- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
384

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrugets Forsøgsvæsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fortsattes gennem flere Aar. De ved Frøudsæd
tiltrukne Træer udplantedes til Iagttagelse i større
private Haver. I 1889 begyndte Selskabet en mere
omfattende og planmæssig Prøvedyrkning med nye
Planter, baade Køkkenurter, Frugtsorter og
Blomsterplanter. Denne Prøvedyrkningsvirksomhed
fortsattes til Dels til 1912. Selskabet har sikkert
begyndt paa de omtalte Undersøgelser med en
betydelig Iver og Interesse; men de stillede Opgaver
var for store i Forhold til de til Raadighed
værende Midler og Arealer. Der er i forskellige af
de aarlige Beretninger givet Meddelelse om
forskellige Frugtsorter og Køkkenurteformer, og de givne
Oplysninger har formentlig ofte været vejledende,
særlig har Meddelelser om, at den eller de nye
Sorter var værdiløse i Henseende til Kvalitet,
sikkert nok i nogen Grad hindret, at de er blevne
udbredte. — I Aarene 1864—1879, mens I. A.
Dybdahl var Docent i økonomisk Havebrug,
foretoges der i Landbohøjskolens Have Prøvedyrkning
af et stort Antal Køkkenurteformer og
Frugthaveplanter. Meddelelser om disse Prøvedyrkninger,
men uden Angivelse for Vægtudbytte, findes i
»Tidsskrift for Havevæsen« og i Dybdahls Bøger
»Køkkenhaveplanterne« og »Jordbær og vore
vigtigste Frugtbusk-Arter«. — Det første Forslag om
Havebrugsforsøg anlagt ude i Landet er
temmelig sikkert det, som Lærer J. Lauritsen, Odense,
fremsatte i »Tidsskrift for Havevæsen« 1866 om
Anlæg af en Forsøgshave og Planteskole ved
Odense. En foreløbig Plan for en saadan Have
blev udarbejdet af Premierløjtnant Boldt, Odense,
og Sagen blev forhandlet med »Fyns Stifts
patriotiske Selskab«, som i den Anledning nedsatte
et Udvalg; men Sagen døde hen, uden at der blev
foretaget noget.

Aarene 1898 og 99. Lige mod
Slutningen af foregaaende Aarhundrede viste der sig fra
forskellig Side Interesse for at faa iværksat
Forsøg med Haveplanter paa et rationelt Grundlag.
Den af P. Nielsen, Tystofte, skabte
Forsøgsvirksomhed vedrørende Landbrugets Kulturplanter
begyndte paa den Tid at fremkomme med Resultater,
og dette bidrog til at vaagne Havebrugere indsaa,
at Havebruget ikke i Længden kunde undvære et
ordnet Forsøgsvæsen. I 1898 førtes der i
Gartner-Tidende en livlig Diskussion om Forsøgsvæsenets
Nytte for Havebrug og Gartneri og Alm. dansk
Gartnerforeniiigs Standpunkt til Sagen. I Marts
1898 fremsendte Planteskoleejer Hans Gram, Sorø,
til »Det kongelige danske
Landhusholdningsselskab« et udførligt Forslag angaaende Ordningen
af en Forsøgsvirksomhed for Frugtavlen. Selskabet
indsendte Forslaget til Ministeriet, og det ligger
nær at antage, at det er dette Forslag, som har
givet Anledning til, at Landbrugsministeriet i
Novbr. 1898 i Skrivelse til de tre Haveselskaber
anmodede disse om at fremkomme med en fælles
Indstilling angaaende Betimeligheden eller
Nødvendigheden af, at der blev anstillet praktiske
Forsøg paa Frugtavlens Omraade. Selskaberne
nedsatte i December samme Aar et Udvalg,
bestaaende af nuværende Professor A. Bruun,
Statskonsulent W. Riedel og Højesteretssagfører F.
Grüner, til at udarbejde et Forslag. Dette Forslag
prik ud paa, at der skulde oprettes en større, fast
Forsøgsstation, og Opgaverne for denne var ret
nøje opgivne. Østifternes Frugtavlerforening
udarbejdede imidlertid paa egen Haand et Forslag,
som gik ud paa, at Forsøgsarbejdet foreløbig
skulde begrænses til at omfatte Anlæg af nogle
mindre Forsøg med Sorter paa forskellig Jordbund.
Jordarealerne til disse skulde lejes, og Pasningen
overlades til Jordejeren, medens Ledelsen skulde
forestaas i Jylland af Statskonsulenten i
Havebrug, og paa Øerne af en Forsøgsleder under
Østifternes Forening til Frugtavlens Fremme. Den af
Østifternes Forening til Frugtavlens Fremme
foreslaaede Ordning syntes billigst og vandt derfor
Tilslutning og indstilledes til Ministeriet, som
foranledigede de nødvendige Pengemidler bevilgede.

Østifternes Haveselskabs
Forsøgsvirksomhed
. Som nævnt foran, var det
Østifternes Forening til Frugtavlens Fremme, som holdt
paa, at der ikke foreløbig burde oprettes nogen
fast Forsøgsstation, men at Forsøgsarbejdet burde
indskrønkes til nogle mindre Forsøgshaver, som
skulde anlægges paa lejede Arealer og til daglig
passes af Jordejeren. Straks da de nødvendige
Bevillinger var givet, gik Selskabet da ogsaa i
Gang med Anlæg af disse Forsøgshaver, og i
Aarene 1901-1908 blev der spredt i Østifterne i
alt antaget 16 saadanne, hvortil der medgik c.
4000 Frugttræer. Formaalet med Haverne var
væsentligst at skaffe Oplysninger vedrørende
Sortspørgsmaalet, men i enkelte blev der anlagt
Beskærings- og Gødningsforsøg. I Medlemsbladet
»Haven« er der Tid efter anden fremkommen
Meddelelse om Resultaterne, som imidlertid paa Grund
af den anvendte primitive Forsøgsteknik maa
anses for mindre sikre. De paagældende
Frugthavers væsentligste Værdi er sikkert, at de i
forskellige Egne har demonstreret, at Frugtavl ogsaa
under vore Forhold kan lykkes og give et godt
Udbytte. Fra 1905 overtog Selskabet Ledelsen af
de i 1904 ved Kærhave paabegyndte
Køkkenurteforsøg, hvorom der i de følgende Aar afgaves
forskellige Beretninger i »Haven«.

Det jydske Haveselskabs
Forsøgsvirksomhed
. Dette Selskab stiftedes 1873
og anlagde allerede samme Aar en Frugthave paa
et Areal, som Selskabet havde faaet overladt af
Aarhus Kommune. Denne Have indeholdt, da den
var fuldt tilplantet, c. 400 fritstaaende og c. 300
espalierede Prøvetræer i 416 Sorter. I Aarene 1887
til 1908 anlagdes der spredt rundt i Jylland 20
mindre Frugthaver med tilsammen c. 2500
Frugttræer. Disse Frugtplantninger blev oprindelig
kaldt »Forsøgshaver«; men Formaalet har særlig
været at demonstrere Frugttræernes Trivsel i
Jyllands forskellige Egne og ikke mindst i de for
Frugtavl formentlig ugunstigste Egne. Forsøgene
gik altsaa ganske simpelt kun ud paa at prøve,
om Frugttræerne vilde vokse og bære Frugt. Hvor
dette Forsøg faldt tilfredsstillende ud, det var de
fleste Steder, voksede Interessen paa Egnen, og
der blev plantet mange Frugttræer. Kun i Haven
ved Balskovgaard i Randers Amt er der foretaget
regelmæssige Vejninger af Frugtudbyttet, og der
er her foretaget orienterende Undersøgelser over
Virkningen af forskellige Grundstammer,
Beskæring, Sprøjtning og Gødskning, hvorom der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free