- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
382

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrug under særlige Jordbundsforhold

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mellemrum til de graadige Urter; Kunstgødning
er en stor Hjælp, og navnlig bør Kvælstofgødning
gives jævnligt, men fordelt i mindre Mængder.
Ogsaa Kalktilførsel med faa Aars Mellemrum er oftest
nødvendig, særlig i Frugthaven; af almindelig
Gødningskalk gives 1000—2000 kg pr. ha hvert
4.-5. Aar, og af Mergel 300-600 Karrer pr. ha med
8-10 Aars Mellemrum. — Som Handelskultur og i
større Mængder kan dyrkes Asparges, hvor
Undergrunden ikke er for jernholdig og tør, og hvor
den nødvendige Gødning eller Tang kan skaffes.
Der maa paa denne magre Jord gives rigelig og
alsidig Gødning, helst for største Delen Kogødning,
40,000 kg pr. ha skiftevis hvert andet Aar med
37 pCt. Kaligødning, Superfosfat og Norges- eller
Chilisalpeter, 400 kg af hver. Ogsaa Kartofler,
Gulerødder (Stensballe) og Jordskokker kan her gives
godt Udbytte. Planteskoler med Skov-, Læ- og
Hegnplanter kan ogsaa drives her, særlig med
Naaletræer og Frøbedskulturer.

H. paa Mosejorderne. Disse er meget
forskellige, eftersom det er Lavmose eller
Højmose, baade m. H. t. Indhold af
Plantenæringsstoffer og fysisk Tilstand, og Dyrkningen af den
sidstnævnte maa ogsaa rette sig efter, om
Tørvelaget er til Stede i sin naturlige Tykkelse eller det
er afgravet mere eller mindre. I Lavmoserne
er Tørvemassen stærkt formuldet, ofte dyndagtig,
og meget rig paa Kvælstof i en Tilstand, som let
omsættes til Plantenæring; der findes ogsaa ofte
megen Kalk (graalig eller brunlig Kilde- og
Mosekalk), medens der kun er lidt af Fosforsyre og
Kali. De er oftest lavt liggende, stærkt sure og
Vandafledning er næsten altid nødvendig baade for
at bortlede overflødigt Vand og for at skaffe
Luften Adgang; det kan ske ved naturligt Afløb eller
ved Hjælp af Pumpeværker, hvilket sidste kan
have den Fordel, at man i tør Sommertid standser
Vandafløbet og derved kan holde Jorden
tilstrækkelig fugtig. Ofte sker Vandafledningen gennem
aabne Grøfter, hvorfra Fylden spredes ind over de
mellemliggende Jordstykker, og kan Bunden af
Grøfterne naa ned til fast Undergrund, der ofte
bestaar af kalkholdigt Ler eller Sand, er det
gavnligt at blande en Del deraf ned i det øverste
Spadestiks Dybde, eller ogsaa, naar det er Sand, holde
det ovenpaa, som et helst 4-6 cm tykt Lag; ved
den følgende aarlige Jordbehandling bør
Redskaberne ikke gaa stort dybere. At lægge et Lerlag
ovenpaa er i Reglen forfejlet. Der gives derefter
mindst 200 kg 37 pCt. Kaligødning og 300 kg
Thomasslakke pr. ha, samt nogen Staldgødning,
Kompost eller god, sund Kulturjord for at hidføre
og fremme Bakterielivet. Lavmoserne kan ofte blive
udmærkede til Køkkenurter; til Frugtavl egner de
sig derimod mindre godt. — Højmoserne
indeholder megen Kvælstof, der kun langsomt
omsættes til Plantenæring, og de er fattige paa de 3
andre Næringsstoffer. Tørvemassen, som bestaar
af »Hundekød« (Sphagnummosser) omdannes
vanskeligere til god Kulturjord. Afvanding bør
foretages, men da disse Moser oftest er mere eller
mindre højtliggende, gaar det i Reglen lettere. Hvor
Tørvemassen ligger i naturlig Tilstand, maa
Overfladen jævnes ved Gravning, Pløjning og Findeling,
hvorefter der spredes 8-10,000 kg Gødningskalk
pr. ha og derefter dækkes det med 4-6 cm tykt
Lag af tilført Sand eller Sandmuld. Hvor
Tørvelaget til Dels er afgravet, faas Fylden i Reglen
lettest fra Undergrunden ved Grøftegravningen. Der
gives i det tidlige Foraar 4-600 kg Thomasslakke
og 2-300 kg 37 pCt. Kaligødning pr. ha samt
Staldgødning eller Kompost og Podejord for at
tilføre Bakterieliv. Der saas Havre med Bælgplanter,
og næste Foraar kan Arealet maaske tages i Brug
til Køkkenurter, eller man dyrker det endnu en
Sommer med Blandsæd. Der graves eller pløjes
lidt dybere end Dæklaget, saa at der efterhaanden
blandes lidt Tørv op deri. Tallerkenharven er her
ofte et meget nyttigt Redskab. Paa Grund af at
Tørvejorden let bliver meget løs i Overfladen og
derved kan udtørres stærkt, bør den i Reglen
tromles fast, saa Vandopsugningen kan holde Skridt
med Fordampningen. Højmoserne egner sig
mindre godt til Havebrug end Lavmoserne, men kan
dog i Løbet af nogle Aar blive meget brugelige til
Køkkenurter og Frugtbuske, — ikke saa godt til
Frugttræer. I kommende Aar tilføres med Aars
Mellemrum mineralholdig Jord (Mergel,
Vejafskrabning, sandblandet Ler o. lign., og naar først
Formuldningen er godt i Gang og dermed
Bakterielivet veludviklet, kan Staldgødningen til Dels
undværes her, naar der blot gives tilstrækkelig
Kunstgødning. — Paa Mosearealerne er Læplantninger
ofte nødvendige baade for at skærme mod Vinden
og for at holde Frosttaager ude. Disse er ofte
farlige, særlig i de grydeformede, hvorfra der ikke
findes »Afløb« for de fra de omliggende Højder
nedsynkende, kolde Luftstrømme. Sildig Nattefrost
i Forsommeren og tidlig om Efteraaret begrænser
stærkt Valget af Kulturerne under disse Forhold,
særlig naar de drives som Erhvervsgartneri, der
i øvrigt kan være meget lønnende her. — Af
Køkkenurter lykkes Sommerkulturerne bedst, f. Eks.
tidlig Hvid- og Blomkaal, Spids-, Savoy-, Grøn-
og Rosenkaal, lave Ærter; ogsaa Selleri, Porre,
Rødbeder og Kartofler yder ofte stort Udbytte — men
ikke særligt fint eller holdbart; de kræver her
stort Kalitilskud. Peberrod og Rabarber er blandt
de sikreste Afgrøder. Tidlige Kartofler, Agurker,
Græskar, Bønner og Tomater ødelægges meget ofte
af Nattefrost. De Korsblomstrede Planter (navnlig
Kaal) lider tidt her af Kaalbroksvamp, hvorfor
Afgrødeskifter maa gennemføres. Kulturer af
Blomsterløg, særlig af Narcisser, kan lykkes godt
paa Lavmose, som er fyldt med 10-12 cm Sand
eller Sandmuld og gødet stærkt med Kogødning til
Afgrøden Aaret forud. Frugttræer lider ofte
af den for dem uheldige Undergrund og tillige af
Frostskader saavel paa Stammerne som paa
Grenene, hvorefter følger Kræftsaar. Ogsaa
Nedfrysning af Sommerskuddene er almindelig, hvorfor
f. Eks. Myrobolanblommer ikke godt kan bruges
her til Læ; deres Blomster kommer tillige saa
tidligt, at de næsten altid ødelægges af Frost. Æble-
og Pæretræer dyrkes bedst som ikke for
lavstammede Dværgtræer, og følgende Sorter lykkes gerne
bedst: Af Æbler: Bismarck, Boiken, Belle de
Boskoop, Lord Suffield, Mølleskov, Skovfogedæble fra
Lou. Af Pærer: Clapp’s Favourite, Herrepære, Grev
A. W. Moltkes Pære (paa Vildstamme), Philip,
Charneu. Af Blommer: Victoria, Oullin’s Reine
Claude, Kirkes. Kirsebær: Almindelig Sylte-.
Nattefrost ødelægger ogsaa ofte Frugtbuskenes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0402.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free