- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
381

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrug paa Grønland - Havebrug under særlige Jordbundsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ret mildt, hvortil kommer det meget Lys i
Sommertiden her i Midnatssolens Land. Man ser da
ogsaa ofte samlede Bevoksninger af forskellige
Planter, f. Eks. Guldblomme, Hønsetarm og
Stenbræk. Paa Fjældene vokser Ærenpris, Bregner og
alle Vegne, hvor der blot findes en Smule Jord,
tillige »grønlandsk Valmue«, Papaver nudicaule.
Lyng og Vaccinium trives ligeledes godt. Om
noget egentligt Havebrug hos Grønlænderne kan der
daarligt tales, deres Interesse derfor er kun ringe,
hvorimod de danske Embedsmandsfamilier i deres
Ensomhed ofte har stor Fornøjelse og Nytte af at
drive Havebrug, hvilket ogsaa udmærket kan lade
sig gøre, om end ikke uden en omhyggelig og
besværlig Pleje af Planterne. Ved Upernivik paa
73° n. Br. er der ingen Betingelser for Havebrug,
men allerede ved Umanak paa 71° n. Br. kan der
dyrkes Grønkaal, Salat, Kørvel, Spinat, Roer og
Radiser og i Drivbænk tillige Persille, Gulerødder
og Løg. Langt bedre Betingelser for Havebrug
findes dog i de nordgrønlandske Kolonier
Ritenbenk, Jakobshavn og Kristianshaab, der alle ligger
langt inde i Landet, fjernt fra Polarhavets
hemmende Indflydelse, fri for Taagen og den kolde
Havgus, der ved de mere yderligt liggende Kolonier
skader og ødelægger Haveurternes Vækst. Man skal
helt ned til Sydgrønland for at finde lige saa
heldige Forhold, hvad der skyldes den langt sydligere
Beliggenhed. Ved Julianehaab kan der ved Hjælp
af Drivbænke næsten naas det samme som i
Danmark. Paa Friland vokser Grønkaal, Spinat, Syre,
Salat, Endivien, Rabarber, Kørvel, Persille, Løg
samt tillige Kartofler i stærk sandblandet Jord og
desuden Radiser, Roer, Rødbeder og Gulerødder.
Blomkaal giver i Drivbænk samme Udbytte som
paa Friland i Danmark. Tomater kan ikke modnes.
Grønkaalen indtager en Hovedplads mellem
Køkkenurterne, den samles om Efteraaret i Bundter,
tørres og ophænges paa et frostfrit Sted til Vinterbrug.
I ældre Tider blandedes Grønkaalen om Vinteren
med nedsaltede Blade af Hvidroen. I Nutiden, med
den lettere Adgang til allehaande Konserves,
finder dette ikke Sted. 1/4 af de grønlandske Haver
bruges til Frilandsdyrkning, medens 3/4 optages
af Drivbænke. Jorden er meget frugtbar, men ofte
kniber det med i dette Stenland at finde
tilstrækkeligt af den, og man er henvist til møjsommeligt
at samle den sammen paa Køkkenmøddinger og
gamle Hustomter. En Nødvendighed for Planternes
Trivsel er det, at Bedene hæves betydeligt, indtil
1/2 m over den omgivende Jordoverflade, da det
ellers bliver for koldt og fugtigt for Planternes
Rødder. Af Stueplanter kan der fremelskes et stort
Tal i Sommertiden af enaarige Sommerblomster og
om Efteraaret af Nelliker, Levkøj, Chrysanthemum
og Gyldenlak. Endvidere dyrkes en hel Del af
vore alm. fleraarige Potteplanter, som f. Eks.
Acacia, Aspidistra, Azalia, Billbergia, Begonia, Fuchsia,
Marguerit, Myrtus, Pelargonium, Rosa m. fl.
A. P.

Havebrug under særlige Jordbundsforhold. Med
de senere Aars stærke Udstykning, der ofte har
taget billig og dermed Jord af tarvelig Bonitet i
Brug, som den findes i Overdrev, Udmarker, Heder,
Moser og tørlagte Arealer, følger det, at H. ofte
maa paabegyndes under Jordbundsforhold, der er
særligt udprægede i en eller anden, ofte uheldig
Retning, og som endnu ikke er nævneværdigt
forbedrede ved forudgaaende Dyrkning eller
Grundforbedringer. Men den stigende Forstaaelse af H.s
Skønhedsværdier og Nytte har desuagtet i
mangfoldige Tilfælde ikke veget tilbage for
Vanskelighederne, der tidt yderligere øges af uheldige
Klimatforhold (Nattefrost, Mangel paa Læ), saa at
man alligevel træffer mange smukke og veldrevne
H. under disse Forhold, oftest med det for Øje at
forsyne Familien selv med Havesager, men heller
ikke sjældent i Erhvervsøjemed; vælges da rette
Kulturer til de givne Forhold, opnaas der ofte
et endog særlig godt Udbytte.

H. paa Hedejorderne. Disse kan være af
meget forskellig Værdi og kendetegnes især ved
deres sandede, tynde, humussure Muldlag uden
Iblanding af Ler, ofte med stærkt jernholdig og
haard Undergrund (Ahl) og næsten altid kalkfattig,
ofte tillige tør, hvilket tilsammen giver gode
Voksevilkaar for Planter af Lyngfamilien, som derfor
findes her som tæt Plantedække. Skal Havebrug
drives her, bliver det mest til Familiens eget Brug,
og maa disse uheldige Forhold da først forbedres
ved Læplantning, Jordløsning ved
Undergrundsgravning eller -pløjning, Jordblanding ved
Tilførsel af Kalk, helst som god Lermergel, Kompost,
Tørvejord, Tang, Gødning o. a. muldgivende
Emner, helst tillige med Tilførsel af gammel
Kulturjord for at indpode det manglende, men nødvendige
Bakterieliv; ogsaa ved Nitragin opnaas dette til
Dels, men næppe saa alsidigt og godt som med
3-4 Læs god, sygdomsfri Kulturjord pr. ha.
Yderligere gives inden Jordens Efteraarsbehandling
Thomasslakke og Kainit, 5-600 kg af hver pr. ha,
maaske ogsaa c. 200 kg svovlsur Ammoniak.
Dræning kan ogsaa være nødvendig, og Overrisling af
stor Værdi, særlig naar Vandet kan faas fra
Kloaker eller Afløb fra Landsbyer. Første
Sommer dyrkes Jorden med Blandsæd eller Kartofler.
Næste Efteraar plantes Hegn og Læbælte, og hvis
Læforholdene ikke er for barske, tillige Havens
Planter. Af Frugtsorter ses følgende at lykkes ret
sikkert, især som lave Vildstammetræer: Æbler:
Skovfogedæble fra Lou, Charlamowsky, Keswick
Codlin, Filippa (godt Læ), Thyrestrup
Kirsebæræble, Ildrød Pigeon, Rødt Ananasæble og Bismarck.
Pærer: Juli-Dekan, Williams og Grev A. W.
Moltkes Pære. Blommer: Victoria, Oullin’s Reine
Claude, Tidlig engelsk Sveske, samt Myrobolaner.
Kirsebær: Almindeligt Syltekirsebær, Ostheimer,
Gul og Sort spansk. Af Buskfrugt maa almindelig
Hyld ikke savnes; endvidere Ribs, rød hollandsk;
Solbær: Ogden’s Drue; Hindbær: Marlborough, og
forskellige Stikkelsbær. Af Køkkenurter lykkes i
Reglen bedst: Kartofler, Gulerødder, Høst-Roer,
tidlig Hvidkaal, Knude- og Grønkaal, tidlige Ærter,
Valske Bønner, Skalotter, Bladbede o. fl., navnlig
efter nogle Aars Forløb, naar Forholdene bliver
bedre; der bør dog stadigt vælges de nøjsomste
Sorter, og gennemført 4-10delt Afgrødeskifte er her
saa temmelig nødvendigt. Med tilstrækkelig
Gødning lykkes Jordbær (Abundance, Sejrherren);
Rabarber (Linnæus); Asparges, dansk Kæmpe samt
Jordskokker, der danner gode, midlertidige
Lærækker. Staldgødning og Kompost kan daarlig
undværes paa disse Jorder, og tilføres med faa Aars

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0401.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free