- Project Runeberg -  Nordisk illustreret Havebrugsleksikon / I. Bind. A--J /
387

(1920-1921) Author: L. Helweg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrugets Forsøgsvæsen - Havebrugsprodukternes Omsætning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Blangsted, Spangsbjerg, Hornum og Fjernhøj
(de to sidstnævnte som Filialer) og senere
yderligere Forsøgsstationer ved København og Aarhus.
Samtidig foreslog det forberedende Udvalg, at der
fra 1. April 1915 ydedes
Havebrugsorganisationerne Tilskud til lokale Forsøg og tilsvarende
Arbejder (herunder lagttagelsesplantninger) af den
almindelige Bevilling til Planteavlens Fremme paa
samme Vilkaar som Landbrugsorganisationerne.
Statens Planteavlsudvalg indstillede 7. Juli 1914
til Ministeriet, at de tre førstnævnte
Forsøgsstationer oprettedes fra Foraaret 1915, og at der
ansattes to Forsøgsledere. Den af Krigen
foraarsagede Situation medførte imidlertid, at denne
Indstilling ikke kunde tages til Følge, og i en ny
Indstilling af 25. Novbr. 1914 blev de foreslaaede
Bevillinger meget reducerede samtidig med, at
det foresloges, at Spangsbjerg ogsaa indtil videre
skulde betragtes som Filialstation. Dette Forslag
gennemførtes, idet dog Hornums Erhvervelse
udsattes til Foraaret 1916. Konsulent Niels Esbjerg
antoges fra April 1915 som Forsøgsleder og
Assistent Edv. Christiansen som Bestyrer af
Filialstationen ved Spangsbjerg. Christiansen
beskikkedes som Forsøgsleder fra 1. April 1919, samtidig
med at Spangsbjerg udskiltes som selvstændig
Forsøgsstation.

II. Den nuværende Ordning. Den
stationære Forsøgsvirksomhed

omfatter 1919 følgende Stationer: Stationen ved
Spangsbjerg pr. Esbjerg
, oprettet 1908,
overgaaet til Staten 1915. 4 Forsøgsarealer. I
Bollesager 3,8 ha sandmuldet Jord med
Sandunderlag, i Spangsbjerg 21,5 ha god, sandmuldet Jord
med lerblandet Sandunderlag, i Kjersing 1,4 ha
sandmuldet Jord med Lerunderlag og c. 0,3 ha
Mosejord til Tranebærkultur. Førstnævnte Areal er
stillet til Raadighed af Esbjerg Kommune, de
øvrige er med Bygninger og Redskaber forpagtede.
Forsøgsarbejdet omfatter Sortsforsøg med
Frugttræer og Frugtbuske og lagttagelsesplantninger af
samme. Forsøg med forskellige Kulturforholds
Indflydelse paa Kræftsygdommens Optræden paa
Æbletræer. Forsøg med Jordbærsorter og
Køkkenurtestammer. Forberedende Forsøg med forskellig
Gødskning af Kjøkkenurter og Frugtbuske.

Stationen ved Blangsted pr.
Odense
, oprettet 1915, Areal 61 ha god lermuldet Jord
med Lerunderlag. Arealet med Bygninger,
Redskaber og Besætning er forpagtet. Forsøgsarbejdet
omfatter Forsøg med Sorter af Frugttræer og
Frugtbuske. Forsøg med forskellig
Undergrundsbearbejdning forud for Frugttræernes Plantning.
Forsøg med Jordbærsorter og Køkkenurtestammer.
Forsøg med kunstig Vanding. Forsøg med Opbevaring
af Frugt.

Stationen ved Hornum (indtil videre
Filial under Blangsted), oprettet 1916. Areal,
Bygninger, Redskaber og Besætning er forpagtet.
Forsøgsarbejdet omfatter Forsøg med forskellige
Køkkenurtestammer.

I Forbindelse med den stationære
Forsøgsvirksomhed staar Undersøgelser over Frugtavlens
Tilstand og Vilkaar i forskellige Egne af Landet.
Dette Arbejde ledes af et af Statens
Planteavlsudvalg nedsat 5 Mands Udvalg, »Frugtavlsudvalget«.

Den lokale Forsøgsvirksomhed.
Havebrugs- og Landbrugsorganisationerne kan i
Henhold til Landbrugsministeriets Regler af 28. Maj
1915 faa Statstilskud (Halvdelen af Nettoudgiften)
til: Lokale Havebrugsforsøg,
lagttagelsesplantninger af Frugtsorter, Forevisningshaver,
Konkurrencer mellem Havebrug, Planteavlsudstillinger,
Konsulentløn og Trykning af Beretninger.
Gartnerforeningen og dens Amtskredse og i mindre Grad
de landøkonomiske Foreninger anlægger aarlig
lokale Forsøg. Et Fællesudvalg nedsat af
Havebrugsorganisationerne og Husmandsforeningerne leder
Frugtsortsundersøgelser i lokale Kredse og
forbereder Anlæg af lagttagelsesplantninger. Flere
landøkonomiske Foreninger, særlig
Husmandsforeningerne, har anlagt Forevisningshaver.
Gartnerforeningen, Østifternes Haveselskab, de provinsielle
Husmandsforeninger og enkelte
Landboforeningssammenslutninger har antaget Konsulenter i
Havebrug. Om Havebrugets Forsøgsvæsen i de andre
nordiske Lande, se under Finlands Havebrug og
Økonomisk Havebrug i Norge og Sverrig.

Havebrugsprodukternes Omsætning. Udviklingens
almindelige Gang i Erhvervslivet er
Varefordelingens Udsondring fra Produktionen. Indenfor
Havebrugsproduktionen gør Erhvervsdelingen og
Specialiseringen sig mere og mere gældende, men
Forholdene er overordentlig brogede, og man
træffer alle Former for Omsætning, fra den mest
primitive — Producenten, der vandrer rundt fra Dør
til Dør og sælger sine Produkter direkte til
Forbrugerne — til det gennemført rationelle System
— store Specialkultivatører, der leverer hele deres
Produktion til en enkelt eller ganske faa
Grossistfirmaer, som eksporterer eller fordeler Varerne
videre til Detaillister. Tanken om
kooperativ Virksomhed af Producenterne m. H. t.
Fordeling og Eksport af deres Produkter har fra Tid
til anden været fremme og Forsøg har været gjort
(Foren. for Udførsel af Havesager — se Art.
»Foreninger«) eller gøres (f. Eks. »Andelsfrugtsalg«),
men nogen videre Betydning har de hverken haft
eller har endnu. En meget stor Vanskelighed for
kooperativ Virksomhed paa dette Omraade er
Havebrugsprodukternes gennemgaaende usikre
Kvalitetsbedømmelse; Frø og Træfrugt er aabenbart
bedst egnede for kooperativt Salg. For
Frugtsalgets Vedkommende er der af Østifternes
Haveselskab og andre Organisationer gjort et ikke ringe
Arbejde for at lære Producenterne at sortere og
pakke rationelt.

At Omsætningen af Havesager ofte er meget
utilfredsstillende ordnet, er udenfor al Tvivl, men
er forklarligt nok ved Betragtning af Forholdene.
Havesager fremkommer ofte i smaa Partier, fra
Dag til Dag og paa Steder, der ligger langt fra
Forbrugsstedet. Det er ofte lidet holdbare Varer,
og Kvalitet, Sortering og Emballering er meget
forskellig. Mange Mennesker har den
Virksomhed at køre rundt og opkøbe og indsamle
Havesager, som de bringer paa Torvet for at
videresælge dem til Detailhandlen eller direkte til
Forbrugerne. Ofte indsender Producenterne deres
Frembringelser til Kommissionærer, der forhandler
Varerne paa Torvene. Undertiden sendes opkøbte
Varer videre til Grossist eller Kommissionær og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 14:20:37 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/havebrug/1/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free