- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
379

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haveanlæg - Havearkitekt - Havearkitektur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Haveanlæg betegner baade den gartneriske
Virksomhed, som udkræves for at omdanne et Areal
til Have, og selve Resultatet: det havemæssigt
omdannede Areal. H. maa altid udføres efter en
forud lagt Plan (se Haveplan), der tilfredsstiller de
praktiske og æstetiske Fordringer, som H.’s
Øjemed kræver, og de gartneriske Forarbejder maa
udføres saaledes, at H. afgiver et gunstigt
Voksested for de Planter, man vil anvende og dyrke.
Terrænets Beliggenhed, Karakter, Jordbundsforhold
og Størrelse bør i de fleste Tilfælde være
bestemmende for H.’s Øjemed, dersom Resultatet skal
blive godt. Dog er dette ikke saaledes at forstaa,
at Stedets og Omegnens Karakter altid skal afspejle
sig i H., men enten maa denne harmonere med H.
eller afgive en malerisk Kontrast til dette, f. Eks.
et stærkt kuperet eller storslaaet malerisk
Landskab over for et retlinet Terrasse-H.
Beplantningen maa ligeledes i Hovedtrækkene rette sig
efter Jordbundsforholdene, saaledes at den
Vegetation, man søger at fremkalde for Øjemedets Skyld,
ogsaa passer ind i de stedlige Forhold; saaledes
maa f. Eks. de Træer, som naturligt hører hjemme
paa lavtliggende, fugtige Steder, ikke anbringes
paa højtliggende, tørre Voksesteder. Endelig maa
man aldrig paa meget indskrænkede Arealer søge
at tilvejebringe landskabelige H., men holde sig til
en regelmæssig Karakter, som harmonerer med
Bygningen og de nære Grænser. Er Forholdene,
hvorunder H. skal tilvejebringes, ikke udprægede
i nogen Retning, eller er Arealet helt afspærret
fra Omgivelserne, kan man anvende alle, selv de
mest kunstige Karakterer. Øjemedets
Tilfredsstillelse er praktisk set den vigtigste Faktor, og
æstetisk set er det Karakteren, som man maa lægge
størst Vægt paa. Karakteren opnaas dels gennem
Inddelingen, dels gennem Jordformationer, men
dog maaske mest gennem Beplantningen.
Karakterforskellen mellem en Granplantning og en
Bøgeplantning, mellem en Elleplantning og en
Birkeplantning kender enhver, og lignende
Karakterforskel mellem en Mængde andre Planter er
ligeledes almindelig bekendt; dog fristes
Anlægsgartneren for ofte af Planteskolernes righoldige
Sortimenter til at beplante alle Haver efter
Recepten: 100 Buske i 50 Sorter, 100 Buskettræer i 10
Sorter; hvorved al Karakter udviskes paa Grund
af Mangel paa Enhed. De vigtigste Betingelser
for Karakteren er altsaa: 1) en god Plan, 2) gode
Jordformationer, 3) Enhed i Plantningerne med
Iagttagelse af, at ingen Plante som Regel fjernes
for langt fra sit naturlige Voksested. Næst efter
Karakteren er det den maleriske Anvendelse af
Beplantningsmaterialet, som spiller en betydelig
Rolle i H. Vore velplejede Græsplæner, der er et
saa vigtigt Led i de landskabelige H., er jo nemlig
ikke i sig selv maleriske, kun naar de dækker
maleriske Jordformationer eller er bevoksede med
maleriske Trægrupper, Busketter,
Blomstergrupper o. l., opnaar de malerisk Værd. En malerisk
Karakter bliver saaledes det vigtigste Grundlag for
de moderne H., kun i Nærheden af Bygninger og
som Detailler i enkelte Dele af H. anvender man
en mere regelmæssig Karakter. Paa disse Steder
anbringes ogsaa de arkitektoniske Prydelser,
Statuer o. l., medens Grotter og Stenhøje (se d. A.),
som tidligere spillede en stor Rolle, banlyses fra
H., undtagen i de Tilfælde, hvor Grotterne kan
fremstilles i saa store Dimensioner og saa
naturtro efterlignede, at de faar malerisk Betydning,
eller hvor Stenhøjene erstattes af malerisk
anbragte og naturtro fremstillede Klippepartier (se
d. A.) eller Klippeblokke. De forskellige H.
betegnes Park (se d. A.) eller Parkanlæg, Offentlige
Anlæg (se d. A.), Privat Have eller Villahave,
Byhave og Gaardhave (se d. A.). Ved Parkanlæg
forstaar man et udstrakt Anlæg med store Plæner,
fritstaaende Træer og Trægrupper samt naturlig
Bevoksning. Dersom Beplantningen paa en større
Del af Arealet har Karakter af Skov, kaldes et
saadant Parkanlæg Skovpark, men er det derimod
prydet med eksotiske Træer og Buske,
Blomstergrupper og Rabatter, kaldes det Parkhave. I
Parkanlæget lægges kun de nødvendigste
Vejforbindelser, og i enkelte Tilfælde anvendes endogsaa
Græsveje for at tilvejebringe saa store, aabne Plæner
og tætte Plantninger som muligt i Forhold til
Arealets Størrelse, og kun omkring selve
Hovedbygningen anvendes en mere havemæssig
Behandling af Terrænet. I Parken maa naturligvis
findes Sportspladser, Samlingspladser, enkelte større
Pavilloner, Siddepladser o. l., og i Nærheden af
Bygningen paa det havemæssigt behandlede Areal
maa der være hyggelige Promenader, overdækkede
Siddepladser o. s. v. Ved Privat Have eller
Villahave forstaar man H. ved en herskabelig mindre
Bygning eller Villa. Villahaven indtager i
Almindelighed et mindre Areal og maa derfor som Regel
behandles havemæssigt, kun naar den er større,
kan man udlægge og behandle en Del af den som
Lund. Villahaven maa paa Grund af sin ringe
Udstrækning indeholde saa mange Detailler og
Bekvemmeligheder, at den daglig kan være et søgt
Opholdssted, dog maa man ikke overfylde den saa
stærkt med Detailler, at Helheden lider derunder.
Ved Udførelsen af H. inddeles Arbejdet som oftest
bedst paa følgende Maade: 1) Afsætning af Plan og
Højder, 2) Fremstilling af Vej og Gangprofiler, 3)
alle grove Jordarbejder, 4) Planering og Gravning
af Plæner og Plantninger, 5) Beplantning, 6)
Makadamisering af Veje, 7) Græssaaning, 8) Grusning
af Veje og Gange (se Haveplan).
E. G.

Havearkitekt se Landskabsgartner.

Havearkitektur. Ved H. forstaas de Bygninger,
Balustrader, Trapper, Siddepladser, Bassiner, Mure
o. l., som anvendes til Havens Dekoration. H. er
derfor sandsynligvis lige saa gammel som
Havekunsten. Der har været Tider, hvor H. har
indtaget et meget højt Standpunkt, f. Eks. i den
italienske og franske Stils Glansperiode, og der har
været Tider, hvor H. har truet med at fortrænge
al Vegetation fra Haverne. I vor Tid er H.
derimod, til Skade for Haverne, saa godt som banlyst
eller reduceret til en Bænk eller et Lysthus af
»Naturtræ«, og dog har man i H. et af de
virksomste Midler til at gøre enkelte Dele af Haven
interessante og maleriske. De Bygninger og
andre arkitektoniske Prydelser, man anvender, maa
imidlertid ikke, saaledes som man gjorde i
Begyndelsen af forrige Aarhundrede, hensættes blot som
Dekoration, f. Eks. et Tempel, eller iklædes en
fantastisk Form, f. Eks. en Ruin, men de maa have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free