Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Havebrugsprodukternes Omsætning - Havebrugsskoler - Havebrugstidsskrifter - Havebygninger - Havefrø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blomsterhandlere og Grønthandlere beregner sig. — I de større
Provinsbyer findes efterhaanden baade Blomster-
og Frugt- og Grønthandlere. Med H. t. Priserne
er der ofte en stor Forskel mellem Hovedstaden og
Provinsen og Provinsbyerne indbyrdes, og de
første er hyppigt de laveste. Den store Ulighed i
Priser er Vidnesbyrd om en ofte ret
utilfredsstillende Fordeling; der er Planer fremme om
Oprettelse af nogle Fordelingscentraler; disse skulde
startes af Gartnerne. —
Med H. t. Varernes Kvalitet og
Behandling er der sket en stærk Udvikling; det
købende Publikum er mere kræsent end før, Varen
skal være velbehandlet og frisk, og mange har
Kendskab til Sortsnavne og er villig til at betale
efter Kvaliteten. Indenfor
Blomsterhandelen har Handelen med afskaarne Blomster faaet
en dominerende Plads; de vigtigste Blomster i
Omsætningen er Chrysanthemum, Roser og Nelliker,
men først og fremmest fremdrevne Løgvækster —
især Tulipaner. De vigtigste Potteplanter i
Omsætningen er Palmer, Azalea, men især Begonia
og Cyclamen. I Blomsterforbruget er der
utvivlsomt ikke den Konservatisme som i Forbruget af
Frugt og Grøntsager; det er overordentlig
vanskeligt at vænne det store Publikum til at bruge
ikke tidligere kendte Produkter; hvor længe var
Tomaten ikke kendt, før den vandt Sejr? I
Blomsterhandelen har hver Tid sin Modeplante, og man
maa vist sige, at de danske Blomstergartnere har
haft stor Evne til paa een Gang at tjene
Forbrugernes Krav og udvikle deres Smag; der er
næppe mange Steder, hvor Blomsterforbruget er
saa stort som hertillands. Før Verdenskrigen
spillede Indførselen af italienske og navnlig
sydfranske Blomster en stor Rolle.
Forudsætningen herfor er den hurtige Transport.
Antagelig vil denne Import — hvis Udeblivelse
selvfølgelig har været til stor Fordel for det danske
Blomstergartneri — genoptages, hvis Trafikforholdene
forbedres. Fra de danske Blomster gartnerier er
der ikke ringe Eksport til Nabolandene, særlig
Sverrig. Der er desuden betydelig Eksport af
Syrener til Drivning; endvidere er der — især med
Odense som Centrum — en stor Transithandel
med »grønne Planter« (Palmer, Dræcena,
Aspidistra o. l.). Denne Handel drives for en stor
Del af Gartnere, medens Importen af de afskaarne
Blomster sker gennem Handelsfirmaer.
Blomstergartnerne har ofte direkte Forbindelse med
Udlandets Gartnerier og hjemskriver selv baade Frø og
Planter. Det samme er Tilfældet med
Planteskolerne; disse driver en livlig Forretning
med Udlandet, dels importeres store Mængder af
Grundstammer og unge Planter fra Frankrig,
Holland og Tyskland (Holsten) med Viderekultur for
Øje, dels eksporteres store Mængder Frugttrær,
Roser o. l. til Norge og Sverrig. Mellemhandel
er sjælden i denne Gren af Gartneriet, uden for
saa vidt man vil kalde det, at den ene Planteskole
ofte supplerer sin Beholdning af visse Ting fra
andre Planteskoler eller Anlægsgartnerens
Hjemskriven af Planter til sine Anlæg for
Mellemhandel. Direkte Forbindelse mellem Producent og
Forbruger er i hvert Fald almindeligere i denne
Gren af Gartneriet end de øvrige. Og der er
større Stabilitet baade i Produktion og Forbrug,
og Priserne er ikke underkastet stærke
Svingninger, ligesom det har vist sig muligt at
tilvejebringe Prisoverenskomst, gældende hele Landet.
Formering af Blomsterplanter og Køkkenurter
i stor Stil med Salg til andre Gartnere for Øje, er
en vigtig Forretning for adskillige
Provinsgartnerier, og Udbudet af disse Varer sker gennem
jævnlig Annoncering i Fagpressen. — En ret
vigtig Eksportartikel har Konvaldrivspirer udviklet
sig til at blive. Eksporten foregaar ved enkelte
store Firmaer og gaar til England, Amerika o. a.
Steder. Ogsaa Frøhandelen ligger paa
forholdsvis faa Hænder. Det er hyppigt
Gartnerfirmaer, der er gledet over til at blive Frøhandlere,
men medens Avl af Frø — baade Mark- og
Havefrø — tidligere var en Gartnervirksomhed, og en
af Banebryderne for den danske Frøavl, Bøgh i
Horsens, var Gartner, er dette nu væsentlig
forandret; endog Havefrø avles i stort Omfang af
Ikke-Gartnere — dog ikke Blomkaalsfrø. Den stærke
Konkurrence mellem Frøhandlerne tvang
Avlerprisen nedad, saa det efterhaanden ikke kunde betale
sig for Gartneren at avle Frø. Meget af det
Havefrø, der bruges, er — og var navnlig før
Verdenskrigen — af udenlandsk Avl, men for Urtefrøets
Vedkommende leveres det allermeste gennem de
hjemlige Frøfirmaer, der tit har deres egne Avlere
i Udlandet, som de kontrollerer. Naar den danske
Frøavl — baade Mark- og Havefrø — staar højt,
og Udlandet stærkt efterspørger dansk Frø, saa har
det danske Gartneri sin Del af Æren herfor. Se
endvidere Art. Frøavl og Statistiske
Oplysninger.
F. S.
Havebrugsskoler se Læreanstalter.
Havebrugstidsskrifter se Foreninger og
Tidsskrifter.
Havebygninger se Havearkitektur.
Havefrø. Her skal kun kort omtales Udseendet
af nogle Typer af de almindeligste Havefrøarter i
Tilslutning til nedenstaaende Afbildninger, udførte
efter Fotografier af Mag. scient. E. Larsen. Det
ses straks, at der findes meget stor Formrigdom
indenfor Havefrøene. Til de enkelte Afbildninger
kan føjes følgende ganske korte Beskrivelser.
Fig. 1 a. Cardon (Cynara), forstørret 3 Gange,
er graaspættede, ret store Frø; der findes kun
20-30 Frø i 1 gr rent Frø; lignende Udseende
har Artiskokfrø. Fig. 1 b. Karse, forst. 6 G.,
er brunrøde, skævt ovale Frø; i 1 gr er der 4-500
Frø. Fig. 1 c. Rødløg, forst. 7 G., er sorte,
kantede Frø; der er i 1 gr 2-300 Frø. Fig. 1 d.
Pastinak, forst. 7 G., er flade, gulbrune,
vingede Frø; der er 2-300 Frø i 1 gr. Fig. 2 a.
Gulerod, forst. 6 G., er gulbrune Frø, flade
paa den ene Side, hvælvede paa den anden og
forsynet med fremstaaende Ribber, der bærer lange
Pigge, som imidlertid i Reglen rives af ved
Behandlingen af Frøet, saaledes at det i Handelen er
omtrent glat; i 1 gr rent Frø findes omtrent 900 Frø.
Fig. 2 b. Tomat, forst. 6 G., er graaskællede, flade
ujævne Frø; i 1 gr er der 3-400 Frø. Fig. 2 c.
Salat, forst. 6 G., er sølvhvide, paa langs
riflede Frø; pr. gr er der 6-700 Frø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
