- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
364

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gødning - Haandsprøjter - Haarmyg - Haarrørsvirkning - Haberlea - Hablitzia - Habranthus - Habrothamnus - Hacquetia - Hæmanthus - Haftorn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Jærnilte, og ved Dyrkningsforsøg har det vist
sig, at naar blot Planterne fra Jorden kan optage
tilstrækkelig af disse 6 Stoffer samt Salpeter, alle
opløste i Form af Salte i tilstrækkeligt Vand, saa
kan Planterne udvikle sig til Fuldkommenhed,
hvad de derimod ikke kan, hvis blot et eneste af
disse 8 Stoffer mangler, selv om der er rigelig af
de andre. I Asken af Planter, voksede under
naturlige Forhold, findes desuden Kiselsyre, Klor og
Natron, men disse, saavel som de mange andre Stoffer,
der undertiden er fundne i Planteaske, synes altsaa
at kunne undværes. Af de nødvendige
Plantenæringsstoffer er det særlig de saakaldte Værdistoffer:
Kvælstof, Fosforsyre, Kali og Kalk, der lettest
bliver Mangel paa i Jorden, og som man derfor maa
sørge for at tilføre i G. og Mergel. Tilføres der
nok heraf, vil Jord og G. ogsaa sædvanlig kunne
afgive nok af de andre plantenærende Stoffer. Dog
kan en Tilførsel af Klor og Natron (Kogsalt)
undertiden gøre Gavn, saaledes til Asparges og maaske
til Runkelroer. G. tilføres hovedsagelig enten som
Staldgødningeller som Kunstgødning,
hvortil der henvises. Se ogsaa under de forskellige
Gødningsarter, som Hestegødning, Kogødning o. s. v.
Gødnings Omstikning og Behandling se
Varmebede.

N. A. H.

H.



Haandsprøjter se Havesprøjter og
Sprøjtning.

Haarmyg, sorgmyggor (s.), Bibio-Arter. En Slags
store, kluntet byggede, stærkt sorthaarede Myg,
som om Foraaret ses flyve omkring i Haverne i
talrige Svamne. Myggene selv er vistnok
uskadelige; Larverne, der i Almindelighed lever kolonivis
i Jorden, antages derimod undertiden at kunne gøre
Skade paa underjordiske Plantedele. Praktisk set
af ringe Betydning.

A. T.

Haarrørsvirkning se Fugtighedsforhold
i Jordbunden
.

Haberlea (Gesneraceæ). H. rhodopensis
Friv., Balkanbjærgene, Staude. Blomsten er lys
blaaviolet med gulligt Svælg, c. 10 cm høj;
Maj-Juni. Kultur: Formeres ved Frø, Deling og
Bladstiklinger og plantes i Lyngjord paa et
fugtigt, beskygget Sted paa Stenhøj. Dækkes
med Granris.

G. B.

Hablitzia (Chenopodiaceæ). H. tamnoides
Bieb., Kaukasus; 2,50-4 m. Bladene aflangt
hjerteformede, mørkegrønne; ubetydelige, grønlige
Blomster. H. er en smuk fleraarig Slyngplante til
Dækning af større Flader som Mure el. l. Dens
Anvendelse som Spinatplante er her i Landet næppe
af Betydning. Kultur: H. formeres ved Deling
og Frøudsæd. Den trives i enhver god, muldrig
Jordbund, helst i Halvskygge.

A. L.

illustration placeholder
Hablitzia tamnoides.


Habranthus henføres til to Slægter. Arter med
flere Blomster sammen henføres til
Hippeastrum, saaledes H. bifidus (se Hippeastrum
bifidum), og Arter med enkeltsiddende Blomster
til Zephyranthus, saaledes H. versicolor
(se Zephyranthus versicolor).

Habrothamnus se Cestrum.

Hacquetia se Dondia.

Hæmanthus (Amaryllidaceæ), Koldhus,
undtagelsesvis Varmhus. Blomstrende Løgvækst fra
Sydafrika, enkelte Arter fra det tropiske Afrika, med
oftest forlænget, halvt overjordisk Løg og noget
læderagtige Blade. H. albiflos Jacq., en ret
ejendommelig Plante med 2 meget brede,
vedvarende Blade og hvide Blomster; Koldhus. H.
coccineus
L. har skarlagenrøde Blomster, og
den mere bekendte H. puniceus L. en tæt
Skærm af røde Blomster, mørkplettet Skaft og
bølgeformede Blade. H. Kalbreyeri Baker er
en meget smuk Art med lette, skarlagenrøde
Blomster. H. Katherinæ Baker, Natal, udmærker
sig ved sine smukke Blomster og Blade, samt ved
at være letdyrkelig i alm. Koldhus. De 2 ny
Former: H. hybr. King Albert, hvis elegante røde
Bloster er samlede i Kugleform, og H. Lindenii
E. Br. med rosa, i Karmin overgaaende
Blomster er særlig smukke Varmhusplanter. Kultur:
H. formeres ved Sideløg. De fleste Arter har en
bestemt Hviletid efter Løvets Visnen, i hvilken de
maa holdes tørt og varmt, andre, som H. albiflos,
beholder Løvet og udtørres ikke helt. De
omplantes i en kraftig, lerholdig Jord, naar de første
Tegn til ny Vækst begynder, og anbringes da i
den første tid paa Undervarme i en Bakke eller i
Hus, indtil de er i rask Vækst; derefter flyttes
de ind i et kapsk Hus nær Glasset. H. Kalbreyeri,
King Albert og Lindenii holdes varmere.
Blomstringen forlænges, naar de holdes koldt i
Blomstringstiden.

M. H.

Haftorn (s.) se Hippophaë.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free