- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
352

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsplæner - Græsslaamaskiner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Partier af Plænen ligesom ogsaa et Bælte paa 4-5 m’s
Bredde langs Gangene paa store Plæner tilsaas
med 10 à 20 pCt. mere Frø end den øvrige Del af
Plænen; paa Bakkerne er Spiringsforholdene for
Frøet nemlig uheldige, og langs Sangene gør det
samme Hensyn sig gældende som ved
Smaaplænerne. — 8. Plejen. Hvis Græsset ved en
matgrøn eller gullig Farve i Løbet af
Sommeren tyder paa Kvælstofmangel, gives et Tilskud
af Chilisalpeter, svarende til 1-1,50 kg pr. 100 m2.
Til fleraarige G. gives hvert Efteraar et Tilskud
af 1 kg 37 pCt. Kaligødning og 1-2 kg 18
pCt.-holdigt Superfosfat pr. 100 m2, og samme Areal
gives i det tidlige Foraar samt 1-2 Gange i
Sommerens Løb 1 kg Chilisalpeter. I Stedet for
Kunstgødning kan gives et tyndt Lag kort og fin
Staldgødning eller god Kompost, der strøs jævnt og
yderligere jævnes med en Rive. Der maa lægges
stor Vægt paa, at denne Overgødning rives
ganske fint og jævnt ud, da den ellers meget let vil
foraarsage Pletter i Plænen. Muldvarpeskud
jævnes selvfølgelig omhyggeligt ud, efterhaanden
som de kommer frem. Saa snart der viser sig
Ukrudsplanter, hvortil i en Græsplæne ogsaa maa
henregnes de fra Hovedbestanden let kendelige
Græsser, som: Blødt Hestegræs (Holcus
lanatus
L.) og Hundegræs (Dactylis
glomerata
L.), Hejre-Arter (Bromus) o. fl., maa de
fjernes ved Lugning. Enaarigt Ukrud findes der i
Eeglen kun lidt af i fleraarige Græsplæner, da
dette paa Grund af den stadige Slaaning ikke faar
Lejlighed til at blomstre; kun enaarigt Rapgrajs
(Poa annua L.) kan optræde i ret betydelig
Mængde og maa fjernes ved Lugning. For de
fleraarige Ukrudsplanters Vedkommende maa
Rødderne saa vidt muligt stikkes op. Foruden
Tusindfryd og Løvetand er Vejbred og vandgrenet
Ranunkel ligeledes ret hyppige; den sidstnævnte kan
kun udryddes ved Omlægning af Plænen. Navnlig i
Forsommeren bør Lugning ikke forsømmes.
Begynder Plantebestanden efter nogle Aars Forløb
at blive for tynd, men i øvrigt er ren og ensartet,
ligesom Bunden er jævn, eller der begynder at
vise sig mosbevoksede Pletter, kan Plænen
udbedres ved, at man efter en skarp Oprivning i en
fugtig Vejrperiode udsaar indtil Halvdelen af den
oprindelige Udsæd samt drysser et tyndt og jævnt
Lag Muld derover og derefter tromler eller
tilklapper. Er Plænen gennemgaaende stærkt
mosgroet, eller Græsbestanden for tynd og spæd, er
det som oftest begrundet i Mangel paa Næring i
Jorden; Tilførsel af rigelig Gødning eller Ajle
vil hurtig bringe Mosset til at forsvinde og give
en frodig Vækst i Græsset. Dette Middel virker
næsten altid bedre end Eftersaaning, da det
selvfølgelig ikke kan hjælpe at saa efter, naar
Jorden er udpint. Angaaende Slaaningen og G.’s
øvrige Behandling henvises til, hvad der ovenfor er
anført under Omtalen af smaa Plæner.

For at fremskaffe G. paa stejle Skraaninger
eller paa Steder, hvor der er foretaget mindre
Forandringer af Gange, Blomsterbede o. l., kan
Belægning af Jorden med Græstørv anvendes,
hvortil man da maa skaffe sig Græstørv fra gamle,
bundtætte G. Medens det i England ved
Nyanlæg af G. er saa almindeligt at benytte Græstørv,
at saadanne, egnede til dette Brug, er en
almindelig Handelsvare der, er det kun sjældent, at dette
finder Sted her til Lands, fordi man hidtil
sjældent har kunnet købe de hertil anvendelige
Græstørv. Disse skal være c. 30 cm brede, 90-100
cm lange og kun 3-4 cm tykke; endvidere skal
Græsbevoksningen være saa tæt, at Græstørvene
uden at gaa i Stykker kan rulles sammen paa
den lange Led, transporteres fra det ene Sted til
det andet og, efter at have naaet
Bestemmelsesstedet, kan rulles ud igen, uden at Græsset har
taget videre Skade. Græstørvene udskæres med en
Kniv efter Snor og løsnes derefter med en
dertil indrettet Spade, eller, naar det drejer sig om
større Mængder, med en særlig dertil konstrueret
Maskine, saaledes at de bliver nøjagtig lige store
og lige tykke. Jorden, hvorpaa de skal anbringes,
jævnes fuldstændig, Græstørvene lægges saa tæt
sammen, at der ingen Aabninger bliver imellem
dem, og ved at lægge en Fjæl hen over dem,
hvorpaa der stødes med en Brolæggerjomfru, bankes
de fast, eller de bankes sammen med en Klapper.

Sygdomme: Rustangreb kan ofte være
meget generende paa G., idet Græsset herved
antager en gullig eller rustrød Farve. Det er særlig
de to mest værdifulde Plænegræsser, Rajgræs og
Rapgræs, der hjemsøges heraf, den første
fortrinsvis af Vrietorn-Græsrust (Kronrust,
Puccinia coronifera), hvis Skaalrust
findes paa Rhamnus cathartica,
Rapgræsserne særlig af Følfod-Græsrust
(Puccinia Poarum), hvis Skaalrust udvikles paa
Følfodens Blade (se Rust). Ved saa vidt muligt at
fjerne de nævnte Skaalrustbærere fra Haven og
dens Omgivelser samt ved jævnlig at slaa Plænen
kan man modvirke Rustangrebet samt ved at holde
Græsset i stærk Vækst. Angaaende Plæner til
Kroket og Lawn-Tennis se Sportsplæner, og
om Græsplæners Betydning for Haveanlæget se
Haveanlæg.
K. H.

Græsslaamaskiner eller Plæneklippere udfører

illustration placeholder
Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free