Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Handelsgartneri paa en af »Blegdammene« paa
Nørrebro Fælled (den gamle »Blegeplads«), og var
den første, der begyndte at drive Tulipaner
og Konvaller; han døde 1847 som Stamfader
til en vidt forgrenet endnu eksisterende
Gartnerslægt. Maaske det mest omfangsrige
københavnske, og dermed danske, Handelsgartneri, c. 1855
var J. E. Ohlsens paa Østerbro, navnlig
bekendt ved udmærkede Samlinger af Stauder,
Blomsterløg og Varmhusplanter; de sidste talte ikke
faa, nu i Kulturen forsvundne Arter, og Frøavl
af Amager Hvidkaalen. Omtrent af samme
Størrelse var Ludvig Hansens Gartneri, der
c. 1850 var beliggende i Frederiksberg Slotshave.
Det var et af de første Steder, hvor de gamle
Røgkanaler blev erstattede af Vamtvandsledninger.
Det første Varmeværk med Vand blev indrettet i
Frederiksberg Have c. 1830, i
Rosenborg Have 1834 og i Hofmansgaves Have
1839. Paa Vesterbro (København) laa fremdeles
F. V. Frisenettes Handelsgartneri (fra 1843)
med ret omfattende Væksthuse og betydelig
Frøavl. De kapske og nyhollandske Planter
var paa den Tid endnu gode Handelsvarer; Arter
af Clianthus, Erica, Fabiana,
Mahernia, Melaleuca, Metrosideros,
Plumbago, Veronica o. a. var udbredte.
Der indførtes mange Blomsterløg til
Drivning, men en Del deraf gik atter til Sverrig eller
Norge. Floren ved Midtvinter var meget beskeden
og bestod bl. a. af Planter som: Adamia,
Calla, Epiphyllum, Løgvækster,
Skimmia. Cactus og andre »Saftplanter« fandt god
Afsætning. Senere, særlig i 60erne, kom
brogetbladede Pelargonier (Sunset, Mrs.
Pollock, Golden Pheasant) og Hortensier paa
Mode. Om 1860 fremhæves hvor store Fremskridt
Butikshandelen har gjort de sidste 16 Aar. Ved
Juletid findes Heliotroper, Justicia speciosa,
Cineraria, Melaleuca, Amaryllis o. a. i Blomst. Hos
Klemp i Store Kongensgade findes for første
Gang blomstrende Orchidéer om Vinteren. Paa
Friland var Georginen den væsentligste
Florblomst, navnlig de stærktfyldte, flerfarvede
Former, senere fik Stokrosen en fremragende
Plads, med Undtagelse af den mørkebrune, enkelte
dog næsten udelukkende, fyldte Sorter. Billige
Sommervækster i Potte kunde let afsættes,
særlig til Udplantning. Efter at Gasbelysning blev
almindelig, blev de faa, som kunde taale denne,
meget almindelige, saaledes Aspidistra. Meget
yndet blev f. Eks. Gummitræet, senere de smaa
Araucarier samt Cyclamen og mange Bregner. For
større Dekorationsplanter har Markedet aldrig
været stort her hjemme, men, særlig i København,
dog stærkt stigende. Væksthusene var meget
simpelt byggede, undertiden af ubrændt Ler;
Opvarmningen foregik ved Røgkanaler eller en
almindelig Ovn. Da Brændselsmaterialieriie stod i
høj Pris, blev der ofte givet saa lidt Luft som
muligt, af hvilken Grund Planterne blev lange og
svage i Væksten samt forholdsvis smaablomstrede.
Som Eksempel paa et Væksthus i gamle Dage kan
nævnes Peter Hansens Victoria regia - Hus,
der blev bygget 1854, og hvortil der var
offentlig Adgang imod Entré. Det var inddelt i flere
Afdelinger og indeholdt foruden den ikke hvert
Aar blomstrende Kæmpe-Aakande, der altid var
stærkt besøgt (afbildet i »Illustreret Tidende«),
tillige skiftende Samlinger af Florblomster, f. Eks.
Gloxinier og dengang yndede Passionsblomster
foruden adskillige berømte, men i Kultur sjældne,
tropiske Nytteplanter som: Nelumbium, Ris,
Sago, Sukkerrør o. a. Drivning af Roser
var almindelig, først af »Jomfruroser« og den lille
»Skillingsrose«, centifolia minor, senere
af Mosroser og Hermosa, der atter blev
afløste af Noisetteroserne. Maréchal
Niel fremkom først c. 1865 og var længe
sjælden men overmaade beundret. Noget tidligere var
man begyndt med remonterende Roser og
Efteraarsvioler. — Der var dengang liden
Forstaaelse af Reklamens Nytte, men den
indbyrdes Konkurrence var heller ikke saa skarp som nu.
De første Kataloger blev udsendt c. 1840 og havde
et beskedent Udseende. Blandt de største var
Martin Hansens, hvis Prisfortegnelse for 1842 omfatter
c. 200 Camellia sorter og c. 240 Roser, de fleste
dyrkede som Potteplanter. De første større illustrerede
Kataloger udgik fra Batzke’s Handelsgartneri
paa »Store Ravnsborg« paa Nørrebro (anlagt 1810),
hvor der ogsaa begyndtes med Dyrkning af
Turnips, og fremfor alt reklameredes med det i
Virkeligheden ikke særligt udmærkede Kæmpejordbær
»Wizard of the north«; fra Hintzes Forretning
blev der iværksat det første Forsøg paa dansk
Avl af Blomkaalsfrø, beregnet til Udførsel.
Endnu i 1668 er der Tale om at faa en Mand
hertil fra Holland, som forstod at tiltrække
Allétræer, men saa blev den første Planteskole
anlagt 1695 af Peter Vothmann i
Sønderborg paa Als. Herfra blev saavel
Graastener-Æblet som det hollandske »Melonæble«, det
nuværende »Flaskeæble«, udbudt til Salg og stærkt
anbefalede. Rundtom paa Als opstod mindre
Planteskoler. Senere anlagde Livoni en større
Planteskole i Sønderborg og tiltrak flere, lokale
Graastenersorter. 1714 anlagdes en Statsplanteskole i
København, 1753 en i Hørsholm, 1775
ved Frederiksberg og 1787 af F. Smith
ved Haderslev med en Beholdning af 36,000
Pl. 1784 anlagdes en ved Kiel med en
Beholdning af 80,000 Pl. og 1785 en i Odense under
Ledelse af Haveinspektør Müller, og hvor der
dyrkedes 235 Sorter Frugttræer. I 1792 anlagdes
Statsplanteskoler ved Ulkerup og Ledøje,
hvorfra der solgtes Planter til Bønderne til en Pris
af 8 Skilling for et Frugttræ os 2 Skilling for et
Skovtræ. Fra Planteskolen i Düsternbrok,
der en Tid lededes af den kendte
Havebrugsforfatter, Professor C. C. L. Hirschfeld i Kiel, uddeltes
aarlig (1795) 2000 Planter. De indenlandske
Planteskoler og andre Avlssteder kunde langtfra
tilfredsstille Efterspørgslen, skønt denne var
forholdsvis ubetydelig, og der blev indført store Mængder
saavel af voksende Planter som af Frø,
hovedsagelig fra Tyskland og Holland. Booth’s
Handelsgartneri i Flottbeck ved Hamborg, grundlagt 1808
af Skotten James Booth og Danskeren
Etatsraad Vogh, øvede betydelig Indflydelse paa det
danske Marked. Schaldemoses Haandbog for
Blomsterelskere (1835) er en Art beskrivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>