- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
369

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Katalog fra Booth, hvis Priser nævnes for hver Arts
Vedkommende. Det samme gælder Gartnerslægten
Vothmann’s Planteskoler paa Als, der efter P. V.s
Død overtoges af Sønnen Joh. V.; han døde 1797.
Oprindelig bestemt til at virke for Dyrkningen af
de nordamerikanske Træer og Buske gik Booths
Forretning over til en alsidig Omfattelse af alle
Handelsgartneriets Grene. I Jylland var de
Riegelske Planteskoler ved Fredericia og Viborg
en beskeden Indledning til talrige, delvis anselige
Forretninger, hvis Opkomst navnlig tog Fart efter
Dannelsen af Hedeselskabet, der blev en
mægtig Løftestang for Handelsgartneriets og ikke
mindst for Planteskolernes Udvikling; saaledes har
én Plantningsforening i de sidste 20 Aar uddelt
7200 Frugttræer, 25,000 Frugtbuske og c. 9 Mill.
Træplanter. Den største jydske Planteskole for
Tiden er C. J. Brostrøm’s ved Viborg. Den blev
oprettet 1864, og skønt Driften er meget alsidig,
har Massetiltrækning af unge Løv- og Naaletræer
til Skov- og Læbælter samt Hegnplanter fra
første Færd været Forretningens Hovedkultur. Paa
Øerne findes den ældste, endnu virkende
Planteskole ved Hørsholm paa en Del af den tidligere
Slotshaves Grund. Som flere andre af Datidens
Planteskoler var den oprindelig nærmest beregnet
paa at forsyne Skovbruget med unge Planter og
gik først efterhaanden mere og mere over til
Fremelskning af Prydtræer og -Buske til Haver og
Parker samt Frugttræer. Et herhjemme vistnok
enestaaende Forsøg paa at forene Have- og
Skovbrug blev der anstillet i Jægersborg Dyrehave
1765 ved at dyrke Bønner, Jordbær,
Kartofler, Agurker samt Kommen mellem
de unge Træplanter, dels til Læ for disse, dels for
at afgive en Biindtægt, som dog blev ringe, da
Afsætningen var meget vanskelig, hvorfor denne
Driftsmaade maatte opgives. I vore Dage spiller
Køkenhavedrift og Frøavlen ikke uvæsentlig Rolle
for mange Planteskoler, idet man ved Dyrkning
af Urter undgaar at »trætte« Jorden med
uafbrudte Afgrøder af træagtige Planter, men lægger
Vægt paa en Art Vekseldrift. Paa Frugtgartneriets
Omraade maa den Bredstedske Planteskole ved
Odense, oprettet 1818, nedlagt 1897, mindes paa
Grund af den store Betydning, den har haft for
Frugttrædyrkningen ved den store Mængde sunde
og i Indlandet tiltrukne Frugttræer, som derfra er
spredte ud over Landet. Tillige var den Arnestedet
for mangeaarige, indgaaende Forsøg med et stort
Antal dels indførte, dels hjemlige Frugtsorter, hvis
Ægthed og Egenskaber blev prøvede, og de gennem
disse Forsøg indvundne Erfaringer blev senere
Grundlaget for H. C. Bredsteds fortrinlige Værk
»Dansk Pomologi«.

I Slutningen af 60erne begynder en hel ny
Periode i det danske Handelsgartneris Historie. Ny
Forretninger opstaar i Mængde, og mange af de
ældre udvides, hvortil Ophævelsen af Toldafgiften
ved Byerne i 1851 kan have bidraget en Del.
Udviklingen foregaar først temmelig trægt, men tager
derpaa stærkere Fart, uden at den dog kan siges at
have naaet et Højdepunkt. Danske
Handelsgartnerier faar en Betydning, som ingen kunde ane for en
Menneskealder siden. Hjemmeavlen stiger baade i
Henseende til Omfang og gode Egenskaber.
Omsætningen bliver langt større end tidligere, men den
for de danske Handelsgartnere gode Periode i 70erne
og Begyndelsen af 80erne blev efterfulgt af en
Nedgangsperiode, hvorunder Priserne stadig dalede,
samtidig med at Arbejdskraften blev fordyret, og
selve Havebrugets Fremgang ledsagedes af
vanskeligere Vilkaar for den enkelte Handelsgartner,
hvis Bedrifts Udbytte i vore Dage meget ofte staar
i Misforhold til Arbejdet og den Kapital, som er
nedlagt i Forretningen. En anden Følge af de
forandrede Forhold er, at Handelsgartneriet i den
nyere Tid har specialiseret sig langt mere end
tidligere, hvor de allerfleste mindre Gartnerier var
»blandede« Forretninger, hvis væsentligste Indtægt
var Salg af Køkkenurter samt lidt Buket- og
Kransebinderi. Mange af vore Købstæder har nu et
langt større Marked med Havesager, end selv
Hovedstaden besad for c. 50 Aar tilbage, men
Fremgangen er ingenlunde ligelig fordelt over hele
Landet, idet de naturlige Betingelser for et
højerestaaende Havebrug sine Steder er smaa. Dette
gælder saaledes de vestjydske Byer. Esbjerg er
vistnok den By, som forholdsvis har den mindste
Produktion af Havesager og derfor maa indføre
betydeligt saavel fra Ind- som Udland. Aarsagerne til
Handelsgartneriets store Fremvækst er mange og
forskelligartede. At Landbruget og Industrien har
svunget sig stærkt op i de senere Aartier, har i høj
Grad maattet indvirke paa det økonomiske
Havebrug, der for at kunne trives altid behøver en
Baggrund af almindelig Velstand, men der findes
næppe nogen anden Erhvervsgren, som kan
fremvise en saa uhyre Fremgang inden for det samme
Tidsrum. Samfærdselsmidlernes fuldstændige
Omændring har paa Grund af Havesagers ringe
Holdbarhed haft den mest indgribende Betydning for
Omsætningen. Tidligere var Forsendelsen langsom
og besværlig; ad Søvejen foregik den hovedsagelig
ved Skipperne, paa hvis Skuder Varerne ofte fik
en alt andet end kyndig og hensynsfuld
Behandling; men heller ikke paa Landjorden var
Forsendelsesmaaden opmuntrende for Anskaffelsen af mere
kælne eller værdifulde Sager. Det gavnede
ingenlunde Frugten først at blive rystet ned fra
Træerne, derefter hældt i Sække, der blev kørte afsted
paa ufjedrede Vogne. I vore Dage, hvor
Afstandene, takket være Jærnbaner og Dampskibe, kun
føles som smaa, er Forbindelsen mangefold lettet,
men samtidig er Kravene stegne, og det livlige
Samkvem med Udlandet har foranlediget, at det
indenlandske Marked er blevet oversvømmet med
fremmede Havesager, avlede under bedre
klimatiske Vilkaar og derfor i Stand til at fremkomme
tidligere paa Aaret end de tilsvarende
indenlandske Produkter. Drivning af tidlige Grønsager (med
Undtagelse af Agurker og Tomater), Frugt og
Blomster er af den Grund gaaet stærkt tilbage, og saa
længe vor Udførsel hemmes ved de Toldmure,
hvormed andre Stater omgiver sig til Beskyttelse af
den hjemlige Produktion, vil det næppe kunne blive
anderledes. Som Eksempel kan anføres, at den
tidligere store Udførsel af Rabarberstilke (til
Sverrig) og Køkkenurter (til Norge) samt
Planteskoleartikler er henholdsvis hørt
op eller aftaget betydeligt paa Grund af Tolden,
der f. Eks. i Norge er indtil 20 Øre pr. kg for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free