- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
361

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gulerodssvamp - Gulsot - Gulved - Gummiflod - Gummitræ - Gunnera - Gurker - Guzmannia - Gyldenlak - Gyldenris - Gymnocladus - Gymnogramme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

forekommer paa Rodens øverste Parti. Paa Pletterne
fremkommer talrige, paa Overfladen fremtrædende,
sortagtige, meget smaa Vorter, der indeholder
Sporerne, som i fugtigt Vejr bryder frem i slimede,
kødrøde eller blodrøde Ranker. I Kulerne
fortsættes Svampens Vækst om Vinteren, og naar
Gulerødderne ligger op ad hinanden uden omgivende
Jord, vandrer Svampen fra de syge over paa de
sunde, saa at samtlige Gulerødder i samme Kule
kan ødelægges paa denne Maade. Naar man til
Frøavl udplanter Gulerødder, der er om end nok saa
lidt angrebne af Svampen, vokser denne op i den
overjordiske Stængel, der faar brunlige Striber med
ganske lignende Vorter som paa Roden, og hele
Planten gaar sædvanlig ud paa det Tidspunkt, da
den er i Færd med at blomstre. Man bør nøje
undersøge de Gulerødder, der udplantes til Frøavl,
og kassere alle, der viser mindste Tegn til denne
Sygdom, ligesom man ogsaa om Efteraaret før
Nedkulingen bør vrage de øjensynligt angrebne Rødder
samt ved Nedkulingen anbringe Rødderne saadan,
at de ikke berører hinanden (ved Nedlægning i
Sand el. lign.).

Det bør dog bemærkes, at G. ikke er den eneste
Aarsag til Sygdom i Frøgulerodskulturer;
Rødderne kan ødelægges af Bakterier eller
Bægersvamp; Stængler og Blomsterskærme kan dræbes
eller svækkes ved Angreb af Bladlus.
F. K. R.

Gulsot se Selleri-Skurv.

Gulved se Xanthoxylon.

Gummiflod, som træffes hos alle vore
Stenfrugttræer, viser sig ved at Barken brister og klare,
gullige eller brunlige Gummidraaber bryder frem,
ofte i rigelig Mængde; samtidig tiistoppes Træets
Vandledningsvæv, og Grene kan dø i stor
Udstrækning. G. skyldes ikke en enkelt Aarsag, men er
Virkningen af flere uheldige ydre Forhold, saasom
for svær Lerjord, der holder paa Vandet,
Kalkmangel, for dyb Plantning, stærk Beskæring,
Frostbeskadigelse af umodne Grene, Insektgnav,
Svampeangreb m. m. Lidt G. træffes hos alle
Stenfrugttræer, men den bliver kun til en alvorlig Sygdom,
naar den overstiger visse Grænser, saa at der alle
Vegne udtræder store, klare, brune Draaber, der
stivner til faste Klumper. For at modarbejde denne
Sygdom maa man søge at formindske
Vandtilførselen, sænke Grundvandet ved Dræning, tilføre
Kalk og Fosforsyre til Jorden, formindske
Anvendelsen af Kvælstofgødning, nedskære de stærkt
gummisyge Grene og behandle Saaret med
Kultjære. — G. hos Agurker se Agurk-G.
F. K. R.

Gummitræ se Ficus elastica.

Gunnera (Haloragidaceæ), Staude, meget smuk
Bladplante. G. chilensis Lam. (G. scabra R. &
P.). Chili og G. manicata fra Syd Brasilien,
1-1,50 m. Stængelen meget kort, i Reglen
liggende. Bladene meget ru, af betydelig Størrelse,
ofte 70-80 cm i Gennemsnit, hjerteformede, groft
lappede og tandede med fremtrædende Ribber paa
Undersiden. Blomsterne uanselige i en kolbeformet
Blomsterstand. Begge Arterne ligner hinanden
meget, men G. chilensis menes at være den mest
haardføre, den kan opnaa kæmpemæssige
Dimensioner, hvor den ret trives. G. beholder sit
pragtfulde Løv hele Sommeren, og er en imponerende
Solitærstaude, navnlig i Nærheden af lune Damme,
plantet c. 60 cm over den højeste Vintervandstand.
Kultur: G. formeres lettest ved Deling om
Foraaret. G. er kun i ringe Grad haardfør hos os,
hvorfor det maa anbefales at dække den meget
omhyggeligt med en omvendt Urtepotte eller Ballie,
som atter dækkes med Løv eller lign., frem for alt
maa det forhindres, at der kan komme til at staa
Fugtighed om Planten i Vintertiden. Den fordrer
kraftig Jord og rigelig Fugtighed om Sommeren.
C. V. L.

illustration placeholder
Gunnera chilensis.


Gurker (s.) se Agurk.

Guzmannia (Bromeliaceæ), Varmhusplante.
Hjemstavn Sydamerika. Ligner i Habitus og
Blomsterstand meget Tillandsia. G. picta se Nidularium
fulgens. G. tricolor Ruiz & Pav.; det 30-45
cm høje Blomsterskaft er helt besat med smalle
Brakteer, hvoraf de ’nederste er gullig-grønne med
røde Striber, de øverste stærkt skarlagenrøde, alle
sluttende tæt op til de hvide Blomster. Kultur
som Tillandsia.
M. H.

Gyldenlak se Cheiranthus.

Gyldenris se Solidago.

Gymnocladus (Cæsalpiniaceæ), haardført Træ. G.
canadensis
Lam., Nordamerika, er i sin
Hjemstavn et højt, hos os som oftest kun et lille Træ,
med faagrenet Krone og ejendommelige tykke
Grene og Skud samt med 0,60-1 m lange, 30-60 m
brede, dobbelt- og mangefinnede Blade. Det
kommer sjældent i Blomst hos os, og Blomsterne er
uanselige.
A. B.

Anvendelse: G. er kun anvendelig i
Landets sydligere Egne og kræver endog der en meget
varm Jordbund og beskyttet, solrig Plads for at
opnaa sin smukke, karakteristiske Udvikling. Den
bør staa frit. Kultur: G. formeres ved indført
Frø, som saas om Foraaret paa en varm Plads og
holdes fugtigt og skygget. Den kræver en dyb og
næringsrig Jord, lider egentlig ikke af Kulden,
men vokser selv under gunstigste Forhold i en lang
Aarrække kun meget langsomt.
J. B.

Gymnogramme (Polypodiaceæ), Varmhusbregne.
Hjemstavn Syd- og Mellemamerika. Paa de fleste
herhen hørende Arter er Undersiden af Bladene
beklædt med et sølvhvidt eller gult Støv, hvorfor
de populært berævnes Sølv- og Guldbregner. De
smukkeste Arter til Kultur er af Sølvbregner: G.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free