Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrugsprodukternes Omsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommer saaledes til at passere 3-4 Hænder, før
de naar Forbrugeren. Resultatet bliver i mange
Fald, at enten faar Konsumenterne Lov at give
urimelig meget for Varerne, eller ogsaa faar
Producenterne urimelig lidt Udbytte.
Detailhandelens Avance paa Blomster, Grøntsager, Frugt og
Frø er, saa vidt det kan skønnes, ofte meget høj,
et Forhold, der i lige Grad er til Skade for
Forbruger og Frembringer. Forholdet er imidlertid
ikke altid let at bedømme, bl. a. paa Grund af
disse Varers ofte store Svind. De sidste Tider har
set Forsøg fra det offentliges Side baade i
København og Provinsen paa en Regulering af Grønt-
og Frugtsalgspriserne gennem Etablering af
kommunale Udsalg (evt. fra kommunale Gartnerier).
For Frø fastsatte Staten Maksimalpriser i
Efteraaret 1918. Ogsaa for Kartofler har der været
fastsat Maksimalpriser. En samlet Opgørelse over
den havebrugsmæssige Produktion
og Omsætning gives ikke; det meste
unddrager sig Kontrol, kun enkelte spredte
Oplysninger haves. Ihvorvel store Partier Havesager
forbruges af Producenterne selv (Kolonihaver,
Villahaver, Gaardmændenes og Husmændenes
Egetforbrug o. s. v.), saa kan man dog gaa ud fra, at
langt over Halvdelen kommer ud i Omsætningen.
Aftagerne falder i tre Grupper: 1) Indenlandske
Forbrugere; 2) industrielle Virksomheder
(Konservesfabrikker, Vinfabrikker, Tørrerier o. l.) og
3) Eksportører. Kun over Import og Eksport
haves nogenlunde nøjagtige Opgivelser. Udførselens
Værdi beløb sig til 7,482,000 Kr. i 1917 (heraf
3,6 Mill. Kr. tørrede Grøntsager) mod 1,639,000
Kr. i 1913 og 1,186,000 i 1900 (i de to sidste
Tal er Havefrø ikke medregnet — se i øvrigt Art.
Statistiske Oplysninger). Tilsvarende Indførselstal
for Havesager er 5,647,000 Kr. i 1917, 3,136,000
Kr. i 1913 og 1,949,000 Kr. i 1900.
Verdenskrigen med dens abnorme
Handels- og Trafikforhold har afstedkommet megen
Forstyrrelse i den danske Udenrigshandel med
Haveprodukter. Baade Tilførsel og Udførsel blev
efterhaanden saa godt som standset.
Udførselsforbudene kulminerede i 1918, da praktisk talt al
Udførsel af Frø, Frugt og Grøntsager, baade drevne
og Frilands, var forbudt; dog dispenseredes der
i nogen Maade (navnlig drevne Produkter) fra
disse Forbud. Med Krigens Ophør begyndte en
Afvikling af disse Indskrænkninger i den frie
Handel (Frøordningen ophørte f. Eks. 1. Septbr. 1919),
men endnu i Okt. 1919 er dog mange bestaaende.
For Blomsters og Planteskoleartiklers
Vedkommende har der dog ikke været Tale om nogen
Art af Forbud. — I øvrigt har der hidtil under
normale Forhold ikke været anden
Indskrænkning udadtil i Omsætningsfriheden med Havesager
end den, der følger af Toldloven (se Art. »Told«).
Ifølge Næringslovens § 53 er der fuldstændig
indenlandsk Frihandel (modsat Handel paa
Borgerskab eller Næringsbevis) med Havesager,
ej heller er der af hygiejniske eller
plantepatologiske Grunde nogen nævneværdig Indskrænkning i
den frie Omsætning med disse Produkter.
Omsætningsformerne er, som nævnt, yderst
brogede. Gadehandel spiller stor Rolle for Grøntsager,
Frugt og Blomster; med Frø er der en Del
Omløben, og i Provinsen kører Producenten ofte rundt
fra Dør til Dør med Grøntsager og Frugt; i øvrigt
er Detail-Torvehandel almindelig i de
mindre Købstæder, medens Detail-Butikshandel
er overvejende i de større Købstæder og omtrent
eneraadende i Hovedstaden. I København er
etableret Auktionssalg i Mellemhandelen (ɔ: kun
Detailhdlr. har Adgang) med Frugt; i øvrigt
kendes Auktionssalg kun i Form af de saakaldte
»hollandske Auktioner« med Planteskoleartikler — i
Særdeleshed Coniferæ, Rhododendron, Azalea o. l.
— der i Særdeleshed er lagt an paa Salg til
private og er meget ildesete fra Planteskolernes Side.
Disse Auktioner skader selvfølgelig Planteskolerne,
men for det købende Publikum er Fordelene i
Almindelighed meget problematiske, da Varerne ofte
er slet behandlede og ikke akklimatiserede.
Københavns en gros Grønttorv er
Landets største Omsætningsplads for Grøntsager,
Frugt og Blomster; ikke alene forsyner
Hovedstadens Frugt-, Grønt- og Blomsterhandlere sig her,
men til Tider købes der ogsaa op her til mange
Provinsbyers Forsyning, til Eksport (f. Eks.
møder adskillige svenske Handelsmænd og Koner
periodisk næsten daglig paa Torvet) og til
Konservesfabrikker. Direkte Salg til Forbrugere spiller
kun en lille Rolle paa dette Torv; det saakaldte
»Forprang« (Prangere ɔ: Opkøbere, der paaregner
Videresalg paa selve Torvet og spekulerer i
Vareknaphed) har man ved Forbudsbestemmelsr søgt
at komme til Livs. Salg af udenlandske Varer
er henvist til en bestemt Del af Torvet, men mest
forhandles disse direkte fra Importørernes Lagre
til Detailhandlerne. Siden 1913 er Torvet inddelt
i Stadepladser, der udlejes dagvis, maaneds-,
kvartals- eller aarevis til de torvesøgende. Dette Torv
er i sin Art noget ret enestaaende og har sikkert
store Fordele i flere Henseender fremfor de i
Udlandets Storbyer almindelige Torvehaller.
Omsætningen beløb sig i 1918 til omtrent 27 Mill. Kr.
mod kun 2 1/4 Mill. Kr. i 1890 (se i øvrigt Art.
»Statistiske Oplysninger«). Men det bør tilføjes,
at meget af Omsætningen gaar uden om Torvet,
saa Tallene udtrykker langtfra de faktiske
Værdier, der tilføres Hovedstaden af Haveprodukter;
navnlig af Bær- og Træfrugt gaar meget uden om
Torvet; det samme gælder Kartofler. I København
er det yderst sjældent, at Handelsgartnerne selv
har Butik, det er mere almindeligt i
Provinsbyerne, i Særdeleshed for Blomstergartnernes
Vedkommende. Butikshandelen med
Havesager har undergaaet en stor Udvikling i Aarenes
Løb; oprindelig indtog disse Butikker en ret
beskeden Plads i Butikkernes Række, hyppig var
det Kælderrum eller Portrum, og de gemte sig tit
omme i Sidegaderne; nu er det ofte nogle af
Gadens mest prangende Vinduer, og de findes baade
paa Hovedstrøg og i Sidegader, og i store og
kostbare — ofte meningsløs kostbare — Lokaler.
Antallet vides ikke, men i København skrives Tallet
i alt Fald med 4 Cifre; ifølge
Telefon-Haandbogen er der 280 Blomsterforretninger og 480
Grønthandlere, der har Telefon, men i hvert Fald
dette sidste Tal er kun en ret lille Brøkdel af det
samlede Antal. De kostbare Handelsomkostninger
har deres Skyld i de høje Avancer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
