- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
383

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrug under særlige Jordbundsforhold - Havebrug som Markkultur - Havebrug paa Finansloven - Havebrugets Forsøgsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomster, navnlig Stikkelsbærrenes; hvor de kan faa
rigelig Mergel og Mineraljord, kan de i øvrigt
lykkes ganske godt; af Hindbær vælges helst
Marlborough og Superlative. Jordbærplanterne kan lide
af Opfrysning og deres Blomster af Nattefrost;
Abundance og Roskilde Victoria er blandt de
sikreste. Af Planteskoleartikler dyrkes her
nogle løvfældende Skov-, Læ- og Hegnplanter;
under gunstige Klimatforhold ogsaa de særlige
Mosejordsplanter som Azalea, Rhododendron, Mahonia,
Ilex og forskellige Naaletræer, særlig af
Cypresfamilien. Syrener, Snebolle o. fl. Stauder, som Iris,
Primula, Pæoner, Spiræa o. fl. udvikler sig godt
her. Kulturer af Baand- og Kurvepil (se
d.) kan lykkes godt paa Mosebund, der dog helst
maa være tilført rigelig Mineraljord.

H. paa Kær- og Dyndjorder. Skønt
disse i deres Tilblivelsesmaade adskiller sig
væsentlig fra Mosejorderne, er der dog saa meget fælles,
at her for største Delen kan henvises dertil. Deres
Indhold af Plantenæring er i Reglen stort, og da
deres Kvælstofforbindelser hurtigt kan omsættes
i en for Planterne let optagelig Form ved lignende
Grundforbedringsarbejder som nævnt ved
Lavmoserne, kan de under i øvrigt heldige Forhold blive
gode til flere Køkkenurter. Afvanding, Paaførsel
af Fyld og Kalkning er næsten altid nødvendige.
Ved Afvandingen synker Kærjorden ofte stærkt
sammen, og maaske yderligere ved Trykket af
Fylden, overfor hvilket der maa tages
Forholdsregler med tilstrækkeligt dybt Afløb, for at
undgaa Oversvømmelser, der let gør Jorden sur og
for sildig tjenlig om Foraaret. — En særlig Slags
Dynd- eller Slamjord findes i tørlagte Sø- og
Fjordarealer (f. Eks. strøgvis i Lammefjorden og
Bøtønor). Disse Jorder er meget frugtbare, ofte
kalk- og kalirige, men ofte lidt vanskelige at
behandle og sent tjenlige om Foraaret; de maa
afvandes ret stærkt. Hvor der kan paafyldes og
iblandes et Lag Sand eller der allerede er aflejret et
saadant i indtil 50-65 cm Tykkelse, er der
fortrinlige Forhold for Dyrkning af Asparges, der her
bliver særlig fine og holdbare til Konservering.
Er der ikke et tilstrækkeligt Sandlag, lider de
derimod af forskellige Sygdomme, og hvor Sandlaget
er for tykt, saa Rødderne ikke kan naa ned i det
fugtige, næringsrige Dyndlag, maa der gives
adskillig mere Gødning, mindst som paa
Hedejorderne, da dette næsten rene Kvartssand er meget
næringsfattigt. Med et 12-15 cm tykt Sandlag
over Dyndjorden lykkes fortrinligt saavel Blomster-
som Spiseløg. Selve Dyndjorden afgiver udmærket
Bund for Dyrkning af Peberrod, Selleri, Kaal m.
fl., som med passende Vekseldrift giver særdeles
værdifulde Afgrøder.

H. paa Sandjorder. Kun eftersom disse er
mere eller mindre blandede med Muld og Ler, er
de skikkede til H.; men ofte findes næsten ren,
gold Kvartssand i saa dybe Lag, at Rødderne ikke
kan naa igennem, saaledes som i Klitter,
Strandmarker og Bakker og som ovenfor nævnt i
udtørrede Fjorde. Da denne næsten rene Sand tillige
ofte er meget tør og opvarmes stærkt, er den
meget utaknemmelig til H. Er der derimod iblandet
noget Ler og Muld, kan S. være særlig egnede til
tidlige Grønsager, især Kartofler, da disse Jorder
bliver tidligt tjenlige om Foraaret og er varme.
For urteagtige Kulturer og saadanne
Frøavlsplanter, som skal overvintre paa Voksestedet, er de
ogsaa særlig heldige; men der maa tilføres
rigeligt af Næringsstoffer; foruden Staldgødning,
Kompost, vel forraadnet Tang o. a. mulddannende
Emner, som her er særlig nødvendige, samt Ler og
Damoprensning, er Kunstgødning til stor Hjælp.
Kvælstofholdige Gødninger maa tilføres forholdsvis
tidt og da fordelt i mindre Mængder, da S. har
ringe Absorbsionsevne. Rigelig Vanding paakræves
ofte, — og i øvrigt har disse S. — til Havedyrkning
— saa meget tilfælles med Hedejord, at her kan
henvises til det der nævnte.
H. G—m.

Havebrug som Markkultur se
Landbrugsmæssigt H. H. paa Landet se
Landbohaver.

Havebruget paa Finansloven. Statsmagtens
Interesse for Gartneri og Havebrug viser sig i en
Række Bevillinger paa de aarlige Finanslove
under Landbrugsministeriets Budget. Det egentlige
erhvervsmæssige Havebrug — Gartneriet — har
dog kun i ringe Grad nydt det offentliges
Bevaagenhed, men desmere er der ydet Statsstøtte til
Fremme af Havebruget som Bierhverv til
Landbruget; endvidere har Staten i de sidste Aar
kraftigt støttet Kolonihavebevægelsen, hvis Formaal
væsentligst er social-hygiejnisk. Som den
betydeligste og betydningsfuldeste Støtte til Gartneri og
Havebrug maa sikkert nævnes det — ogsaa i de
allerseneste Aar (1915) — opnaaede direkte Tilskud
til Forsøgsvirksomhed gennem Statens
Planteavlsudvalg og Oprettelse af
Statshavebrugsforsøgsstationer (se Havebrugets Forsøgsvæsen). Den
finansielle Haandsrækning, Havebruget modtager fra
Staten gennem dennes Opretholdelse af
Landbohøjskolen, Understøttelse til Husmands- og
Havebrugsskoler og disses Elever, Konsulent- og
Forsøgsvirksomhed i Plantesygdomme o. s. v., kan ikke nøje
opgøres eller udsondres fra tilsvarende Bevillinger
til Landbruget, men er ret betydelig. De paa
Finansloven og Tillægsbevillingsloven 1919-20
opførte direkte Tilskud til Havebrugsformaal er
følgende:
Havedyrkningens Fremme
(Haveselskaberne)
34,900Kr.
Havebrugsforsøgsstationer: 147,430 Kr.
÷ Driftsindtægt 97,000 Kr. =
50,430-
Rejseunderstøttelse til
Havebrugskandidater og Gartnere
1,200-
Dækning af Alm. dansk
Gartnerforenings alm. Udgifter
5,000-
Tilskud til Dansk Andels Frugtsalg5,000-
Kolonihaveforbundet for Danmark20,000-

F. S.

Havebrugets Forsøgsvæsen. I. Historisk
Oversigt. Tidsrummet 1863—1898
.
Saa vidt det kan skønnes, er Tanken om et ordnet
Forsøgsvæsen for Havebruget her i Landet først
fremstaaet inden for »Selskabet til
Havedyrkningens Fremme« (senere »Det kongelige danske
Haveselskab«). I Aarsberetningen for 1863 stilles
der Forslag om Iværksættelse af Forsøg med
Frugttræer og Frugtbuske, og i samme Beretning omtales
Selskabets Virksomhed for ved Frøudsæd at
tiltrække nye og gode Frugtsorter. Der blev i
Selskabets Have paa Frederiksberg plantet et stort
Antal Frugtsorter, og Frøudsæd af Frugtsorter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0403.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free