- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
354

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grønkaal - Grønlands Havebrug - Grønsagers Anvendelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter Saaningen tromles eller klappes fast til.
Staar Planterne for tæt, maa de udtyndes, naar de
har skiftet Blade, og der maa særlig passes paa,
at Jordlopperne, der paa denne Aarstid gerne
indfinder sig efter en større Maalestok, ikke
ødelægger Planterne, efterhaanden som de
fremkommer. Ved at strø rigelig Sod og Aske paa
Planterne kan man nogenlunde holde dem borte, og
de nævnte Bestanddele er tillige en god Gødning,
naar de ved Regn og Vanding trænger ned til
Rødderne. De Planter, der ikke bruges til
Udplantning, afgiver en god Snitkaal i Sommertiden.
G. plantes i Reglen som 2. Afgrøde efter tidlige
Ærter, Kartofler og Spinat samt paa afbaarne
Jordbærstykker eller hvilken som helst Jord, der kan
afses dertil. G. er ingen fordringsfuld Plante og
kan vokse, hvor andre Køkkenurter vil vantrives,
men for at man kan faa en god Handelsvare, maa
Jorden have en nogenlunde fri Beliggenhed samt
gødes og bearbejdes godt. Man kan plante til
sidst i Juli; ved den sidste Udplantning
behøver der kun at være 30 cm Afstand mellem
Planterne. G. behøver ingen Hypning. Endskønt
G. anses for at være haardfør, gaar den dog ofte
til Grunde i langvarig Barfrost og Solskin hen
ad Foraaret. Det er derfor sikrest at opgrave
den sent paa Efteraaret og indslaa den, naar
Stykket ikke er større, end det kan overkommes. Naar
ovennævnte Vejrforhold indtræder, giver man den
et tyndt Dække, helst af Granris, men kun, saa
længe Frosten varer, da den i Tøvejr staar sig
bedst uden Dække. G. har samme Fjender som
andre Kaalarter (se under Hovedkaal). Den værste
Fjende for Grønkaalen er dog Skovduerne, der især
i Snevintre kan komme i store Flokke og dels
afæde Bladene, dels tilsøle dem med Ekskrementer.
Fasaner kan ogsaa være slemme Fjender af
Grønkaalen. De bortjages ved ihærdig Skydning, eller
Kaalstykkes beskyttes ved at overtrækkes med
Hønsenet.
N. H.

Senere end omkring St. Hanstid kan G. i Reglen
ikke plantes i Norge, og inden den Tid er det kun
undtagelsesvis, at første Afgrøde af en og anden
tidlig Køkkenurt er færdig til Brug. Som anden
Afgrøde kan G. altsaa sjældent dyrkes.
N—k.

Grønkaal til Frøavl. Krydsning mellem
Sorterne og med alle andre Kaalformer sker meget
let; (se i øvrigt under Blomkaal). Til fuldt
udviklede Planter saas paa Bed sidst i Maj og
udplantes sidst i Juni; ogsaa efter en Maaneds
sildigere Saaning og Plantning kan faas saa store
Planter, at et Udvalg mellem dem kan ske, og
der kan da tages en tidlig Afgrøde af Stykket
forud. Der vælges solaaben, frit liggende Jord,
som af Hensyn til Overvintringen, der som Regel
sker paa Voksestedet, ikke bør bære for svær
eller fugtig; jævn god Gødningskraft.
Planteafstand: 65 cm mellem Rækkerne og 40-50 cm
mellem Planterne i disse ved tidlig Plantning,
20-25 cm ved sildigere. Skønt ret haardføre kan
de fuldt udviklede Planter lide en Del af sildig
Barfrost, medens mindre Planter gerne klarer sig
bedre. Om Efteraaret gennemsøges Planterne og
alle uægte fjernes; til Stamfrøavl vælges de
bedste, der mærkes med Stokke, og kan blive
staaende til om Foraaret, for at der da kan gøres
Udvalg mellem dem ogsaa efter Frostsikkerhed; de
henplantes da med Klump i mindst 5-600 m
Afstand fra de andre for at undgaa Krydsning; eller
Stamplanterne flyttes allerede om Efteraaret til et
Sted, hvor de kan dækkes med Granris el. lign.
mod haard Frost. I Stedet for de fjernede Planter
kan efterplantes fra Yderrækkerne. Til
Massefrøavl saas ogsaa paa Blivestedet, c. 3 kg pr. ha,
til ovennævnte Tider, senest sidst i Juli; 65 cm
mellem Rækkerne og med Udtynding til 15-25
cm mellem Planterne, hvis der skal kunne gøres
nogenlunde sikkert Udvalg om Efteraaret; ellers
saas blot nogenlunde tyndt og udtyndes ikke.
200-300 kg Salpeter pr. ha i det tidlige Foraar
lønner sig oftest godt. Naar Stængler og Skulper er
gule eller gulgraa og Størstedelen af Frøene er
brune, sidst i Juli — først i Aug., afskæres
Stænglerne, oftest paa én Gang, med Rapssegl eller
Slaamaskine, lægges til Vejring i Smaahobe eller
bindes i Smaaneg, der stilles i Spidshobe, som
dækkes med Halmtutter mod Regn og Fugleangreb.
Tærskes i god tør Tilstand med Plejl eller
Maskine, grovrenses, eftertørres i tyndt Lag og med
jævnlig Kastning, færdigrenses og soltørres helst
paa Sejl, inden det fyldes i Sække. Paa
omplantede Planter (Stamplanterne f. Eks.) sker
Modningen ikke saa ensartet, og Afskæringen maa
derfor ofte ske ad 2 Gange og med Vejring under
Tag. Avlen er ret sikker, særlig af de
lavstokkede Sorter; der kan faas et Udbytte af indtil
800-1000 kg pr. ha, og der kan desuden haves
en Del Indtægt baade af Vragplanter og af
Blade, hvoraf en Del kan aftages om Efteraaret,
uden at Frøudbyttet mindskes nævneværdigt. I
første Sommer kan Jordlopper samt
Kaalsommerfuglenes og Kaalmøllets Larver hærge Bladene
slemt; i Frøaaret kan især Rapsbiller, Kaalgalmyg,
Kaallus og Skulpesvamp være farlige; om
Modmidler se under Hovedkaal. 100 gr = 35-45000
Frø; Spireevnen holder i 4-5 Aar eller længere;
spirer med 85-95 pCt., i 6-8 Døgn; kan spire
ved +4° C.
H. G—m.

Grønkaals Anvendelse. Grønkaal er
bedst, efter at den har faaet lidt Frost, da noget
af Stivelsestoffet under Frostens Paavirkning
omdannes til Sukker. Er forholdsvis rig paa
Næringsstoffer, bør derfor anvendes i stor
Udstrækning. Bruges bedst stuvet enten som
»Grønlangkaal« til Kød og Flæsk eller som selvstændig Ret,
spist med ristet Franskbrød og blødkogte,
overskaarne Æg. Kaalen koges inden Stuvningen i 2
Hold Vand, tilsat lidt Salt og Natron. Bruges
den til Grønkaalssuppe, koges den ligeledes, inden
den hakkes. Denne laves almindeligvis af salt
Suppe, men er sundere tilberedt af Havresuppe,
der for Smagens Skyld er kogt med Suppeurter.
Grønkaalssuppe spises med Kartofler, Kødboller
eller Æg, pocherede eller blødkogte.
M. L.

Grønlands Havebrug se Havebrug paa
Grønland
.

Grønsagers Anvendelse. Grønsager anvendes med
Fordel ved de fleste af Dagens Maaltider, særlig
til Middag og Aften. — Til Middag anvendes
Grønsager til Suppe, stegte som selvstændige
Retter, stuvede og ustuvede sammen med Kartofler til
Flæske- og Kødretter eller med rørt Smør.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free