Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Køkkenurter, medens man samtidig her i Landet
næsten maa ophøre med Løgdyrkningen, saa at der
nu indføres for c. 400,000 Kr. Spiseløg og for
800,000 Kr. Træer og Buske. Det samme gælder
ogsaa for Kirsebær, tidlige Grønsager,
Vindruer, der endogsaa kan indføres fra Norge,
ligeledes vor Træfrugt, der til Tider næsten
fortrænges af den udenlandske, og afskaarne
Blomster og Blade, hvoraf der indføres for
7-800,000 Kr. Vore Produkter staar ikke tilbage
for de store havedyrkende Landes, selv om
Markedet for kostbare Sager kun er lille. Inden for
Planteskolen, Blomstergartneriet og de andre
Afdelinger har der ogsaa herhjemme kunnet opstaa
og trives Forretninger af mere speciel Karakter,
f. Eks. Rosen- og Orchidégartnerier.
— For c. 50 Aar siden var Handelen med
Potteplanter ubetydelig, ligesom Kranse- og
Buketbinderiet heller ikke gav megen Indtægt og navnlig
om Vinteren var rent forsvindende. Afskaarne
Blomster ønskede Køberne helst i »Tilgift«, naar
de købte maaske en Haandfuld Suppeurter eller en
Potteplante, og af Nyheder saa man gerne, at
Gartneren forærede Amatøren en Stikling til
Stuedyrkning. Kransene var væsentlig forskellige fra
Nutidens, Blomsterne blev ikke spækkede, men bundne
sammen, uden Underlag af Mos, og de smukkeste,
de saakaldte »gotiske Kranse«, saa ganske ud, som
om de var flettede. I de senere Aar er dog
Afsætningen af Frilandsblomster tiltaget
overordentligt, og Kranseforretningen er nu en meget
væsentlig Indtægt i Provinsbyerne, ligesom den i
den nyeste Tid begyndte Altanbeplantning
bidrager til et større Forbrug af Planter. Af
Væksthusene er Formeringshuset af senest
Oprindelse; før c. 1850 formeredes hovedsagelig i
Bakker og Bænke. Forædling bestod navnlig i
Podning under Tag og Udplantning paa Friland af de
unge Podninger, medens nu omtrent al Frugttræ-
og Rosenforædling sker ved Okulation om
Sommeren paa Friland. Kopulering fandt Sted i Hus paa
optagne Stammer. Frøavlen, for hvilken
Handelsgartner Bøgh i Horsens har haft banebrydende
Betydning, er ligeledes i høj Grad under
Udviklingens Lov. Størst Betydning i Øjeblikket har
Udførselen af Blomkaalsfrø og af
Fairbeard-Ært (1853); af
Amager-Hvidkaalsfrø udføres ogsaa en Del, saaledes til
Nordamerika, ligesom der ogsaa nu dyrkes en Del
Konvalspirer til Eksport. I det hele synes
vore klimatiske Forhold at være særlig gunstige for
Frøavl af Korsblomstrede Planter.
Frøhandelen, som i gamle Dage var i Hænderne paa
aldeles ukyndige Personer, omløbende Kræmmere,
Købmænd, er i den nyeste Tid kommen ind i ny
Baner, og medens Frøforfalskning og Forhandling
af daarligt, gammelt Frø før var ganske
almindelig, er der heri indtraadt en stor Forandring,
hvortil den i 1871 oprettede Frøkontrol har
bidraget. For c. 20 Aar siden var Markfrøhandelen,
navnlig med Rodfrugtfrø, men ogsaa delvis med
Kløver og Græsfrø, paa Gartnernes Hænder, men til
stor Skade for disse er denne Handel nu til Dags
i de fleste Tilfælde bleven en Grossererforretning.
Endnu maa nævnes den Betydning, det har med
saadanne Kulturer som Chrysanthemum,
B. Gloire de Lorraine,
Knoldbegonia, Lathyrus, og i den nyeste Tid
Tiltrækning af Tulipan- og
Narcis-Løg, ligesom det ogsaa maa bemærkes, at der nu
her i Landet tilvirkes en stor Del
Bindemateriale, der tidligere indførtes.
Havebrugets intensive Driftsmaade kræver et
forholdsvis betydeligt Antal Arbejdere, men den
stadig dyrere Arbejdsløn, de dalende Priser og den
betydeligere Produktion har, for Planteskolens
Vedkommende, ført til mere rationelle,
landbrugsmæssige Dyrkningsmaader, hvor Jordbehandling med
Spade delvis afløses af Pløjning, og Haandkraft i
det hele viger for Hestekraft, der paa større Arealer
er billigere, hurtigere og grundigere. Herved gaar
man i samme Spor, som Havebrugets Udvikling
har fulgt i de store Kulturstater, fremfor alle de
nordamerikanske Fristater, hvor Handelsgartneriet
drives særdeles storstilet og med Benyttelse af den
moderne Tekniks Maskiner og øvrige
Hjælpemidler. Paa den anden Side specialiseres Havebruget
i stigende Grad og nærmer sig herved som i andre
Retninger mere Haandværk og Industri, men
fjernes samtidig fra Landbruget med dettes mindre
sammensatte Forhold. — Handelsgartneriets
Arbejdsforhold har ligeledes undergaaet
indgribende Omændringer i den sidste Menneskealder.
I Begyndelsen af forrige Aarhundrede var
Forholdene saa smaa, at Folkeholdet overalt var meget
lille, selv de mere kendte københavnske
Forretninger kunde nøjes med een Medhjælper og et Par
Elever, og i Provinserne var der før 1850
overhovedet kun meget faa Handelsgartnere. I
København benyttedes »Slaver« som Arbejdsmænd, men
de kunde ikke faas færre end 6 ad Gangen og var
altid ledsagede af en Opsynsmand,
»Slavesergenten«. Efter »Slaveriet«s Ophævelse lejede
Gartnerne undertiden Soldater til det grovere Arbejde.
Før c. 1850 bestod der sine Steder en Forskel
imellem Læredrenge eller Lærlinge, der fik Kost og
Logis hos Principalen, og Elever, der betalte en
større eller mindre Sum under Læretiden. Der
klages alle Vegne fra over Manglen paa duelige
Havearbejdere. Saavel Herregaardsgartnere som de
større Handelsgartnere havde gærne mangeaarigt
øvede Arbejdere paa fast Løn, hvilket blev
foretrukket for løs Arbejdskraft. Den stærke
Udvikling, der er foregaaet med Handelsgartneriet i den
sidste Menneskealder, har ganske naturlig medført,
at ogsaa Arbejdsstyrken har maattet udvides
betydeligt. Da der kræves Driftskapital,
Forretningsdygtighed og gunstige Vilkaar for at oparbejde en
nystiftet Forretning, naar de færreste
Handelsgartnerier en betydeligere Størrelse, medens de smaa
Forretninger findes i overvættes stor Mængde, hvad
der bidrager til at trykke Priserne. I denne
Forbindelse kan bemærkes, at med det 20. Aarh.
begynder der ogsaa at optræde kvindelige,
saavel Privat- som Handelsgartnere. Tillige drives
adskillige Herregaardsgartnerier som rene
Handelsforretninger, til Dels begrundet i de private
Gartneres stadig daarligere Lønforhold, og blandt
Landboerne har en voksende Sans for Havebrug
ført til langt større Avl og Salg af Havesager end
tidligere. I de senere Aar er dog ogsaa
Forbruget af Haveprodukter tiltaget i høj Grad,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
