- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
378

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hassel - Hasselmiden - Hasselmiden - Hasselgallkvalstret - Hasselurt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustration placeholder
Jord- og Stenharpe.


lang. Tidlig lang Zellernød, stor Nød
med en lille Hase, der kun er halv saa lang som
Nødden. For varme Steder i Danmark og det
sydlige Sverrig anbefales: Hvid Lambert,
middelstor Nød med en i Spidsen indsnævret Hase, der
er dobbelt saa lang som Nødden. Hvid og rød
Lambert
har begge middelstor Nød med en langt
oven for Nødden indsnævret Hase. Dekorative
Sorter er: Lambert Filbert, meget stor Nød
med smuk, lang, rørdannet Hase. Rund Cob,
middelstor Nød, aaben Hase, meget fliget og
takket i begge Sider, og Trapezunter Hassel,
middelstor Nød med smuk, rørdannet, lysegraa
dunet Hase. Kultur: Formeringen se Corylus.
Paa middelgod Jord bør H. plantes med en Afstand
af 3,50-4 m, paa kraftig, mere næringsrig Jord
med en Afstand af 4-5 m. Planterne bør staa i
Forbundt. H. fordrer en solaaben Vokseplads.
Dybgravning af Jorden forinden Plantningen
fremmer naturligvis Væksten og er desuden gavnlig for
den Mellemkultur af Kaal, Rodfrugter eller lign.,
som de første 2-3 Aar efter Plantningen uden
Skade kan foregaa. Gode, kraftige 2aarige, højst
3aarige Buske bør foretrækkes fremfor større og
ældre, da disse senere vanskeligere vokser, og ofte
hænder det, at større eller mindre Grene dør.
Beskæringen af H. bør foretages paa den Maade, at
svage Grene bortskæres, kraftige studses, saaledes
at der opnaas en ligelig Forgrening. Er Busken
1,50-2 m høj, maa der sørges for Udtynding af
Grenene, for at Luft og Lys kan komme ind
imellem disse. Stærkere Skud fra Roden
undertrykkes hos nnge Buske i Tide; hos ældre derimod lader
man saadanne Skud vokse, for at de kan erstatte
ældre, mindre frugtbare Grene. Saadanne
Erstatningsskud bør ved den aarlige Vinterbeskæring
indstudses. Buske, som man Tid efter anden paa
den anførte Maade forynger, bliver dog ikke saa
smukke i Formen, som naar man hvert 10.—15.
Aar helt fornyer Buskene ved at hugge alle Grene
af ved Jorden og af de frembrydende ny Skud at
vælge dem, der er nødvendige ved Tildannelsen
af en ny Busk. En saadan Fornyelse af
Plantningen bør naturligvis ske efterhaanden, f. Eks.
med en Fjerdedel om Aaret. Da Nødderne
fremkommer paa korte Sidegrene, kan det være gavnligt,
hvis man vil anvende en yderligere Beskæring,
at fremkalde disse i et til Ledegrenene passende
Antal. Med tiltagende Alder og aftagende
Frugtbarhed maa man gøde H. om Efteraaret med fast
Gødning, som nedgraves, og om Foraaret, i
Marts-April, med flydende Gødning. Foruden at dyrke H.
i den ellers almindelige Buskform, som
utvivlsomt er den fordelagtigste Dyrkningsmaade, kan
man ogsaa tildanne og dyrke den i Stamme-,
Pyramide- og Espalierform. Disse Former kan under
visse Forhold være berettigede, dels i smaa Haver,
dels paa Steder, hvor man vil give ogsaa denne
Frugtsort en lignende Behandling som vore andre
Frugtsorter. H. blomstrer meget tidlig,
sædvanlig i Marts-April, ofte i Febr. Han- og
Hunkønsblomster findes ganske vist paa samme Busk, men
ikke samlede i én Blomst. Naar Hanraklerne et
enkelt Aar, særlig i nordlige Egne, enten
fremkommer for sparsomt, eller det
kan befrygtes, at de har taget
Skade af stærk Frost, kan det
være formaalstjenligt at skaffe
Grene af vilde H. fra Skovens
mere beskyttede Steder og
stikke disse ind i Buskene hist og
her for at fremhjælpe
Befrugtningen. Indhøstningen af
Frugterne foregaar, naar Nødderne
villigt løsner fra Haserne. En
Del Sorter har stort Værd til
Taffelbrug, naar de anbringes
mellem andre Frugter, hvor de
med deres smukke Haser er af
udmærket Virkning. Vil man
bevare Nødder om Vinteren, saa
at de beholder deres fine Smag,
maa de opbevares paa et tørt
Sted, saaledes at de ikke
mugner. Skulde de ved denne
Fremgangsmaade faa for tørre
Kærner, kan de udblødes
ubetydeligt, Dagen før de skal nydes,
hvorved Kærnerne vil svulme
ud. Sygdomme se
Snudebiller. Hassel som Prydbusk se
Corylus.
F. U.

De storfrugtede Hasselsorter
kan i Norge kun dyrkes paa
de i klimatisk Henseende mere
begunstigede Steder.
N—k.

illustration placeholder

Kvist af Hassel.

De opsvulmede

Knopper (a)

angrebet af

Hasselmider, forneden 2

normale Knopper (b).


Hasselmiden,
hasselgallkvalstret (s.), Eriophyes avellanæ
Nat., er et mikroskopisk lille
Spindeldyr, som trænger ind i
Knopperne og dræber dem. Angrebne Knopper bør
saavidt muligt afplukkes om Foraaret. Et godt
Resultat vil ogsaa kunne naas ved om Foraaret at
oversprøjte Buskene med Svovlkalkvædske eller
med 10 pCt. Karbolineum-Emulsion.
A. T.

Hasselgallkvalstret (s.) se Hasselmiden.

Hasselurt se Asarum.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0398.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free