- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
374

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsgartneriets Historie i Danmark, Norge, Sverrig og Finland - Norge - Sverrig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ranheim, grundlagt i 1909 af G. W., Blomster og
Grønsager (f. T. 15 Væksthuse). Hylla
Planteskole
paa Inderøen blev grundlagt i
1870-Aarene af N. Trondhjems Amts
Landhusholdningsselskab for at forsyne Distrikterne med
Frugttræer og Bærbuske. Den flyttedes i 1919 til Støp
ved Levanger. I Hamar stod Havedyrkningen
højt omkring 1550, men det første større
Handelsgartneri blev først grundlagt i 1868 af A.
Nordström
(svensk) og det næste i 1873 af
O. Fuglset, som efter dennes Død drives af
Enken. Begge Gartnerier omfattede fra først af kun
Køkkenurter og Planteskole, men udvidedes med
Aarene til ogsaa at omfatte Væksthuskulturer.
Nordströms Gartneri blev nedlagt i 1918. Af nyere
maa nævnes Engebretsens Gartneri,
etableret omkring 1905 af Ejeren P. E. Paa
Herregaardene omkring Hamar har i den senere Tid
udviklet sig betydelige Kulturer af Køkkenurter
for Salg, især til Østerdalen og Trondhjem.

I og ved de øvrige Byer er større
Handelsgartnerier af forholdsvis ny Dato. Følgende bør
nævnes: I Drammen har der fra 1860-Aarene
været blandede Handelsgartnerier som Østmanns og
Sandbergs nu nedlagte og de noget seriere
etablerede Ungers og Jansons, som drives fremdeles.
Victor Lagerqvist grundlagde i 1907 nu
Byens største Væksthus-Gartneri med Butik og
Afdeling for Grønsager i Lier. I Gjøvik blev det
første Handelsgartneri grundlagt i 1897 af J.
Löfgren (svensk), som 1879 kom til Børstad og fra
1887—1897 drev kun Gaardbrug paa Ringsaker.
Blandet Gartneri. I Moss: C. Lagerqvist (svensk)
kom til Norge i 1881 som Herskabsgartner,
begyndte 1892 eget blandet Gartneri, men er senere
gaaet over kun til Væksthus- og
Drivbænkkulturer med Butik og Binderi. I Frederikstad
etablerede Chr. Hannestad blandet Gartneri i 1892,
som siden 1905 dog kun omfatter Potteplanter og
Blomster med Butik og Binderi.

I Tønsberg blev Heimdals Gartneri
grundlagt først i 1880-erne af en Gartner
Holmgren; det blev i 1887 overtaget af Th. Thøgersen,
i 1905 af Oscar Paulsen og ledes nu af dennes Søn
Oddmun P. Hovedsagelig Væksthus- og
Bænkkulturer med Binderi. J. Mandel (tysk)
grundlagde i 1880 et Grønsag- og Blomstergartneri, som
i 1899 overtoges af hans to Sønner, men Aaret
efter gik det over til den ene af dem og er senere
drevet under Navnet J. Mandel jr.
Eksportgartneri
. Det omfatter især Tomater i Hus
(Landets største), Chrysanthemum, Nelliker,
Drivning af Blomsterløg m. m. Ved Larvik blev
Den norske Planteskole grundlagt 1899
paa Store Jordet som Aktiselskab og gik i 1909
over til Godsejer F. M. Treschow, og drives siden
som Fritzøe Planteskole med H. O.
Skurdal som Disponent. M. Aamots Planteskole,
Eidanger, blev grundlagt i 1898 paa Breidablik
ved Porsgrund, hvorfra Flytningen til Valle ved
Eidanger blev paabegyndt i 1908. Til den var
knyttet statsunderstøttet Havebrugsskole fra 1902
til 1917. I Arendal anlagde Th. Kristensen,
Grimstad, sidst i 1880-Aarene et Frilandsgartneri,
som i 1894 blev solgt til Kr. Funderud. Denne
har senere bygget Drivhuse, holder Butik med
Binderi i Byens Centrum. Grimstad
Gartneri
, Grimstad, blev startet i 1885 af Gartner
Th. Kristensen fra Randers, som drev det i 10
Aar. I de sidste Aar var Nedenes Amts
Havebrugsskole knyttet til Gartneriet. Dette blev købt i
1895 af nuværende Ejer M. Fuhr, som omlagde
Forretningen til væsentlig at omfatte Frøavl og
Frøhandel med senere store Udvidelser og
Frørenseri. Til Forretningen hører Kornmølle,
Savbrug og en landskendt Forretning af
Rabarbervin. F. var den første som indlagde Apparater for
elektrisk Opvarmning af Væksthuse og Drivbænke.

Efterhaanden som Byerne vokser og Grunden
stiger i Pris, maa Handelsgartnerierne forlægges
til de omliggende Landdistrikter, især gælder dette
for Grønsagkulturerne; de største af disse findes nu
i Bærum og Ø. Aker, mens de tidligere laa i
Kristiania. Men ogsaa andre Steder, specielt ved Moss,
har Dyrkningen af Grønsager tiltaget meget i de
senere Aar. For en Snes Aar siden indførtes
Grønsager Aaret rundt, nu derimod indføres de alm.
Grønsager væsentlig kun om Eftervinteren og
Foraaret. Paa Blomstergartneriets Omraade er der
store Fremskridt baade i Kristiania og andre Byer.
Der drives nu Millioner af Blomsterløg,
Liljekonval og andre Vækster for at dække Behovet af
Blomster om Vinteren. Medens det for ikke ret
mange Aar siden var en Sjældenhed at se et
»Bregnehus« eller Specialkulturer af Roser,
Chrysanthemum, Tomater m. m., dyrkes disse Vækster
nu i Mængde i Gartnerier ved de større Byer. De
største Gartneriers Produktion stiger til flere
Hundrede Tusind Kroners Værdi. For en Del Aar
tilbage kendte man ikke Torvehandel med
Gartnerisager, undtagen i Kristiania, og her
indskrænkede den sig til »Torvekonerne«, som væsentlig
var Udsælgersker for Handelsgartnerne, derimod
drives der i vore Dage i de større Byer en
betydelig Torvehandel. De lange Rækker af
Gartnervogne, især paa Stor- og Nytorvet i Kristiania,
byder nu en fuldstændig Udstilling af
Gartneriprodukter, og Omsætningen er til enkelte Aarstider
meget stor. Tidligere spillede Mellemhandlerne en
ubetydelig Rolle. Grønsager, Potteplanter og
afskaarne Blomster hentede Køberne i Gartnerierne,
eller de blev sendte direkte til Forbrugeren; men
efterhaanden er der opstaaet Frugt-, Grønsag- og
Blomsterforretninger, fra først af ofte drevne af
Gartnerne selv, senere, og især i de større Byer,
af Personer, som kun befatter sig med Omsætning
og Blomsterbinderi.
H. M.

Handelsgartneriets Historie i
Sverrig
. Torvehandel med Havesager har
antagelig fundet Sted i Sverrig fra de allerældste
Tider, endskønt der ikke foreligger nærmere
Oplysninger herom, derimod ved man med
Sikkerhed, at en saadan Handel fandt Sted omkring Aar
1500. I Begyndelsen af Aar 1700 fandtes der flere
Steder Handelsgartnerier, hvorfra der forhandledes
Frugttræer, Bærbuske, Park- og Prydvækster i
forskellige Sorter samt Frø. En
»Trädgårdsmästareålderman« i Stockholm, Peter Lundberg,
ejede allerede i Begyndelsen af nævnte
Aarhundrede et ret betydeligt Handelsgartneri, og det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:15:17 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havebrug/1/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free