Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvad der fremgaar af, at Omsætningen paa
Københavns Grønttorv nu er naaet op over 8 Mill. Kr.,
og at der af en saa forholdsvis ny Frugt som
Tomater kan bruges over 1/2 Mill. kg.
Medhjælperne danner en temmelig faatallig Klasse i
Forhold til det store Antal Elever, hvoraf mange efter
udstaaet Læretid begiver sig til Udlandet for
videre at uddannes. De yngre Gartnere søger navnlig
England, i mindre Grad Tyskland og Frankrig; i
de seneste Aar har adskillige danske Gartnere
nedsat sig i de nordamerikanske Fristater. I
Sammenligning med f. Eks. danske Landbrugere har
Gartnerne gennemgaaende rejst meget, og selv om
adskillige har været for unge og umodne til at drage
fuld Nytte af en Udenlandsfærd, saa har det nøjere
Kendskab til fremmede Forhold samt de i
Udlandet knyttede personlige Forbindelser fremkaldt et
livligt Samkvem med fremmede Stater, hvoraf der
atter er fremgaaet Evnen til stadig at kunne
»følge med« og tilegne sig, hvad der af det ny
fremkomne passer for vort Klima og øvrige
Vilkaar, og som Eksempel paa, hvor meget der trods
daarlige Tider og udenlandsk Konkurrence er naaet,
kan nævnes, at der nu (1910) i København og
Omegn findes 1048 Drivhuse til en Værdi af
2,367,970 Kr. og et Haveareal paa 730 ha; for
hele Landet (dog ikke fuldt paalideligt) er
Havearealet til Handelsgartneri 1860 ha, der
beskæftiger 2529 Mennesker. — I 1682 var der i
København 8 Gartnere, der dyrkede 8 ha.
Mellemhandlerne spillede tidligere en ubetydelig
Rolle. Grønsager og Frugt blev kørt paa Torvet af
Gartnerne selv og solgt der, Potteplanter og
afskaarne Blomster hentede Køberne i Gartnerierne
eller købte dem, i hvert Fald for Københavns
Vedkommende, af Sælgekoner, der hentede Varer hos
Handelsgartnerne, hvem de paa den anden Side
atter forsynede fra Kilder, der saa vidt muligt blev
hemmeligholdte. Efterhaanden opstod Grønt-, Frugt-
og Blomsterforretninger, ofte drevne af tidligere
Gartnere (Knipschildt var den første
Gartner, der oprettede en Blomsterforretning), hvad
for saa vidt var heldigt, som disses større
Fagkundskab derved kom til Nytte. Som et betegnende
Træk for den store Forandring, der er foregaaet i
saa Henseende, kan anføres, at i 1866 fandtes der i
København kun 6-8 Blomsterudsalg, medens der i
1910 findes mindst et Par Hundrede. Se
Statistiske Oplysninger og
Havebrugsprodukternes Omsætning.
A. M.
Handelsgartneriet i det 20.
Aarhundrede. Den i det foregaaende fremhævede
stærke Stigning i Forbruget af Havesager i
Forbindelse med en stærk Vækst i Bybefolkningen, har
givet Handelsgartneriet gode Muligheder. Der
findes næppe den Stationsby eller større Landsby, hvor
der ikke findes en eller flere Handelsgartnere,
endog Landbostanden optræder som Køber af
gartneriske Produkter. Priserne paa Gartneriprodukter
har egentlig ikke — naar de sidste Krigsaar
undtages — været stigende, snarere det modsatte,
men den øgede Afsætningsmulighed har rigelig
opvejet de lave Priser, saaledes at Tiden siden
Aarhundredskiftet i det store og hele maa betegnes
som en god Tid for Handelsgartneriet i Danmark,
og de sidste Aar — særlig 1917 o. flg. Aar —
som en glimrende Tid. Gartneriprodukterne har i
Løbet af Krigens sidste Aar naaet et Prisniveau,
der ligger omkring det 2-3dobbelte af Priserne før
Krigen, og selv om Omkostningerne efterhaanden er
steget tilsvarende, saa har dog de eksisterende
Gartnerier haft store Fordele under denne
Overgangstid. Det er derimod bleven vanskeligt for
Nybegyndere at skaffe sig baade Jord og Driftsmateriel,
saa der har næppe været nogen synderlig
Udvidelse i den mere udprægede gartneriske
Produktion i disse sidste Aar, muligvis endog
Tilbagegang paa flere Omraader (Jordspekulation og
Udstykning har f. Eks. ved København bevirket
Nedlæggelse af adskillige betydelige Gartnerier,
medens tilsvarende nye ikke endnu er opstaaet).
Man kan næppe sige, at Overgangen fra »det
blandede Handelsgartneri« til Specialgartneri er
fuldbyrdet, men omkring de større
Befolkningscentrer (Hovedstaden, Odense, Aarhus m. fl. St.) er
Udviklingen dog vidt fremskreden i denne
Henseende, og meget tyder paa, at den vil komme til
at gaa stærkere i denne Retning i de kommende
Tider (de stærkt stigende Arbejdslønninger vil
være en kraftig virkende Faktor).
Der er mange udstrakte Frilandsgartnerier med
20-40 Tdr. Ld. med Køkkenurter, Jordbær, Frugt
og Frøavl, og der er nogle Gartnerier med flere
Tdr. Ld. dækket med Glas. I Særdeleshed har
Husbyggeriet været enormt sammenlignet med
Fortiden, men de uhyre høje Materialpriser i de sidste
3-4 Aar har sat en brat Stopper for denne Vækst,
i Efteraaret 1919 er Drivhusbyggeriet taget op
paany. Drivhusene er meget større end før og er i
flere Gartnerier bygget sammen i Blokke efter
engelsk-amerikansk Forbillede. Ikke alene er
Blomsterkultur og Frugtdrivning under Glas tiltaget
stærkt, men i Særdeleshed Fremdrivning af
Køkkenurter i Huse er kommen til at spille en stor
Rolle og er at betragte som nyt Land indvundet
for Handelsgartneriet. Tomater og Agurker er
Hovedkulturerne, men ogsaa Blomkaal, Salat,
Persille o. s. v. er vigtige Husafgrøder. Buskfrugt
(Stikkelsbær og Hindbær) og Træfrugt (Æbler,
Pærer, Blommer) spiller en stor Rolle for mange
Handelsgartnerier; i Særdeleshed Stikkelsbær (den
væsentlige Grund er formentlig »Dræberen«) og
Hindbær (nu anvendes i stort Omfang »Flødebær«) er
mere udprægede Gartnerkulturer nu end tidligere,
da de for en stor Del var Bikulturer til
Landbruget. Paa den anden Side er Frøavlen
(Blomkaal undtaget) omtrent gledet bort fra Gartnerne.
Udviklingen i Retning af Storkultur har
væsentlige tekniske og økonomiske Fordele; men i
samme Grad som Gartneriet saaledes
»industrialiseres«, bliver de sociale Modsætninger mellem
Handelsgartnerne og deres Medhjælpere skarpere. Disse
store Specialgartnerier er i øvrigt ikke saa gode
Uddannelsessteder for Lærlinge som de blandede
Gartnerier og Privatgartnerierne.
Den i 1915 af Alm. d. Gartnerforening
foranstaltede Gartneritælling, der dog næppe kan
antages at have faaet alt med, oplyser at der fandtes:
4101 Væksthuse dækkende et Areal paa 3,939,000
Kvadratfod (c. 388,000 m2) og med en
Anlægsværdi af 7,833,000 Kr. Endvidere 141,588
Varmebedsvinduer og 5300 Tdr. Ld. dyrket med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
