- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
359

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulerod

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tidlig halvlang mørkerød
Amsterdammer
og kegleformet Karotte, da
disse udmærker sig fremfor den førstnævnte ved
deres korte, fine Top, hurtige Udvikling og ved
tidlig at antage en smuk, rød Farve, samt
Pariser Karotten, der ogsaa er finløvet og
meget tidlig, men ikke søgt som Handelsvare.
Kultur: Drivning sker i Varmebed, som
anlægges paa sædvanlig Maade, til tidlig Brug med
65-70 cm Gødning; 15-20 cm Varmebedsjord
paaføres og blandes med lidt Sand til de første
Saaninger. Der saas i Riller, c. 1,5 cm dybt, med
1 cm mellem Frøene, som dækkes med sandblandet
Jord. I hveranden Rille saas Radiser, for at
Pladsen bedre kan blive udnyttet. Imellem Rillerne
gives 5-6 cm Afstand, saa at der bliver 10-12 cm
mellem Gulerødderne, efter at Radiserne er trukne.
Rillerne trykkes med en Ramme, som passer til
Vinduet, og hvorpaa er sømmet 1 cm tykke Lister
med nøjagtig samme Afstand, som man har
mellem Rillerne; der bliver i alt c. 31 Riller i et 1,57
m langt Vindue. Temperaturen holdes paa c.
10-12° C. — i Sol 5° højere — og der sørges for
rigelig Luft, ogsaa om Natten, for at Dampen kan
slippe ud. Saa snart Radiserne er aftrukne,
udtyndes G. til 4-6 cm Afstand, og de kraftigste
Planter beholdes. De tidligst saaede maa udtyndes
stærkest. Efter Bladskiftet forhøjes Temperaturen til
15-17°, i Solskin højere. Vandingen maa være
sparsom, medens Radiserne staar i Vinduerne, men
senere rigelig, da Gulerødder aldrig bør blive
gennemtørre. For at opnaa størst muligt Udbytte af
sine Vinduer, kan man hen paa Foraaret, naar
Vejret tillader det, borttage Vinduerne fra
Gulerødderne, efter at disse ved forøget Luftgivning
gradvis er noget afhærdede. Vinduerne kan da
anvendes til andre Kulturer, som Agurker eller
Meloner, senere Radiser, Fremskynding af Jordbær
paa Bede eller andet lignende, medens Gulerødderne
kun om Natten staar dækkede med Lemme, der i
særlig koldt Vejr igen kan dækkes over med et
Lag Maatter. Indtræffer Kulde og Sne hen paa
Foraaret, kan man blot lade Dækningen ligge paa
om Dagen med; saadanne kolde Perioder indtræder
jo ofte i vort ustadige Klima, men varer sjældent
saa længe. Gulerødderne bliver naturligvis ikke
fuldt saa tidligt tjenlige til Brug, naar Vinduerne
tages saa tidligt af dem, men naar Vejret ellers
er nogenlunde heldigt, er Forskellen ikke saa stor,
som man egentlig skulde tro, og en stor Fordel
har man ved at Toppen bliver mindre udviklet paa
denne Maade, og Rødderne derved langt lettere at
trække, ligesom man ogsaa kan have flere
Rødder i hvert Vindue. Den første Saaning finder i
Reglen Sted omkring Midten af Jan., og 10-15
Uger efter vil Gulerødderne være tjenlige; under
uheldigt Vejrlig kan der medgaa indtil et Par
Uger mere. Den anden Saaning sker 3 Uger senere
og saa fremdeles indtil Midten af Marts, da man
saar sidste Gang; denne Saaning vil da afløses af
Gulerødder fra Friland, der oftest kan haves
tjenlige i de sidste Dage af Juni Maaned.
S. B.

Gulerødder til Frøavl. Sorterne
krydses let indbyrdes, ogsaa med Markgulerodsorterne,
samt med vild Gulerod og Stokløberne i første Aars
Gulerødder, ofte paa lang Afstand. Til Dyrkningen
vælges helst lette Jorder, medens svær, kold og
fugtig Jord er uheldig. Solaaben, fri Vokseplads,
der dog helst i Frøaaret ikke maa ligge for
blæstudsat, da Frøet ellers let gnides af. Frisk
Staldgødning taaler de ikke godt, hvorfor der gives
vel forraadnet om Efteraaret eller de dyrkes i
andet Aar efter Staldgødningen. 2-300 kg
Superfosfat, 2-300 kg Salpeter og 100-200 kg 37 pCt.
Kaligødning pr. ha lønner sig i Reglen i første Aar.
Tidligt næste Foraar gives Ajle eller 100-200 kg
Salpeter for at fremme Stængelskydning og
Blomstring, og maaske tillige 200 kg Superfosfat.
Avlen sker paa to forskellige Maader. Dels paa store,
helt udviklede eller dog saa store Rødder, at de
kan sorteres paalideligt og maa omplantes, dels til
Massefrøavl paa smaa, uomplantede Rødder. 1) Til
veludviklede Rødder og navnlig til Stamfrøavl saas
Frøet af de større Sorter (James, St. Valery) sidst
i Maj og af de smaa, tidlige (Amsterdammer,
Pariser) sidst i Juni paa sædvanlig Maade i Rækker
med 30-50 cm Afstand; de udtyndes tidligt til
3-4-5 cm efter Størrelsen: De smaa, tidlige
Karotter med mindst og de større Vintergulerødder med
størst Afstande. Udsædsmængden retter sig efter
Sort og Avlsmaade med 2-4 kg pr. ha.
Gulerødderne optages i Oktbr., idet de fra 2-3 Rækker
lægges sammen i en Række med Rødderne fri af
hverandre og nogenlunde lige, hvilket letter
Sorteringen, som bør finde Sted straks efter, inden
Sol og Vind har forandret Udseendet. De for
Sorten helt typerene Rødder tages fra til Stamfrø og
derefter de smukkeste og nogenlunde typiske til
Handelsfrø. Alle dem, der viser Spor af
Gulerodssvamp og de ormstukne vrages omhyggeligt; de
uægte bruges i Køkkenet eller til Opfodring.
Toppen afskæres 3-5 cm over Roden; Gulerødderne
indslaas snarest lagvis i smalle Kuler med let Jord,
Tørvestrøelse eller Sand mellem hvert Lag.
Stamfrørødderne indslaas lodret, ligeledes med
Mellemlag. Til mindre eller middelstore Rødder til
Handelsfrø kan ogsaa saas 2-3 Uger sildigere i
Rækker til Optagning, eller paa Bede med 30 cm
mellem Rækkerne, hvor de udtyndes ganske lidt og
overvintres paa Bedene, der dækkes med Halm,
Tang eller andet mod Frost skærmende Materiale,
Udplantningen bør for alle Gulerødder finde Sted
saa tidligt som muligt om Foraaret; de udplantes i
3-4 Rækker med 50-60 cm mellem Rækkerne;
hvorefter der mellem de to følgende Rækker gives
en Afstand af 70-75 cm, og man fortsætter
Plantningen paa samme Maade for at have den brede
Strimmel at gaa i ved Frøafskæringen. Afstanden
mellem Planterne i Rækken gøres 35-50 cm efter
Sortens Størrelse. 2) Til Massefrøavl paa smaa
Rødder, der overvintres paa Voksestedet og bærer
Frø der, saas Frøet i Rækker med 50-65 cm
Afstand i Foraarssæden, helst stivstraaet Byg,
umiddelbart efter Sædens Saaning; skal Frøskærmene
afskæres enkeltvis, maa hver femte Række
udelades, for at give Plads til at gaa der. De smaa
Planter vil, naar Sæden ikke har været for kraftig
eller er gaaet i Leje, staa godt efter Høst og vokse
tilstrækkeligt, til inden Vinteren at have en
passende Størrelse til Overvintring paa Blivestedet
uden Dækning. Da Sortering her er udelukket, er
godt Stamfrø uomgængelig nødvendigt til denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0379.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free