1,5 à 2 kg
Chilisalpeter pr. 100 m2. Det gælder ligeledes
om Kunstgødningen, at den maa fordeles saa jævnt
som muligt. G., der omlægges hvert Aar, bør hver
Gang have fra Tredjedelen indtil Halvdelen af
de ovennævnte Mængder. (Om aarligt Tilskud af
Gødning se Plejen (8). — 5. Valg af
Græsarter
. De til G. tjenlige Græsarter maa 1)
egne sig for de givne Jordbunds- og
Fugtighedsforhold, 2) dække Bunden godt, 3) danne en jævn
Bevoksning og ikke danne Tuer, 4) have en frisk
grøn Farve, endvidere, hvis Plænen ligger i flere
Aar, 5) være tilstrækkeligt varige og endelig,
hvor det behøves, 6) kunne taale Skygge.
Samtlige disse Egenskaber findes vanskeligt hos nogen
enkelt Art, hvorfor man som oftest anvender en
Blanding af flere. Paa Steder, hvor der er saa
dyb Skygge, at ingen Græsarter kan trives, maa
man ty til andre Planter som Hedera, Asarum
eller Vinca for at frembringe et grønt Plantedække.
De vigtigste af de i Handelen forekommende
Græsarter, som kan finde Anvendelse til G., er
følgende, der alle er vildtvoksende her i Landet.
1. Almindeligt (eller Engelsk) Rajgræs
(Lolium perenne L.) trives selv paa
temmelig tør og let Jord, naar den er i god
Gødningskraft. Det har da talrige frisk grønne,
middelbrede Rodblade og danner et jævnt og tæt
Tæppe. Er det smukkeste Græs til enaarige
Plæner, hvor det bør anvendes ublandet, men dets
korte Varighed gør det kun anvendeligt som
Indblanding i mindre Mængde i fleraarige Plæner.
Er tidlig grønt om Foraaret og holder sig frisk til
sent om Efteraaret paa Steder, hvor det ikke
angribes af Rust. Taaler ikke megen Skygge. Den
i Frøhandelen udbudte Form, L. p. tenue har
næppe nævneværdige Fortrin for Hovedarten.
Rajgræs af dansk Avl er mere modstandsdygtigt mod
Angreb af Rust end Frø af skotsk eller irsk Avl
og holder sig derfor frisk grønt længere om
Efteraaret. 2. Eng-Rapgræs (Poa pratensis
L.) er en værdifuld Art til vedvarende
Plæner, der under visse Forhold med Held kan
besaas med denne ublandet. Trives paa middelgode
Jorder, navnlig naar disse ikke er for tørre. Har
talrige, frisk grønne Rodblade; den danner et lige
saa smukt Tæppe som den forrige og er meget
varig, da den forynger sig ved underjordiske,
kviklignende Udløbere. En Ulempe ved den er, at
den er tilbøjelig til at sende sine Udløbere ind i
Blomstergrupperne og ud i Gangene, hvorfor den
jævnlig maa afstikkes. Taaler nogen Skygge.
Grønnes nogenlunde tidligt om Foraaret og holder
sig godt ud paa Efteraaret, naar den ikke falmer
paa Grund af Rustangreb. 3. Alm. Rapgræs
(Poa trivialis L.) giver paa god, ikke for
tør Jord et meget fint og tæt Bundgræs, men er
tilbøjelig til at visne i tørre Somre. 4.
Lund-Rapgræs (Poa nemoralis L.) har færre,
smalle, frisk grønne Blade; den bliver ikke
bundtæt, men dækker dog ret godt og er den mest
skyggetaalende af de gode Plænegræsser, hvorfor
den bør anvendes i rigelig Mængde under Træer
o. l. Steder. Middeltidlig grøn om Foraaret. 5.
Fladstraaet Rapgræs (Poa
compressa
L.) har megen Lighed med Eng-R., omend
Farven er lidt mattere. Egner sig særlig for stiv
Lerjord og taaler nogen Skygge. Grønnes
temmelig sent om Foraaret. 6. Eng-Svingel
(Festuca pratensis Huds.) ligner i Habitus
nærmest Alm. Rajgræs, men er grovere og
danner med sine talrige, noget bredere, glinsende
grønne Blade en ganske god Græsbund; dog
kræver den god Jord og taaler ikke megen Skygge.
Den grønnes lidt senere og falmer noget tidligere
end Rajgræs og Rapgræs. 7. Rød Svingel
(Festuca rubra L.) og 8. Faare
Svingel
(F. ovina L.) har talrige, næsten
børsteformede Rodblade, men er vanskelige at slaa og
tilbøjelige til at danne en vissen Filt. De er
midlertid nøjsomme og varige, taaler godt Færdsel og
fortjener derfor at komme i Betragtning, hvor der
stilles Krav i disse Retninger. Kommer
nogenlunde tidligt frem og holder sig godt om
Efteraaret. Er ikke udsatte for Rustangreb. Hvor man
finder Anledning til at benytte dem, maa man
helst benytte enten den ene eller den anden
ganske ublandet. En Plæne, besaaet med en tyk
Udsæd af fuldkommen ren Faare-Svingel, kan være
ganske smuk, afgiver et meget blødt Tæppe og
taaler særdeles godt Færdsel. 9. Kamgræs
(Cynosurus cristatus L.) danner ganske
smaa Tuer, hvilket dog ikke forhindrer, at den
giver en temmelig jævn Græsbund af nogenlunde
frisk grøn Farve. Et meget nøjsomt og varigt
Græs, der taaler Færdsel. Temmelig sildig om
Foraaret og falmer tidlig om Efteraaret. 10.
Fioringræs eller Krybende Hvene
(Agrostis alba L.) (A. stolonifera Reicb., under
hvilket sidste Navn den almindeligst gaar i Handelen)
og 11. Almindelig Hvene (A. vulgaris
Whit.) har frisk grønne, nogenlunde fine Blade;
navnlig den første danner fortrinligt Bundgræs ved
sine langstrakte, nedliggende Straa og sine
vidtkrybende Udløbere, medens den sidste derimod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free