- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
353

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Græsslaamaskiner - Græstørvjord se Jordarterne - Gryllotalpa se Jordkrebs - Grøft se Vandafledning - Grøngødning - Grønirisk se Fugle - Grønjord - Grønkaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arbejdet hurtigt og godt, og da en hyppig
gentagen Slaaning er en Grundbetingelse for at
vedligeholde en smuk Græsplæne, er G. et
uundværligt Redskab i enhver større Have. For at G. skal
kunne bruges, maa Græsset ikke være for højt,
men da det samme netop ogsaa er nødvendigt, for
at Græsplænen skal blive tæt i Bunden, medfører
dette altsaa ikke nogen Ulempe. Myretuer og
Muldvarpeskud maa jævnes, og navnlig om
Foraaret inden første Slaaning maa man tromle
Plænen, for at Knivene paa Maskinen ikke skal blive
ødelagte af de Smaasten, der muligvis kan
henligge i Græsset. G. til Haandkraft, se Fig. 1, faas
i Snitbredde fra 25-50 cm og vil kunne vare
6-15 Aar, eftersom Maskinen bruges meget eller
lidt. Maskinen bør smøres i Smørehullerne ved
Hovedakslen, Hjulene og Tromlen før den tages i
Brug og hver halve Time under Brugen. Til
Smøreolie bruges fin Cycleolie med Tilsætning af
10 pCt. Petroleum. Hvis Græsset er bleven for
langt, maa det slaas med Le, og den første Gang
en nyanlagt Plæne slaas, maa den ligeledes slaas
med Le. Man slaar med G. saaledes, at der køres
i modsat Retning hver anden Gang, da Plænen
ellers let faar et stribet Udseende. Plænen maa
slaas mindst hver 8. Dag, og hvis man kan
overkomme det, maa det af huggede Græs helst fejes
op og fjernes. Man kan spare en Del Arbejde ved
at anskaffe en af de saakaldte Græsfangere, som
opsamler Græsset i en lille Kurv af Lærred,
indrettet til at sætte fast paa enhver G. Maskinen
skal renses hver Gang, den har været brugt, og
om Efteraaret smøres den ind i Vaseline, for at
den ikke skal ruste i Løbet af Vinteren. Fig. 2
viser en G. til Hestekraft. De store Staalvarer i
Forbindelse med de to smaa Forhjul holder stadig
Knivene i bestemt Afstand fra Græsset.
Staalvalserne giver tillige Plænen en grundig
Tromling, hver Gang den slaas. Den roterende
Knivvalse er i Reglen 80-100 cm lang og forsynet
med 4 Knive, der indstilles, inden Slaaningen
begynder, ved Hjælp af dertil bestemte
Stilleskruer. Under Arbejdet maa man en Gang hver
Time fylde Smørehullerne med Olie. For at Hesten
ikke skal sætte Mærker i Plænen, maa den
forsynes med dertil indrettede Støvler, som fastsnøres
over Hovene. Hver Gang Maskinen har været
brugt, maa den omhyggelig renses. Denne G.
udfører Arbejdet godt, den er let at holde i Orden,
og der kan slaas c. 3 Tdr. L. med den i 10
Arbejdstimer; den er derfor at anbefale overalt, hvor
man har større Arealer med Græs. Til Slaaning
af Græsset paa store jævne Græsarealer, f. Eks.
Sportsplæner, benyttes ogsaa
Motor-Græsslaamaskiner, hvoraf findes forskellige Konstruktioner.
En saadan Maskine kræver en omhyggelig
Pasning og Rensning, og maa saa vidt muligt altid
betjenes af samme Person. Fig. 3 viser en
Motor-G., hvor den, der styrer og betjener Maskinen, gaar
bagved denne. Ved andre Konstruktioner er der
anbragt et Sæde til Betjeningen paa Maskinen.
V. F. H.

illustration placeholder
Fig. 2


illustration placeholder
Fig. 3.


Græstørvjord se Jordarterne.

Gryllotalpa se Jordkrebs.

Grøft se Vandafledning.

Grøngødning, hvorved forstaas Nedbringning i
Jorden af friske, grønne Planter eller Plantedele,
bruges særlig paa let, sandet Jord. Hertil
anvendes navnlig Bælgplanter, som Lupiner o. s. v.
samt gul Sennep, Boghvede o. fl. a.
N. A. H.

Grønirisk se Fugle.

Grønjord eller Seladonit er et jordagtigt, blødt,
grønt Mineral, der anvendes som Farvestof. Udrørt
i Mælk eller udrørt i Vand og tilsat lidt læsket
Kalk, for at det skal kunne binde, stryges det om
Sommeren paa Glasdækket over saadanne
Kulturrum, hvori der dyrkes Planter, der kan taale
permanent Skygge.
G. B.

Grønkaal, Brassica oleracea acephala
1). C. (Cruciferæ), Køkkenurt. Lav,
middelhøj og høj kruset G. samt Snitkaal til
tidlig Brug er de hyppigst dyrkede Varieteter.
De finest krusede er de mest yndede, men de
mindre krusede Varieteter er de haardføreste.
Kultur: G. saas i April paa et beskyttet Sted, saa
snart Jorden er bekvem. Naar Planterne i Maj er
tjenlige, udplantes de med 50 cm Afstand mellem
Planterne. Snitkaal saas ligeledes saa tidlig som
muligt i velgødet Jord, men udplantes ikke. Til
senere Udplantninger saas først i Maj og derefter
med 3 Ugers Mellemrum til sidst i Juni, for at
man til enhver Tid kan have passende Planter,
naar et Jordstykke er ledigt dertil. Fra Maj maa
Frøet helst saas i Rækker, 6 Rækker paa 1,20 m
brede Bede; Rillerne gøres 5 cm dybe og vandes
rigeligt i tørt Vejr før Saaningen, hvorved man
sikrer sig, at Frøet kommer godt op. Bedet maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0373.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free